Turreferater

 

 

Læs her referater fra lokalforeningens ture

Helgoland og Düne 14.-15.06.2024

Düne 150624 Jens

 

 

De 20 deltagere mødtes ved færgen på havnen i Büsum kl. 9.00. Nogle nåede at se og høre syngende
Husrødstjert i havnens industrikvarter. Det blæste en smule og var halvkøligt. Under overfarten sås
kun få fugle, bl.a. en Storspove under sejladsen gennem Vadehavet. Desuden nogle Sølvmåger og
nær Helgoland nogle Suler.
Vi var på Helgoland ved middagstid. (Færgen gik til kaj, ikke som tidligere, hvor man måtte stige om
til små både for at komme i land.) Vi gik den halvlange tur fra havn til vandrehjem med bagagen på
nakken. Det var middag, og solen var fremme, så man fik varmen. Nær vandrehjemmet sang en
Kærsanger inde i et buskads, og Tornsanger og Tornirisk både sang og viste sig flere steder.
Efter en mindre pause gav vi os i kast med trappen til det høje, flade Oberland, med kurs mod
fuglefjeldet Lummenfelsen. På vej op sås adskillige Ederfugle på og ved vandet, nogle unge hanner,
andre hunner med eller uden ællinger. Mallemuk, en fåtallig fugl på Helgoland, blev set af nogle
deltagere. Allerede på trappen sås også Lomvier flyve over havet, og en enkelt Alk og en Kanadagås
lå nede på vandet sammen med en gruppe flittigt dykkende Spættede Sæler. Oppe på bjerget var
der fint udsyn til klippesøjlen Lange Anna og hovedøens lodrette fjeldsider, hvor mængder af
Lomvier og Rider sad på hylderne, nogle af dem med unger. Sulekolonien optog de vandrette flader
øverst på klipperne, også med en del unger. Nogle enkelte Alke blev opdaget lidt for sig selv.
Sortkrager og Sort/Gråkrage-hybrider optrådte her og der, ikke mange. Længere henne ad stien kom
vi helt, helt tæt på de ynglende Suler og kunne iagttage deres adfærd i detaljer. De var slet ikke sky,
heller ikke aggressive, selv på måske en meters afstand på tværs af rækværket. Nogle individer bar
en lille, firkantet sender over halen og var mærket med en grøn plet på issen. Nogle unger lå slappe
og så næsten ud som døde, men livede op igen ind imellem. Lugten og lydene fuldendte indtrykket.
Vi så flere døde individer af Lomvier og Suler, som hang fast i de orange og blå rester af fiskenet,
Sulerne gerne samler op på havet og bringer hjem til kolonien. Et sørgeligt syn.
Mætte af indtryk vandrede vi ned til byen i begyndende regn, og nogle af os skyllede efter med lidt
godt, tysk øl. Vi nåede tilbage til basen til spisetid kl. 18. Om aftenen afslapning og lidt quiz baseret
på vandrehjemmets noget falmede samling af udstoppede fugle. Natten blev tilbragt i 6-sengs
værelser, eftersom alle mindre værelser var optaget allerede da vi begyndte at planlægge turen.
Næste morgen var der torden og øsregn omkring kl. 5-6, det holdt heldigvis op i tide. Der var
morgenmad kl. 8.00, og vi smurte frokostpakker med det samme. Vi gik til byen for at deponere
bagagen og komme med den lille båd over til Düne, den meget nærliggende, men heltv anderledes
ø, som kun er en flad sandbanke bevokset med hovedsagelig Marehalm og Hjelme.
På sandøen tog vi en rundtur mod uret. Vi fik hurtigt udsyn til to blandede, mindre grupper af
Spættet Sæl og Gråsæl. Vi fik rigtig gode kig på begge arter, på fornuftig afstand. Vi så hvordan de
store og stærke, især Gråsæler, kostede rundt med de mindre. Silde-, Sølv- og Hættemåger og nogle
få Havterner var der også, og ved havnen enkelte Skarver og Ederfugle. Et par Strandskader passede
på deres eneste lille unge (meget, meget nuttet) med høje skrig, hver gang en stor måge nærmede
sig. De plejer at have tre, så de havde nok dårlige erfaringer med dem. Vi så den også blive fodret
med små, afskallede snegle eller muslinger. Senere på runden så vi igen et par med en enkelt unge.
Vi fortsatte ad stranden, hvor det var tydeligt at der var mange Sildemåger på landsiden – en hel
koloni, som vi respektfuldt lod være med at gå ind i. Det var fladt, sandet terræn med Marehalm
mm., og der lå en lille flyveplads, hvor landingsbanen var besat med et par hundrede rastende
Sildemåger, mens andre enten sad på reder eller fløj rundt. En flok Kanadagæs, vel ca. 20, fløj forbi

over havet, og der lå Ederfugle her og der, heraf flere i de unge hanners varierende, hvidblakkede
dragt. Der var også lidt botanik, bl.a. Strand-Arve, Strand-Sennep, Stedmoder og den ikke så
almindelige Strand-Hornskulpe. Vi spiste vores madpakker på stranden med en sulten Sølvmåge lige
foran os. En Strandskade gik lige så tæt på, måske var vi kommet lidt for tæt på dens afkom. En lille
Kanin inde i klitterne sad så stille, at vi mente, den måtte være syg.
Vi sejlede tilbage til hovedøen i frisk vind, i tide til at drikke en sidste øl, købe lidt ind og nå færgen
Funny Girl, som afgik kl. 16.00. Den gyngede lidt, så det var svært at bruge kikkert på soldækket. Igen
kunne man se nogle få Suler, meget mere blev det ikke til. Vi var ovre omkring 18.30 og måtte så sige
farvel og gå til bilerne. Nogle af os så og hørte to syngende Husrødstjerter og en syngende Grønirisk
under den pænt lange gåtur fra kajpladsen til parkeringspladsen.
Alt i alt var turen fuld af indtryk, navnlig i kraft af de meget specielle oplevelser med fugle og
pattedyr, begge øer bød på, mere end af en særlig lang artsliste. De særprægede landskaber – høje,
stejle, røde sandstensklipper og den lave, sandede naboø – vil også blive husket, for ikke at tale om
det gode selskab. Tak til alle for deltagelsen og ikke mindst til Peter Damgaard for indsatsen som
kyndig med-guide.

Jens Erik Sørensen

Foto: Jens Andersen Dolmer

 
Lomvier Helgoland 141024 Jens
Ridereder Helgoland 150624 Jens

 

 

Ørneklubtur til Hjarnø juni 2024

juni 2024 Søren

 

 

Postkort fra Hjarnø, Ørneklubben på midsommertur

af Søren Rain Johansen, fugleambassadør

Postkort? Ja det smagte lidt af sommer da 4 børn og lige så mange voksne fra Ørneklubben Sydøstjylland besøgte Hjarnø. Hjarnø der i turistpjecen beskrives som en del af det Østjyske øhav…. Vel var der fugle – over 20 arter, men vi blev også ramt af en stemning af sommer – strand, urter, hav, dufte og en kystnatur i en mosaik af farver. Vi lod roen falde på os mens børnene fodrede kvier, fandt smådyr, kiggede på stormmågekolonien, havterner, edderfuglenes børnehave og meget meget mere. Nysgerrighed skærper sanserne; vi lyttede, så, lugtede til og smagte på stranden. Det var d. 23. juni, midsommer og på en måde opvarmning til bålaften og sommer. Meget mere sommer.

Arter: mursejler, kærsanger, sortstrubet bynkefugl, havterne, landsvale, digesvale, stormmåge, knobsvane, hættemåge, sølvmåge, ringdue, skarv, toppet skallesluger, edderfugl, alm. Ryle, strandskade, gråand, sanglærke, solsort, hvid vipstjert, rødben + en mængde biller, larver, edderkopper, tanglopper mm. 

Tak til Peter Damgaard, som igen bakkede op om Ørneklubben.

 
Juni 2024 Søren 1
DSC02977 (2)

 

 

Tur i Vejle Ådal ved Haraldskær 12. juni 2024

Nina 2024

 

5 deltagere samt vores turleder, Nina Rosendahl Larsen startede ud på Bindeballestien fra P-pladsen ved Haraldskær Sinatur Hotel kl. 08:15. Det var en kold sommermorgen med kun 10 graders varme, og selvom der havde været udsigt til tørvejr, undgik vi ikke en del småbyger på turen. Vi kunne dog stå i læ under store træer ved de fleste byger, der heldigvis var kortvarige. Indimellem skinnede solen, og så var det dejligt varmt.

Bindeballestien er en naturskøn sti gennem Vejle Ådal fra Vejle til Billund. Cyklister er glade for turen, da meget af stien er asfalteret. 

Langs stien hørte/så vi bl.a. gransanger, gærdesmutte, tornsanger, korttået træløber (kort sang) nu parktræløber, rødhals, stillits, gråkrage, havesanger, ringdue, sangdrossel og stær.

Vi drejede af fra stien mod Ballegab Skov ved hytten og shelterne, hvor vi stod i læ for en byge et øjeblik; men vi besluttede os hurtigt for at gå videre, da træerne ville give os læ. I skoven observerede vi halemejse, munk, bogfinke, skovskade, topmejse, stor flagspætte og solsort. Da vi gik op ad bakken med marker på højre side, så vi en rørhøg han, en rød glente, en musvåge og en ravn over skoven langt borte, desuden mursejlere, sanglærker og musvit.

Nede på Bindeballestien igen langs Vejle Å, stod vi atter i læ under træerne for en mindre byge.

Vi kom til broen over åen, hvor solen brød frem, og vi satte os på trappetrinnene og lod os varme igennem, medens vi holdt kaffepause her. Ved åen så vi mange både by- og landsvaler og mursejlere. Vi så også fiskehejre, blåmejse og stillits. Og igen rørhøg.

Vi fortsatte op forbi det sumpede område og lyttede efter blåhals, men så og hørte den ikke. Der blev observeret en rørspurv, viber og to tornsangere, der advarede mod os, sandsynligvis fordi de havde en rede der. Vi gik videre opad mod gangbroerne, og her i en anden rørskov hørtes rørspurv og bynkefugl og vi så en anden bynkefugl helt tydeligt med sine flotte farver. Vi så også et par flyvende gråænder. Lige ved vejen hørte vi næsten helt sikkert en syngende blåhals, men vi kunne desværre ikke få øje på den. Vi fortsatte videre opad og hørte gærdesanger, tornsanger, skovpiber, munk, sangdrossel og en gulspurv. Forbi gangbroerne hørte vi en musvit og igen munk.

På toppen gik vi ind i en forholdsvis ung skov med eg på den ene side og bøg på den anden. Bøgeskoven var meget mørkere, og der var kun sparsom bevoksning, hvor der var meget mere bevoksning i bunden mellem egetræerne. Her hørtes munk, gærdesmutte, gransanger, rødhals, bogfinke, dompap og musvit. En musvåge lettede lige foran os og fløj væk fra os i lav højde.

Vi kom helt op på toppen, hvor der er en meget højtliggende sø. Her så vi en hel blåmejsefamilie på ca. 8 og en skovskade.

Vi fortsatte ned mod turens anden bro over Vejle Å. Men broen var spærret, så vi gik ikke hen ad stien til broen, men i stedet ned ad Skibetvej tilbage mod Haraldskær Sinatur Hotel. Her så vi en hvid vipstjert. Vi besluttede os for, at vi ville se, hvorfor vi ikke kunne gå over broen. Først stod vi dog i læ for endnu en byge en kort stund i et udhus på Haraldskær Sinatur Hotel. Vi så lige over på to landsvaler, der også havde sat sig i læ, og de var meget fotogene.

Vi gik nu ud til broen via Bindeballestien, atter i dejligt solskin og så da, at der er en helt ny bro under opførelse. På tilbagevejen hørte vi igen korttået træløber, gransanger, gærdesmutte, solsort, ringdue, rødstjert, allike, blåmejseunger og stillits.

Turen sluttede kl. 13:30, og vi var enige om, at det havde været en meget fin tur med mange observationer. Vi havde hørt/set rigtig mange munke, bogfinker, gransangere, rødhalse, tornsangere, by- og landsvaler og mursejlere, to bynkefugle og mindst 4 rørhøge, måske 6; men vi var i tvivl, om nogle af dem var gengangere. Tak til Nina for hendes fine gennemgang af de mange fuglestemmer.

Artsliste, 41 arter:

gransanger, gærdesmutte, tornsanger, parktræløber, rødhals, stillits, gråkrage, havesanger, ringdue, sangdrossel, stær, halemejse, munk, bogfinke, skovskade, topmejse, stor flagspætte, solsort, rørhøg, rød glente, sanglærke, musvit, musvåge, mursejler, ravn, bysvale, landsvale, fiskehejre, blåmejse, rørspurv, vibe, bynkefugl, gråand, gærdesanger, skovpiber, gulspurv, dompap, skovskade, hvid vipstjert, rødstjert, allike.

Referent: Marianne Fock

Foto: Nina R. Larsen

 
Nina 2024 1
Nina 2024 2

 

 

Tur til Uldum Kær 26.05.2024

Lene Gredal

 

Fuglenes dag 26.5 – nattergaletur til Uldum Kær kl. 20.30

 
Turleder Peter Damgård
 
Uldum kær er et rigtig sted for at høre nattergalen. På denne aften var der planlagt 3 ture. Vores var den sidste. Vi var 9 på turen og vejret var fantastisk.
Man kunne være bange for, at fuglene havde fået nok af mennesker og ikke ville underholde længere.
Det var ikke tilfældet. Vi startede med at høre nattergal og gøg. Desværre var vi også værter for et godt måltid for myg, der sværmede rundt om os.
På vej langs åen hørte vi rørspurv, rørsanger og sivsanger. Ved broen over Gudenåen så vi rigtig mange døgnfluer. De holder til ved ferskvand og lever kun få timer efter de har parret sig.
Videre på turen hørte vi kærsanger og så 3 rørhøge over engene.
Der var naturligvis og så et væld af blomster. Desværre så vi ikke alle de 2 blåhalse, der blev observeret
I nærheden af Verdens ende hørte vi flere græshoppe sangere.
Vi holdt en kort pause ved Verdens ende. Og fortsatte så i skumringen. Stierne var ok. Gøgen fulgte os stort set hele vejen, til turen sluttede kl 23.30 ca.
 
Tak til Peter Damgård for turen og også tak til de øvrige deltagere for observationer.
 
Arts liste: gøg, rødhals, løvsanger, gransanger, munk, ringdue, nattergal , bogfinke, musvit, kærsanger, landsvale, hættemåge, rørsanger, rørspurv, blåhals, vibe, solsort, fasan, knopsvane, havesanger, stær, sanglærke, rørhøg, sivsanger, sangdrossel, fiskehejre, gråand, græshoppesanger, rørdrum, tornsanger, gærdesmutte.
 
Referat
Lene Gredal 
Foto Lene og Conny
 
 
dig
dig

 

 

 

Tur til Lammesøområdet Ølund og Firtalsstrand 16.05.2024

DSCN7370-Tp

Turen startede kl. 10.00, Vi var en lille gruppe på 7 personer. Flere havde ikke været der før. Vejret var fint
med høj sol. Desværre blæste det så meget, at man havde svært ved at høre fuglestemmerne fra markerne
og vandet. Vi kunne dog fint høre sangfuglene, da vi gik ud til fugletårnet, der har udsigt over Ølunds- og
Lammesø-inddæmningerne. Man går flere hundrede meter, hvor stien er omgivet af små træer og buske,
hvor sangfuglene synger livligt. På vejen ud til fugletårnet så vi desuden havørnen, og langt væk hørtes
gøgen
Fra dette fugletårn så vi rigtig mange ænder og vadefugle. Varmedisen gav nogle udfordringer, når man
skulle bestemme fuglene længst væk. Vi stod længe og talte mange fuglearter.
Herefter kørte vi tilbage over dæmningen og gik ud til fugletårnet med udsigt over Firkantstranden. På
vejen derud hørte vi den grønne frø kvække højlydt og vandriksen hørtes i sivene.
Herfra så vi bl.a. klyder og gråstrubet lappedykker og vi så en rørhøg hun med sit gule hoved sidde på en af
skråningerne i et stykke tid. Senere blev hannen også set. Vi spiste vores frokost her og fortsatte med at
observere fuglene bagefter. Vi ville gerne have set alle 4 lappedykkerarter; men vi så kun den gråstrubede.
Turen afsluttes omkring kl. 13 på dæmningen, som adskiller Ølunds-inddæmningen fra Mellemstykket.
Deltagerne var meget begejstrede for stedet og synes, at det er nogle meget fine fugletårne med en god
udsigt og med en god indretning, hvor vinduerne kan lukkes op
I starten af 1800 tallet påbegyndtes inddæmning af området for at få mere jord først til græsning og siden
til landbrugsjord. I 1993 under en storm med høj vandstand brød vandet igennem digerne og
oversvømmede området. Aage V. Jensens fonde opkøbte nu området over flere omgange, således at det i
dag omfatter 158 ha og udgør en spændende fuglelokalitet.
Så var turen slut, en dejlig tur med rigtig mange arter.
Artsliste, 43 arter: Havesanger, gærdesanger, tornsanger, munk, gulbug, gulspurv, hvid vipstjert, havørn,
gøg, gravand, gråand, knarand, skeand, krikand, pibeand, troldand, taffeland, lille kobbersneppe, almindelig
ryle, vibe, sanglærke, stær, allike, gråkrage, klyde, grågås, knopsvane, sangsvane, gråstrubet lappedykker,
skarv, musvit, solsort, ringdue, fiskehejre, blishøne, strandskade, rødben, hættemåge, sølvmåge, landsvale,
bysvale, rørhøg, tårnfalk,

Referent
Marianne Fock

 
DSCN7461-Tp, Gråstrubet lsappedykker, Lammesø
DSC02968

Tur til Grene Sande 09.05.2024

dav

 

14 deltagere mødtes kl 8.00 med guide Jens Erik Sørensen og medguide Conny Brokholm på P-pladsen Billundvej 50, rute 425, mellem Hejnsvig og Billund. Derfra udgår flere afmærkede ruter. Vi gik over vejen og nordpå ad gul rute og fulgte stort set den rundt til udgangspunktet, som vi nåede ca. Kl. 11.  Vejret var skyet men tørt, lidt køligt, for det meste med svag vind. Sent på turen en lille smule sol. Hele området er stærkt præget af sandjord. Det var tydeligt, at grundvandsspejlet stod usædvanlig højt – der var klart vand mellem porsebuskene ved P-pladsen. Stierne var ikke oversvømmet.

På P-pladsen hørte vi en Dobbeltbekkasins tik-tak, ude i det våde område. En Grågås så ud til at ligge på æg omgivet af vand. Først på den gule rute nord for vejen sang flere Skovpibere flittigt og viste sig meget fint både i trætoppene og i sangflugt i det åbne landskab med spredte Skovfyr. Flere Sanglærker sang i luften, Fuglekonger sang i fyrretræerne, en Gråkrage fløj af reden, og der var Bogfinker, Løvsangere og Gransangere i træer og buske mange steder på ruten, og her og der en Stor Flagspætte. Lille Gråsisken sås flere gange fare hen over os højt syngende. Et par Musvåger sås på afstand. Længere nordpå ad ruten sang en Hedelærke i luften næsten lige over os. En god chance for at sammenligne sangen og udseendet med Sanglærke. Sangdrossel, Munk, Gærdesanger og Tornsanger sang længere fremme, navnlig efter at ruten knækkede mod øst. Skovskade, Gulspurv, Hvid Vipstjert og enkelte Landsvaler optrådte også der, uden at synge. Fra skoven mod øst hørtes en lidt fjern Misteldrossel.

Ruten gik parallelt med åen sydpå, og vi krydsede landevejen og kom over i skovagtige omgivelser med høj granskov på den ene side og buske og småtræer tæt på åen. Der var syngende Gærdesanger, Fuglekonge, Gærdesmutte, Munk, Løvsanger, Gransanger og ind imellem en Jernspurv eller Rødhals, som ikke sang ret meget. Musvit, Sortmejse, Blåmejse og Sumpmejse kunne ses, men sang ikke meget. Vi skød genvej mod højre væk fra gul rute og kom ind på den igen ved det åbne, indhegnede område med gamle stubbe. Der så nogle deltagere en mulig Vendehals, ganske kortvarigt, i øvrigt inden for synsvidde af en redekasse for Vendehals. Guiden hørte en Topmejse, en ultrakort fornøjelse. En enkelt Bysvale fløj rundt over det åbne område. Løvsangere, Bogfinker mm var stadig flittige til at synge. Vi fulgte skovbrynet nordpå til P-pladsen og fik en kop kaffe eller te ved bordene der. Vores unge deltager Leons skarpe øje opdagede en Rød Glente i luften et stykke væk. Der var en Rørhøne, der gav lyd et par gange ude fra det oversvømmede terræn. Et helt konfirmationsselskab dukkede op og gennemførte en fotoseance der, det var kun hyggeligt.

Alt i alt en tur med mange syngende eller kaldende fugle, som man i flere tilfælde hørte mere end man så dem, bl.a. fordi de fleste træer og buske nu er sprunget ud. Bedre vejr kunne måske have givet endnu mere fuglesang, men ellers en god tur.

Jens Erik Sørensen 10.05. 2024

Foto Conny Brokholm

 
IMG_5604
IMG_5606 (1)

Tur til Hammer Mølle 04.05.2024

Leon

Turleder: Peter Damgaard

Peter Damgaard kunne denne våde lørdag morgen hilse 13 deltagere velkommen til landskabet langs Gudenåen ved Hammer Mølle. ”Det er ikke kun fordi det er et godt fuglested, at jeg hvert år afholder en tur her” fortalte han,” men også fordi det også er et interessant landskab skabt af istidens smeltevand”. Der var afsat 3 timer til turen, men den havde han vist aldrig kunnet overholde fortsatte han, mens regnen stille silede ned.

Det afskrækkede tilsyneladende ikke nogen, og snart var vi nået frem til første stop, som var et skovområde med en del fældede træer. Peter forklarede, at man nu i de offentlige skove prøver at fjerne de ikke hjemmehørende træer, som ikke mindst er nåletræer. Det kommer til at betyde, at man fremmer vilkårene for det oprindelige dyre- og planteliv, til gengæld bliver vilkårene sværere for de indvandrede arter, der har tilpasset sig nåletræsplantagerne.

Vi hørte og delvis så de almindelige arter herunder Munk, Gulspurv, Sortmejse og Fuglekonge. En Gøg bekendtgjorde højlydt sin ankomst fra sit vinterkvarter og lille flok landsvaler lavede opvisning i luftakrobatik.  En Sangdrossel gav anledning til en snak om flere fugles evner til at imitere lyde fra andre fugles stemmer. Nok ikke noget der højnede humøret hos den uøvede fuglekigger. ”Sangdroslen sang kan man især kende på de mange gentagelser, den har i sin sang”, tilføjede Peter imødekommende.

Turen fortsatte over mere åbne arealer og her stødte vi på skovpiberen siddende i et træ i skovkanten. Den afslørede sig ved sin sang og fremviste på smukkeste vis sin sangflugt ved at dale ned mod jorden med en trille og det nedadgående djy – djy – djy.

Overgangen til Gudenåens anden bred var lidt besværlig med den megen regn vi har fået. Nogle ærgrede sig nok over de ikke havde taget gummistøvler på. Vi blev dog mødt med blomstrende engkabbeleje og en syngende tornsanger. Græshoppesangeren var også kommet, og når den ikke hele tiden høres lige tydeligt skyldes det, at den drejer hovedet, mens den synger, kunne Peter fortælle Her på denne side kunne Peter tydeligt vise os hvor højt smeltevandsfloden var nået til, og der hvor skrænten var skredet, kunne man ligefrem se de enkelte lag af sandaflejringer, som smeltevandet havde flyttet frem og tilbage. ”Området her er en sprækkedal, som er en fjern udløber af sammenstødene mellem den europæiske og den afrikanske tektoniske plade”, kunne Peter oplyse, og fortsatte, ”det har også bevirket, at Gudenåen slår et knæk, hvor man ikke forventer det”. En fiskeørn fløj uventet forbi og satte sig i et birketræ ca. en halv kilometer fra os, nær nok til, at man kunne se den i en håndkikkert. Regnen var også holdt op, og kaffepausen ventede forude. Med en varm kop kaffe eller te kunne vi nyde den herlige udsigt ud over Gudenåen til græshoppesangerens sang.  En besynderlig brummende lyd afslørede dobbeltbekkasinens parringsflugt, og flugten af en gøg kunne ses over skoven på den modsatte bred.

Tilbage ved Hammersøen havde en deltager spottet en 2 mudderklirer og henne ved møllen sad en bjergvipstjert på tagrygningen af stuehuset. Vi skulle til at gå igen, da en deltager stædigt holdt fast i, at der sad en fugl på en tværbjælke ved åvandets indløb til møllen. Og ganske rigtigt der sad en fugl, men hvilken? Heldigvis vendte den sig, så den lange vippende hale blev synlig, og nu kunne den hurtig genkendes som en bjergvipstjertunge.

På p-pladsen kunne de trætte men veltilfredse deltagere sige Peter tak for en god tur med mange gode oplevelser og interessante oplysninger om områdets natur og geologi.

Fugleliste:

Knopsvane, Grågås, Gravand, Gråand, Fasan, Ringdue, Gøg, Fiskehejre, Vibe, Dobbeltbekkasin, Mudderklire, Fiskeørn, Grønspætte, Ravn, Gråkrage, Sortmejse, Sumpmejse, Blåmejse, Musvit, Sanglærke, Græshoppesanger, Landsvale, Gransanger, Munk, Tornsanger, Fuglekonge, Gærdesmutte, Rødhals, Rødstjert, Sangdrossel, Solsort, Skovpiber, Bjergvipstjert, Bogfinke, Stillits, Bomlærke, Gulspurv, Rørspurv.

Referat Peter Dam-Hansen

Foto Leon og Peter

 
Peter Dam-Hansen
Peter Dam-Hansen 1

Tur til Randbøl 27.04.2024

Knud Erik Foged 2024 1

Referat tur til Randbøl den 27. april 2024.
Vi mødtes på gårdspladsen hos Knud Erik i alt 29 deltagere. Knud Erik fortalte kort om lidt
historie og landskabet.
De tidligste ankomne fik oplevelsen af 10 stk kronvildt på marken.

Vejret var perfekt solskin efter en lang regnfuld april.
Allerede på gårdspladsen bød 2 landsvaler velkommen, de var også ankommet denne morgen.
Den første halvdel af turen fik de fleste lært at genkende misteldroslens sang. Da vi kom til skoven og åen stemte løvsangeren og gærdesangeren i. Vi kom til shelteren, hvor det store og hvidblomstrende slåenkraft bød på flere fugle bla. munk og grønsisken. På den anden side af vejen så vi et par flyvende traner.
Vi så eller hørte:
Musvit, blåmejse, sumpmejse, bogfinke, grønirisk, grønsisken, stær, solsort, misteldrossel,
sangdrossel, landsvale, gransanger, løvsanger, gærdesanger, munk, gråkrage, ringdue,
rødhals, gærdesmutte, dompap, spætmejse, fiskehejre, trane, tårnfalk, musvåge og ravn.
En time efter turen sluttede, hørte jeg for første gang gøgens kukken.

Ref og foto Knud Erik Foged

Knud Erk Foged 2024
Knud Erik Foged 2024 2

Ørneklubtur til Borre Knob 13.04..2024

Ørneklub 3

Turfortælling fra Ørneklubtur til Borre Knob, Horsens Fjord d. 13. april 2024
Af Søren Rain Johansen, fugleambassadør dof Sydøstjylland
Hele 18 ørneunger havde tilmeldt sig ørneklubtur denne lørdag formiddag. Heldigvis var der nok at kigge
på. En ung knopsvane fra sidste år havde valgt at raste ganske tæt på, da Peter Damgaard og jeg bød
velkommen. Lidt efter var det rørspurvene der optog os. Vi brugte både øjne og øre. Fuglene er meget
vokale nu, så de var ofte lettere at høre end få øje på. Der var liv i krattet. Vi prøvede at genkende
fuglestemmer og var enige om at nogle er lettere end andre. En app som Merlin kan være en hjælp, bare
man ikke stoler blindt på den. Der var masser af gransangere iblandet, gulspurv, gærdesmutte, musvit,
jernspurv og meget andet. Det er ikke altid let at bestemme hvor sangen kommer fra. En jernspurv viste sig
at være en tornirisk hun, da vi fik kigget godt efter. Jeg bliver stadig imponeret over, hvor meget viden børn
bærer rundt på. Én havde fundet en fin edderkop, her var jeg ikke helt på hjemmebane. Men en ørneunge
kunne så bestemme den til almindelig rovedderkop. Fedt. Tårnfalken var i luften og da snakken alligevel
rundede rovfugle, fik jeg glæde af det medbragte kranium og fanger (fødder) fra musvågeådslet vi fandt på
Hjarnø i marts – nu afrenset naturligvis. Der er noget særligt ved at se detaljerne helt tæt på.
Rovfuglenæbet der er specialiseret til at flå kødet. Klørene kan holde godt fast i byttet. Vi fandt en død
sølvmåge og fik en snak om liv og død i naturen. Jo der var fugle på programmet, men mindst lige så vigtigt
var monsterleg på stranden, en slapper på den forårslune strandeng, samværet med de andre børn og det
at dele naturoplevelsen med mor, far eller bedste. Det er en fest af være turleder for sådan en flok
ørneunger.
Tak for turen.
Jeg fik noteret følgende arter: rørspurv, knopsvane, gråand, krikand, pibeand, troldand, gransanger,
sølvmåge, hættemåge, svartbag, fasan, fiskehejre, fjord/havterne, strandskade, lille kobbersneppe,
tårnfalk, jernspurv, tornirisk, toppet skallesluger, edderfugl, skarv, pibeand, råge, gulspurv, gærdesmutte,
solsort, ringdue, blåmejse, musvit, rådyr, alm. rovedderkop.

Ørneklub 1
Ørneklub

Tur til Rands Fjord 17.03.2024

sdr

Fugletur søndag d. 17. marts 2024-03-22
Mødested og -tid: P-pladsen ved Fårbækvejen kl. 8.30
Vejr: Køligt, vekslende sol/ letskyet, let vind fra nordvest.
Rute: Turen gik fra P-pladsen ned i lavningen med retning mod spejderhytten (Slottet) videre ned mod
Fagerlien (navn på vej samt på et af husende på stedet) og ud til fugletårnet. Tilbage herfra med retning
mod P-pladsen på Fagerlien med en afstikker gennem skoven. Ved P-pladsen blev der gjort ophold for at
kigge mod ørnereden. Herfra tilbage ad trampespor mod startpunktet. Undervejs fortalte jeg kort om
landskabet, om inddæmningen af Rands Fjord og om brydningen af kiselgur på stedet.
Der blev gjort flere ophold undervejs for at lytte og kigge.
Det blev bemærket at ørnens opførsel på reden var ’underlig’. Den lå højt, muligvis ikke på æggene. Min
bekymring voksede, da jeg et par dage senere så to havørne ved min bolig ca. 4 kilometer fra ørnerede –
jeg kunne dog kun med sikker hed se, at en af disse var en voksen havørn, den anden kan altså have været
en ungfugl på gennemrejse. Jeg var ude og kigge på ørnereden d. 21.3. På det tidspunkt lå der
tilsyneladende (kun toppen af hovedet synligt) en ørn dybt på reden. Jeg har d. 22.3. været på
stedet og kunne se en havørn liggende dybt på reden, kun hovedet synligt, men ingen tvivl, da den
drejede hovedet.
Artsliste på næste side. Jeg har ikke selv set alle de nævnte fugle på turen, men de er alle
forventelige på lokaliteten på denne årstid. Jeg selv er mest overrasket over gråspurven. Den ville
jeg gerne have set – den er der ikke tit. Der er 40 arter på listen denne gang.

22.3.24 Gunner Nielsen

Foto Conny

sdr
sdr

Tur til Gudsø Vig 12.03.2024

20240312_105501

Tur til Gudsø Vig den 12/3 2024.
Turleder: Kurt Storgaard
Turleder Kurt Storgaard kunne hilste 13 ivrige fuglekiggere velkommen på P-pladsen ved det store
spejdercenter på Houens Odde. Trods det kølige vejr (4° C) mente han, at vi nok skulle se og ikke mindst
høre de første forårsbebudere. Ud fra de sidste års erfaringer ville han denne gang ændre ruten, så vi først
fulgte trampestien langs den nordlige side af Houens Odde (op med Gudsø Vig) og hen til oddens østligste
ende og herfra tilbage på befæstede stier på sydsiden langs Eltangs Vig. Tilbageturen ville på den måde
blive mindre anstrengende på den ca. 6 km lange tur, som der ifølge programmet var afsat 4 timer til.
Hvid Vipstjert og sanglærke lod sig se/høre allerede fra parkeringspladsen, og således var vi godt i gang.
Langs grusvejen hørte de almindeligste fugle såsom ringdue, musvit og sumpmejsen med sit tydelige ”tsyp-
tjyp-tjyp”. Lidt uventet sad en lille flok vindrosler i toppen af et træ. Herfra gik turen gennem skoven til den
nordlige side med en flot udsigt over Gudsø Vig. Den våde vinter lod sig dog ikke ignorere, der var sumpet
og smattet overalt. Vigen bød på de almindeligste vandfugle på denne årstid. Flokke af hvinænder toppet
og stor skallesluger og enkelte strandskader. Toppet og ikke mindst lille lappedykker havde travlt med at
finde føde. Sigtbarheden var ikke optimal, så nogle fugle på den ellers rolige vandoverflade kan være blevet
overset. Til gengæld kunne vi glæde os over en syngende jernspurv og en lille flok stillitser.
Efter en tiltrængt frokostpause, blev Skærbækværket undersøgt for vandrefalk men uden held. Derimod var
der masser af fugle på de to småøer Kidholmene. Der holdt mindst 100 skarver til, og en rågekoloni var der
også plads til. 2 ederfugle, der svømmede langs kysten førte til en diskussion om årsagen til arten seneste
års tilbagegang. Kurt mente, at en af årsagerne var det stigende antal havørne.
Rovfugle så vi ellers ingen af trods Kurts ihærdige søgen. Han viste os dog en hvepsevågerede, der sidste år
var blevet overtaget af en musvåge. Lidt mere held havde vi med botanikken. Der blev både spottet
storblomstret kodriver og hvid anemone i blomst. Grønspætte kunne vi høre det meste af turen, men det
allersidste stykke fløj den nærmest over hoved på os og satte sig i et træ i nærheden, så vi i ro og mag
kunne studere den. Et forsøg på at høre topmejse i den nærliggende skov mislykkedes, men tilbage på
parkeringspladsen kunne vi høre vindroslerne synge vinteren farvel. Om få dage tager de atter nordpå
forklarede Kurt, og vi stod lidt og lod os betage af stemningen i den ellers stille og let disede
eftermiddagsstund.
En stor tak til Kurt for at føre os sikkert gennem turen og for at give sig tid til at fortælle om området, som
han kender så godt.
Fugleliste:
Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Gravand, Gråand, Ederfugl,
Hvinand, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger, Fasan, Strandskade, Hættemåge, Stormmåge Sølvmåge,
Svartbag, Ringdue, Isfugl, Grønspætte Stor Flagspætte, Sanglærke, Hvid Vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv,
Solsort, Sjagger Vindrossel, Halemejse, Sumpmejse, Blåmejse, Musvit, Spætmejse, Træløber, Husskade,
Råge, Gråkrage, Ravn, Bogfinke, Stillits, Dompap
Ref: Peter Dam-Hansen
Foto: Ole Kristensen og Peter Dam-Hansen

Strandskader, Houens Odde, 12-03-24
20240312_152337

Ørneklubtur til Hjarnø 10.03.2024

unnamed (1)

Lidt fra Ørneklubbens tur til Hjarnø søndag d. 10. marts ‘24
af Søren Rain Johansen, fugleambassadør
6 morgenfriske “ørneunger” og deres voksne havde heldigvis ikke pakket vintertøjet for
langt væk. Alligevel kan man godt være lidt spændt som turleder, når vinden står i øst, og
termometeret siger 3 grader varme.
Der var nu ingen grund til bekymring, for det var nogle seje børn, der efter en kort velkomst i
færgernes ventehus, tog med Hjarnøfærgen. På Hjarnø kunne vi kigge toppet skallesluger,
som havde lagt sig i læ af havnen. Og på vores vandring ad vestkysten mod nord, fandt vi
flere fugle, der havde fundet det attraktivt at fouragere i læ. Der var godt med ederfugle,
skarv, sortand, strandskade, sølv- og hættemåge og en enkelt svartbag. Stranden gemte
også på levn fra stenalderen i form af østersskaller og flint. ligesom vi fandt lidt fossiler.
Vinteren havde sat sine spor på kysten. Der var meget opskyl: drivtømmer, affald, tang,
døde fugle og pattedyr. Døde dyr er både naturligt og en vigtig del af en rig natur. Mange dyr,
store som små, er helt afhængige af ådsler. Vi kiggede nærmere på resterne af en død sæl,
mens vi holdt os for næsen. En død ung skarv lå tæt på en død musvåge, og vi kun kigge på
de vidt forskellige næb og fødder, som er vigtige “værktøjer”, når maden skal fanges og
ædes.
Indrømmet – det var lidt til den kølige side i dag. Så spisepausen blev kort og den varme
cacao hurtigt drukket. Jeg må sige, jeg igen er imponeret over den gejst, I børn har på
turene. Der blev fundet mange spændende naturfund, og der var mange gode snakke. Tak til
jer forældre/bedsteforældre for at stå tidligt op en råkold søndag morgen og for jeres
fantastiske opbakning. Ikke mindst tak til Peter Damgaard for endnu en gang at bakke op om
mine ture med Ørneklubben.
Jeg har noteret følgende arter: Toppet skallesluger, toppet lappedykker, sortand, gråand,
gravand, ederfugle, strandskade, (knop-?) svane, grågås, stor flok af gæs – formentlig
bramgæs, råge, gråkrage, svartbag, sølvmåge, hættemåge, ringdue, sanglærke (syngende),
musvåge (død), hare og Louises moskusand ved havnen.

unnamed (2)
unnamed

Tur til Hejlsminde Nor 18.02.2024

Billede1 (2)

Tur til Hejlsminde nor søndag 18.2.24

Turleder Kur Storegård

Det regnede og regnede, men Dof Sydøstjylland aflyser ikke.

Vi var 4 der mødtes med Kurt på havnen kl 10. (  En 5. stødte til senere.)  Fra havnen kunne vi bl. a se edderfugle og rødben.

Vi søgte læ og ly ved forsamlingshuset, og havde god udsigt over noret. Der var mange pibeænder,  stor skallesluger, toppet skallesluger, lille lappedykker, toppet lappedykker, sangsvaner, gråænder og en havørn, der jog alt op.

Regnen stoppede og undervejs til fugletårnet, stoppede vi ved en bakke. God udsigt over noret.der blev hørt sanglærke og spætmejse, desuden så vi en stor flok viber. Kurt skønnede 600 viber.

Fra fugletårnet var der mange pibeænder, desuden krikænder, gravænder med flere. Der blev hørt bjestjert.

På trods af vejret blev det en god tur, med 34 arter.

Tak til Kurt Storegård og de øvrige deltagere.

Aftes liste :  gravand, edderfugl, toppet skallesluger, stor skallesluger, lille lappedykker, toppet lappedykker, rødben, gråand, havørn, strandskade, hvinand, hættemåge, sølvmåge, svartbag, knopsvane, sangsvane, grågås, vibe, pibeand, storspove, blåmejse, gråkrage, krikand, ringdue, musvit, sanglærke, solsort, spætmejse, gulspurv, skovspurv, skarv, fiskehejre, bjergvipstjert, gærdesmutte.

Referat Lene Gredal.

Billeder fra arkiv.

Gråkrage - 1K
DSC00073

Tur til Borre Knob 08.02.2024

20240208_145446

Tur til Borre knob 8.2.24. Kl 14

Turleder: Carsten Fynbo

Vejret var smukt sol og kun lidt vind.

Vi var 20, der startede fra p- pladsen.

Vi startede med at gå venstre om, af hensyn til lyset. Turen er flad, man går på stranden og stier. Rigtig god udsigt til Horsens Fjord. På en del små øer i fjorden, så vi en del strandskader, alm ryler og stenvendere. På spidsen af knobet fløj en stor flok bramgæs over fjorden. Turen tog 2 timer og gav en del observationer.

Borre knob kan anbefales på alle tider af året.

Tak til Carsten Fynbo og de øvrige deltagere for observationerne.

Artsliste: hættemåge, stormmåge, svartbag, edderfugl, strandskade, alm ryler, stenvender, rødben, stor præstekrave, storspove, fiskehejre, knopsvane, gråand, pibeand, krikand, gravand, hvinand, lille Lappedykker, toppet Lappedykker, toppet skallesluger, dobbelt bekkasin, bramgæs, ringdue, gråkrage, musvit, rødhals

Referat

Lene Gredal 

 

 

20240208_152724
20240208_155158

Tur til Engelsholm Skov og Sø 24.01.2024

Gert 1

Engelsholm 24-01-24

Nina og 11 fuglekiggere

Det blæste en vældig vind fra vest, så der var bølger på Engelsholm Sø. Al den sus resulterede i relativ få fugle. 

Spætmejse

Sumpmejse

Blåmejse 

Musvit 

Skovdue 

Lille korsnæb 

Skarv

Halemejse

Solsort

Stor flagspætte 

Dompap

Fiskehejre

Sølvhejre

Stor skallesluger 

Grønsisken

Gråkrage

Ref. og foto Gert Kobbelgaard

Gert 2
Gert 3

Tur til Den Genfundne Bro 7.1.2024

genfundne bro 2024

Eventyrlig tur til Den Genfundne Bro 7. januar 2024

Peter Damgaard var turleder og vi var 6 deltagere, der mødte op på en smuk, iskold morgen. Termometret viste – 11,5 grader, da vi startede, og sneen lå højt, så Peter var i tvivl, om vi kunne komme hele vejen rundt.

Vi gik ud mod broen i en trampet, ikke ryddet sti. Sneen lå på grenene og bøjede dem ned. Det lignede et eventyrland.

Da vi gik ud på broen, knirkede frostsneen højlydt under vores fødder, og det gav genlyd i broen, så vi kom ikke anstigende lydløst. I stedet for at følge stien ned straks efter broen, da vandstanden i åen stod meget højt, sneen lå højt og stien var smal og glat, fortsatte vi ud ad den gamle jernbanesti. Her blev vi jævnligt nødt til at gå under og ved siden af snetyngede grene, der lavede broer henover stien.

Vi drejede ind på skovstien, hvor der også var trampet et spor og fulgte så denne sti, til vi kom frem til søerne. Det var en tur med masser af forhindringer og op og nedad bakker for at komme over og forbi snenedtyngede grene og træer. Flere steder lå der væltede træer hen over stien, sikkert fældet af stormen Pia. Da vi kom til dæmningen ved Bredvad Sø, kunne vi gå ud på den lille platform, der er ud i søen. Her lå også et væltet træ delvist på platformen. Solen skinnede og vi så og hørte mange sangsvaner, knopsvaner, en sølvhejre, en skarv, en fiskehejre og hvinænder. Det var et smukt, smukt syn. Hele turen var så flot og vi standsede jævnligt op for at beundre et særligt smukt skue og naturligvis også lytte efter og se fugle, som vi efterhånden havde set mange af. Vi så og hørte også jævnligt små mejsetog. Et sted højt oppe i en grantop så vi en flok lille korsnæb. Man kunne tydeligt se hannernes røde farve. Nogle af os var også så heldige at se to topmejser. Vi troede først, det var gærdesmutter, da de fløj helt nede tæt ved sneen på samme måde som gærdesmutter; men de lignede ikke rigtigt, og så kunne vi tydeligt se dem med deres fine top.

Flere steder så vi fuglekonger, der hoppede rundt for at finde bladlus. Bladlusene har en slags frostvæske i sig og kan derfor overleve vinteren i granerne. Mange fuglekonger går dog til i det barske vejr.

Både Bredvad Sø, Vestbirk Sø og Naldal Sø var delvist frosset til. På isen ved Naldal sø stod et par knopsvaner i tæt omfavnelse. Isfuglen fløj forbi. Vi så også lille lappedykker og grønbenet rørhøne

Da vi kom til stien ud til Vestbirk Vandkraftværk overvejede vi, om vi kunne gå derud. Der var kun et par enkelte fodspor i sneen; men vi besluttede, at det kunne vi godt. Kaffepausen trak også i os. Et par stor skallesluger hanner forsøgte at dykke og svømme fra os fra kanalens start til slut. Til sidst, da de ikke kunne komme længere, fløj de endelig op og tilbage. Vi så desværre ikke nogen vandstær.

Ved vejen over åen ved den tidligere Trikotagefabrik i Vestbirk var der hængt foderhuse op og her så vi bl.a. sumpmejse, spætmejse, bogfinke, blåmejse og musvit.

Tak til Peter for en mindeværdig tur.

Vi så i alt 33 arter:

Fuglekonge, sjagger, stor skallesluger, solsort, alm. træløber, blåmejse, grågås, ringdue, sortmejse, spætmejse, lille korsnæb, topmejse, sangsvane, skarv, knopsvane, hvinand, allike, ravn, isfugl, sølvhejre, hættemåge, fiskehejre, skovspurv, bogfinke, musvit, musvåge, grønbenet rørhøne, lille lappedykker, rødhals, grønirisk, husskade, dompap, gråand.

Referent Marianne Fock

Se i øvrigt flere billeder fra turen på Facebook under DOF Sydøstjylland ved Birgitte Dahl.

416943026_742152794496673_8468515613864635417_n
416920503_742152774496675_4238100142797950349_n

Tur til Bygholm Park 17.12.2023

20231217_102837

Tur i Bygholm park 17. 12. 23

Vi var 9 der startede i gråvejr kl. 9.  Først gik vi op til ugletræet, og der sad natuglen. Fint fremme, da den mente, vi havde set nok, trak den længere ned i træet, så kun en lille top var tydelig.

Derfra op til stryget. Vi så det både nedenfra og oppe ved omfartsvejen. Ingen vandstær! 

På vejen rundt var der en del småfugle. I søerne rørhøne, krikand, knarand og troldand. Det blev til 28 fuglearter i alt samt et rødt egern.

Tak til deltagerne for observationer.

Arter: allike, grågæs, gråand, ringdue, husskade, solsort, spætmejse, grønsisken, gråsisken, dompap, sjagger, råge, rørhøne, knopsvane, sølvmåge, hættemåge, natugle, krikand, gærdesmutte, musvit, blåmejse, fiskehejre, skarv, bogfinke, blishøne, troldand, knarand, gråkrage.

Rødt egern

Ref. Lene Gredal 

 

 

20231215_130929
DSC02968

Tur til Trelde Næs 15.10.2023

Peter Dam-Hansen 1

Tur til Trelde Næs 15/10 2023.
Turleder: Gunner Nielsen
”Der findes intet der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Denne talemåde måtte de 9 medlemmer
have taget til sig, da de troppede op til Gunner Nielsens årlige fugletur søndag morgen kl. 8.30 på
parkeringspladsen på Trelde Næs. Med piskende regn og blæst med vindstyrke over 10 m/s hilste
turlederen os velkommen til denne tur, mens han formentlig sendte en stille bøn til vejrguderne, om de
ikke ville forbarme sig over den lille flok med lidt mildere vejr i løbet af formiddagen.
Gunner kender området godt, da han ikke bor så langt derfra, og vi startede med at gå ned til stedets
naturcenter. Her kunne vi komme indenfor og stå i læ, mens Gunner fortalte om den driftige købmand
Harald Plum, der i 1919 købte Trelde Næs for at bruge det som feriested. Han anlagde en lille havn og fik
bygget høfder og prøvede i det hele taget at værne om området blandt andet lod han flere bygninger
opføre i bindingsværk i den lokale stil, hvor der kun er ”tværstivere” i gavlen. Harald Plum levede et
omskifteligt liv med store op og nedture, men det springer vi over, for nu er regnen stilnet noget af, og vi
skal ud på en tur langs kysten for at spotte hav- og kystfugle. Fra de høje brinker havde vi en flot udsigt ud
over Vejle fjord, der i dag havde iklædt sig med hvide bølgetoppe. Sigten var god omstændighederne taget i
betragtning. Hurtigt fik vi registreret skarv, ederfugl, sølv- og hættemåge, herefter blev der spottet flere
suler, der med deres størrelse, lange smalle vinger og deres karakteristiske flugt er let at kende selv på stor
afstand. (Voksne fugle har et vingefang på 170-192cm, hvilket er større end Svartbagen fremgår det af
”Fugle i felten”). Ellers blev der observeret Splitterne, Sortand, Alk og 13 overflyvende grågæs i flot V-form.
Højdepunktet for de fleste var dog nok, da en garvet fuglekigger, der tilfældigt kom forbi og hjalp os med at
spotte en Almindelig Kjove på vej ind i fjorden. Desværre kunne den kun ses kortvarig og på stor afstand,
men bare det, at man kan observere denne fugl som trækgæst på denne lokation var en oplevelse i sig selv.
På spørgsmålet om hvordan man kan kende en kjove på den afstand, fik vi oplyst, at de hvide vingefelter på
dens hånd på den ellers mørke overside er et godt feltkendetegn. Trods dette gode råd kunne vi ikke fri os
for den tanke, at en sikker identifikation af kjover kræver en del erfaring, da den på lang afstand godt kan
forveksles med en måge. Vor tilstødte ”gæst” kunne endvidere oplyse, at kjover uden for yngletiden
parasiterer på andre havfugle (især terner) ved forfølgelsesjagt at tvinge dem til at gylpe den føde op de
måtte have i sig. Kjoverne kan se på formen af ternens bug om den er værd at forfølge. ”Buler den ud” er
det et tegn på ufordøjet føde, gør den ikke, lades ternen i fred.
Klokken var efterhånden blevet 10, og vinden var aftagende. Om vejrskiftet skyldtes Gunners bøn eller
efterårets ustadige vejr, skal være usagt, men vi kunne i hvert fald nyde udsigten over fjorden, hvor solens
stråler med mellemrum brød igennem de gråsorte skyformationer og fik vandoverfladen til at glitre.
Turen tilbage til P-pladsen gik gennem skoven og en idyllisk beliggende lille sø med naturskolen som nabo.
Undervejs sås og/eller hørtes en del småfugle og listen blev her suppleret med Stor Flagspætte og
Skovskade inden vi nåede til parkeringspladsen. Her kunne vi sige farvel til Gunner med tak for en rigtig god
tur. Tak skal han også have for at holde fast i årligt at arrangere en tur i Trelde Næs området.

Fugleliste:
Grågås, Ederfugl, Sortand, Hættemåge, Sølvmåge, Splitterne, Alm. Kjove, Alk, Sule, Skarv, Stor Flagspætte,
Skovskade, Sumpmejse, Blåmejse, Musvit, Gransanger, Fuglekonge, Gærdesmutte, Spætmejse, Solsort,
Hvid Vipstjert, Bogfinke, Kvækerfinke.
Ref og foto: Peter Dam-Hansen og Marianne

Peter Dam-Hansen
Marianne 1

Ørneklubbens tur til Hjarnø 17.09.

image0 (1)

Ørneklubbens besøg på Hjarnø søndag d. 17. september 2023.
Turreferat af Søren Rain Johansen
Vi mødtes på Snaptun havn i høj sol og let vind. Dejligt var det at hele 11 fugleglade
børn med gode hjælpere (forældre) mødte op. Der blev snakket, kigget og lyttet fugl
fra første minut. Der er altid fugle på en havn og efter 5 minutters færgesejlads var vi
ved havn nummer 2. Først måtte vi hilse på Louises minigrise, som bare elsker at
blive nusset bag ørene. Man kan lære utroligt meget af børn. I dag lærte jeg bl.a. at
grisehår har været brugt til tandbørster i gamle dage – lækket!
Afstandene er små på Hjarnø, men de 3-400 meter til lagunen krævede meget
opmærksomhed fra øens småfugle, alliker mm. men pyt vi havde god tid og timingen
var perfekt da vi nåede lagunen og en voksen havørn gled hen over os. Så kan man
vist ikke være mere heldig som turleder. Vi holdt spisepause ved lagunen. Nåe ja..
pause og pause – det var faktisk svært at koncentrer sig om maden, for der var
masser af fugle at kigge på. En rørhøg han lod sig se længe og til sidst blev en flok
børn nød til at løbe nærmere, så de kunne få en godt foto. Fantastisk entusiasme.
En lille flok vadefugle udfordrede og var svære at bestemme, men til sidst fik vi både
set og hørt dem og ved fælles hjælp fik vi dem bestemt til 6 hvidklire. Hvidkliren er i
øvrigt en af de første vadefugle der kommer på returtræk fra nord. Hunnen flyver
sydpå inden ungerne er flyvefærdige. På den måde er hun ikke fødekonkurrent til
ungerne. Jeg så den første hvidklire på returtræk ved fjorden så tidligt som 9. juni.
Tak til alle jer børn. I var fantastiske at være på tur med og jeg håber meget, at vi
ses igen på nogle af Vickis og mine ture. Også tak til jer forældre for jeres fantastiske
opbakning hele vejen.
Artsliste: allike, hvid vipstjert, gråspurv, skovspurv, skarv, sølvmåge, hættemåge, svartbag,
ringdue, blåmejse, knopsvane, råge, gråkrage, tårnfalk, rørhøg, musvåge, havørn,
landsvale, solsort, stær, hvidklire, vibe, strandskade, grønirisk, husskade, ederfugl,
gråand/knarand? og en moskusand der holdt øje med minigrisene.
andre dyr/dyregrupper: 7-plettet mariehøne, edderkop, bille, gedehams, flue, sommerfugle,
hundestejle, krabbe, søstjerne, stillehavsøsters, hare, kvæg og selvfølgelig minigrise

image1 (2)
image2

Tur til Blåvand 07.09.2023

Lene Gredal 1

Tur til Blåvand 7.9.23

Turleder Peter Damgaard

Klokken 9 var vi 18, der mødtes på p- pladsen ved tårnet i Blåvand.

Planen var,  at vi skulle starte på stranden. Skobene kom allerede op på p- pladsen, der var rovfugle i luften. Tårnfalk, musvåge og spurvehøg.

Ved stranden stod vi på klittoppen, med udsigt til strand og vand. Der var mange fugle på revlerne og i vandet. Rigtig mange suler på vandet og i luften. Mange skarver, havterner, fjordterner, splitterner, sildemåge, sølvmåge og sandløbere. Trækkende edderfugle, sortænder og piberænder.

Efter dette rige fugleliv gik vi ned på fuglestationen for at høre, om der var mulighed for ringmærkning.  Der var ringmærket meget få fugle i dag. 3 rødhalsen, havesanger, munk, løvsanger , jernspurv og stenpikker, så det blev nok ikke muligt, at se ringmærkning. Vejret var for godt, fuglene brugte det gode vejr til træk og spildte ikke tiden i fuglestationens net.

Så gik turen over klitheden, hvor vi forventede at se alm. bynkefugl og sortstrubet bynkefugl. De var der begge 2, samt overflyvende hvepsevåge.

Jeg synes det er fint på en fugletur, at se de blomster, der dukker frem. Ikke at der skal botaniseres i stor stil, meeeen blomsterne står, hvor de står og bliver stående!

Vi spiste frokost i fuglestationens gård. Mens vi var på klitheden, var de mærket 2 rødhalse.

Turen gik videre til p – pladsen ved vandvandrestien til Langli. Ikke de bedste betingelser for fuglekik. Lavvande og modlys. Der var dog en del, skestorke, sølvhejre, rødben, hvidklire, stor præstekrave m. fl.

Turen sluttede her klokken 15. Da havde vi været ude i 6 timer på denne dejlige september sommerdag.

Tak til Peter og de øvrige deltagere.

Ved tur til Blåvand, spørg på fuglestationen om mulighed for at se ringmærkning, og få lov til at sidde i gården m mad og kaffe.

Fugle:

Musvit, tårnfalk, musvåge, ringdue, landscape, stenpikker, spurvehøg, sule, svartbag, skarv, sildemåge, sølvmåge, hættemåge, lille kobbersneppe, stenvender, sortstrubet bynkefugl, alm bynkefugl, rørhøg, hvid vipstjert, skovpiber, splitterne,  fjordterne, havterne, sandløbere, sortand, edderfugl, pibeand, grå krage, hvepsevåge, storspove, skovspurv, rødben, skestork, sølvhejre, hvidklire, havørn, stor præstekrave, tornirisk, fiskehejre.

Blomster:

Engelsk græs, høst borst, torskemund, kællingetand, klit Limburg, hejrenæb, regnfan, gedeblad. rødknæ, svinemælk, stedmoderblomst, peberrod, liden klokke, blå munke, gul snerre, strand sennep, strand asters, håret høgeurt, røllike, rød kløver, musevikke, strand malurt, bidende ranunkel.

Andet:

Hvid kålsommerfugl, bredpande, hvepeedderkop, sæl.

ref. og foto Lene Gredal 

Lene Gredal
Lene Gredal 2

Tur til Vorsø 16.08.2023

Vadetur 16.8.23

Tur til Vorsø 16.8.23

Turleder Marianne Fock

Rundviser Jens Gregersen

Deltagere 20

Turen starter 9.30 på Brigsted strand, hvor alle gør sig klar til at vade de 700 m over til Vorsø. På Øen overtager Jens Gregersen rundvisning og han fortæller levende om øens historie. På vejen op til gården standser vi ud for den største eg på øen, hvor vi ser på mindestenen for zoologen Herluf Winge. Øen blev købt for hans formue og fredet efter hans ønske i 1928. Vi går videre ud til fjorden, hvor vi følger stranden til øens vestlige ende. Herfra er der fin udsigt til vadefugle på Vorsø Kalv.

Tilbageturen til gården går gennem ”Vildnisset” d.v.s skoven, som dækker hovedparten af øen. Her passerer vi træet med øens ørnerede, dog uden ørn.

Frokosten indtages ved gården og turen slutter med at Jens Gregersen viser nogle af sine fine arbejder, alle med fuglemotiver.

 

Artsliste.

Havørn, storspove, hættemåge, svane m. unger, fiskehejre, stillits, landsvale, munk,

ringdue, st. flagspætte, sølvmåge, strandskade, hjejle, hvidklire, ryle, islandsk ryle, vibe, st. præstekrave, hættemåge, hvid vipstjert, spætmejse, skarv.

 Planteliste

Skoven består især af ahorn og ask, men der ses også bl.a. eg, bøg og rødel m. fl.

Af andre planter kan nævnes: Korbær, merian, knopurt, frøbid, lægealant.

Turen slutter på Brigsted strand kl 15.

Ref. Vilhelm Paulsen

Foto Jens Dolmer

Ørn 16.8.23
Jens G 16.8.23

Tur til Gyldensteen 06.08.2023

Planche

Turledere: Peter Damgaard og Conny Brokholm

Deltagere: 9 personer

Turen starter ved fugletårnet ved Dæmningsminde, senere besøger vi Engsøen og spiser frokost ved Eriksholm, det fornemme naturcenter som Aage V. Jensen fond har fået bygget. Derefter går turen til Langø møllen, hvorfra der er udsigt til Reservatet, der er inddæmmet og turen slutter ved fugletårnet ved den østlige ende af Engsøen. På planchen er lokaliteterne afmærket med grønt og stemmer, hvis de læses fra højre mod venstre.

Artsliste

Havørn, storspove, viber, grågæs, bramgæs, hvidklire, fiskehejre, tårnfalk, alm ryle, stor præstekrave, rørhøg, toppet skallesluger, edderfugl, hjejle, sølvmåge, hættemåge, stormmåge.

Spidsænder, lille lappedykker, canadagæs, grågæs, skestorke, brushane, strandskade, mudderklire, sølvhejre, klyde.

Rødben, bysvale, gravænder, svartbag, sortklire, ringdue, stillits, stenpikker,

landsvale, krikænder, sølvhejre, grønirisk og gransanger.

 

Planteliste: Hjortetrøst (store bevoksninger), engbrandbæger, pastinak, cikorie, strandkarse.

Turen afsluttes kl. 15 ved fugletårnet i den østlige ende af Engsøen.

Referat: Vilhelm Paulsen

Foto: Vilhelm og Conny

 

IMG_20230806_121728_resized_20230808_013959605
IMG_20230806_132346_resized_20230808_014030605

Tur til Grene Sande 11.06.2023

IMG_20230630_211941_resized_20230704_042101280[3136]

Natravnetur til Frederikshåb plantage v Vester Rullebane,

Fredag 30.6 kl. 21

Turleder Allan Bech og Hans Pindstrup

 

Allan havde taget en udstoppet natravn med, som han placerede i skovbunden, så vi 37 fremmødte kunne se, hvor godt natravn er kamufleret på rede. Desuden fortalte han om natravn.

 

Da vi først kan forvente at høre og se natravn ca kl. 22.45 startede tur med en gåtur ad Søvej. Kort efter start så vi 14 overflyvende traner på vej til overnatning på Randbøl Hede. Lidt senere så og hørte vi skovpiber.

 

I nærheden af søerne var der et stort område med rundbladet soldug. Desuden viber med en unge. For enden af Søvej, vokser en lille uanselige plante, almindelig ulvefod, der ikke er så almindelig, men sjælden i følge:  Flora i felten. Gåturen var på ca 3,5 km . En fin tur i lunt, stille, overskyet vejr.

 

Tilbage ved p- pladsen lyttede vi efter natravnen, hørte og så 2 flyver hen over hovedet på os. Hannens lyd, synes jeg, lyder som en hakkede symaskine, let at kende. Vi hørte også hunnens kald, der er helt anderledes. Vi så også skovsneppe og et par flagermus. De sidste kunne ikke artsbestemmes.

Der er noget specielt at stå en sommeraften i en skov lytte efter natravn.

Tak til Allan og Hans.

Trane, skovpiber, vibe, sangdrossel, munk, rødhals, natravn, skovsneppe

Flagermus

Rundbladet soldug, almindelig ulvefod

Ref Lene Gredal

Foto Lene Gredal og Conny

20230630_213110[3113]
20230630_215901[3115]

Tur til Grene Sande 11.06.2023

dav

Tur til Grene Sande, 11.06.2023 kl. 08 til ca. 11.30. 11 deltagere.

Turleder Jens Erik Sørensen, medguide Conny Brokholm

Vejret var solrigt med lidt vind fra øst. Køligt i åbent land i begyndelsen, senere lunt

 

Mødestedet var ”P1” på sydsiden af Billundvej mellem Billund og Hejnsvig. Derfra fulgtes først den sydlige ”Gul Rute” gennem halvåbent terræn, skov ned mod åen og tilbage til P1 for en pause. Derfra den nordlige gule rute på lynghede og overdrev, forbi åbne sandarealer, indtil vi igen ramte landevejen nær åen. Alt åbent land var knastørt efter lang tids tørke, kun i skoven var der nogenlunde normal fugtighed.

Fuglene sang flittigt, især Skovpiber (mange), Sangdrossel, Gransanger, Løvsanger, Bogfinke, Gulspurv, Munk, Rødhals, Gærdesmutte, Sanglærke. Enkelte Torn- og Gærdesangere. Lille Gråsisken fløj syngende over, Lille Korsnæb og Dompap viste sig i trætoppene nær åen. Fuglekonge og Musvit hørtes, Misteldrossel både sås og hørtes. Topmejse sås af nogle af gruppen ved P1, hvor den ofte holder til. En Rød Glente viste sig flot over heden, Musvåge sås mere på afstand. En Rødrygget Tornskade han blev set af en del af gruppen på den første del af ruten, den forsvandt hurtigt.

Ved åen kunne Bækørreder ses mellem de blomstrende Vandranunkler, og Blå Pragtvandnymfer fløj rundt der. Planteriget bød også på Tyttebær, Blåbær, Pors, Visse og Mose-Troldurt foruden Hedelyng, Sand-Star mmm. Vi passede på at træde uden om et par Plettede Gøgeurter på den nordlige rute.

Jens Erik Sørensen

Foto Conny

 

sdr
dig

Nattergaletur til Uldum Kær 07.06.2023

dig

Nattergaletur til Uldum Kær 7.6 .23, kl 20 – 22

 

Turleder Kurt Willumsen.

 

32 ivrige fuglekikkere blev ved fugletårnet mødt af en meget tålmodig blåhals. Den sad og lod sig se. Var den blevet lidt længere, kunne den have hørt KW fortælle om dens adfærd og vaner. Fint lille foredrag. Vi hørte også nattergal ved fugletårnet 

 

Vi gik fra tårnet mod venstre ad stierne. kW fortalte om natursyn. Hvordan er det nu, og var det at ønske, at det var, som da flere af os var børn? Vi gik ad gangbroerne mod Verdens ende. kW have fortalt om fuglesangens betydning for oplevelsen af foråret. Helt enig, tænkte på de, der render rundt med andet i ørerne i naturen! KW opfordrede os til at gå uden at snakke, for at fornemme naturen omkring os, som ville være ufremkommelig uden gangbro.

 

Ved Verdens ende var der masser af majfluer. I det hele taget var der rigtig mange insekter i kæret.

 

Vi så og hørte rigtig meget, bl.a kærsanger, der imiterer fantastisk. Så en spørgsmålet er en fugl dansk, når den kun opholder sig 3 -4 måneder i Danmark? Ja, den er født her, yngler her. De siger nok noget andet i Afrika! Vi hørte om træk, bl.a om bjergpiberen, der trækker nordpå og ikke sydpå som andre.

 

Ved tårnet var der stadig nattergal og en meget smuk solnedgang.

 

Rigtig fin tur. Tak til Kurt Willumsen. Også tak til de øvrige deltagere 

 

Ref . Lene Gredal

 

Artslisten: sydlig blåhals, sivsanger, nattergal, græshoppesanger, rørspurv, råge, gøg, rørhøg, landsvale sangdrossel, solsort, munk,rørsanger,gransanger, ringdue, løvsanger, grønirisk, fasan, gråkrage, stær, knopsvane, gærdesmutte, rødhals m.fl

 

Majflue

 

engnellikerod, gul iris, baldrian, kulsukker, trævlekrone, lancet vedben, dagpragtstjerne.

 

sdr
dav

Tur til Randbøl 

Fuglenes Dag 28.05.2023

Knud Erik
På denne skønne søndag aften på Fuglenes Dag mødte 10 deltagere op hos Knud Erik I Randbøl. Høj solskin men en meget frisk vind gjorde det svært at se alle småfuglene.
Inden vi rigtigt startede var de hvid vipstjerte meget aktive og der var landsvaler, bysvaler og mursejlere i luften.
Ved køkkenterrassen var der opsat en redekasse, Knud Erik mente det var en havesanger der lå på reden, men ved turens afslutning viste det sig at være en rødstjert da hannen kom med mad til den rugende hun.
Tårnfalkekassen på gavlen er beboet, tårnfalke hannen fløj lidt omkring i område. Fra haven kunne vi se en misteldrossel på marken overfor. Ved hesteskuret var der tre svalereder, hvoraf de to var blevet ombygget til af huse gærdesmutter.
Undervejs gennem skov og ved kæret blev der hørt gransanger, havesanger, løvsanger, tornsanger, munk, gulspurv, fuglekonge, gærdesmutte, rødhals.
Under kaffepausen ved shelter spottede vi en dobbeltbekkasin som sad i toppen af et birketræ, vi var enige om at den var på afveje.
I anledning af Fuglenes Dag havde Knud Erik lavet køleskabsmagneter i keramik af bjergvipstjert og dompap, deltagerne fik en af hver.
I kæret så vi derudover en rå med to små rålam, og en stor hare ved hesteskuret.
 
Udover ovennævnte arter så/hørte vi følgende:
musvåge, fiskehejre, gråand, skovdue, stor flagspætte, fasan, husskade, gråkrage, musvit, blåmejse, skovspurv, kernebider, dompap, grønirisk
Knud Erik 2
Knud Erik 3

Tur til Lille Vildmose 24.05.2023

 

DSCN7484-Tp+Ps2 Blåhals[2710]

 

En busfuld glade og forventningsfulde fugleentusiaster tog afsted fra Vejle Banegård og Bilkas P-plads ved 7-tiden mod Lille Vildmose. Vi blev ikke skuffede. Vi så og hørte 55 fuglearter, foruden planter, dyr og insekter. Vejret var med os, sol, varme og ikke meget blæst.

 

Straks vi ankom til det første stop på P-plads ved Tofte Skov, var der en løvsanger, der modtog os med sin karakteristiske sang. Ud for toiletbygningen lå der en lille død hugorm. Vi gik hen til fugletårnet for at spise vores morgenmad, og på vejen hørte vi gøgen. Ved fugletårnet var der mange landsvaler, der fløj frem og tilbage. Der var en rede forneden i tårnet og flere svaler fløj med mad i munden. Fra tårnet kunne vi se 12 krondyr med gevir, der lå og tyggede drøv. Vi så tårnfalk, ringdue, gulspurv, tornsanger, gransanger, gråkrage, gulbug, munk, hvid vipstjert, bogfinke, blåmejse med mad i munden, skovskade og hørte vandrikse og rørsanger.

Udenfor tårnet sad der en skovpiber i et enligt træ. Den sad og sang længe og lod sig både se og fotografere.

 

Vi kørte så hen til Centret, hvorfra vi gik ned mod Birkesø. På vejen så vi mange forskellige planter, som blev studeret og navngivet med stor interesse. Vi hørte gransangeren og sanglærken, så sydlig blåhals, der sad på hegnet og lod sig beundre. Lidt længere henne sad der en gul vipstjert, der også lod sig se og fotografere. Vi så musvåge, kongeørn 3 k, skarv, og vi hørte havesanger og gærdesmutte. Hættemågekolonien kunne høres på lang afstand. Fremme ved fugleskjulet overfor hættemågekolonien så vi mange hættemåger, flere sorthalsede lappedykkere på rede, nok 8 synlige reder, troldænder, knarænder, gråænder, krikænder, strandskade, grågæs, toppet lappedykker og knopsvane. På en ø bagved hættemågekolonien var der skeænder og rugende klyder. På vej tilbage mod centret sås bl.a. stillits. Ved centret så vi bysvaler flyve frem og tilbage fra reder.

 

Vi kørte tilbage mod Birkesø for at se efter klyderne; men vi kunne ikke se dem der fra vejen. Vi så mange grågæs og troldænder og hørte en nattergal, gulspurv, rørsanger, tornirisk og så en havørn.

 

Vi kørte videre til Tofte Sø tårnet, hvor vi spiste frokost. En lille løvsanger sang igen utrætteligt for os fra toppen af er træ, og den sad helt synligt og kunne ses det meste at tiden.

 

Vi kørte ind ad Ny Høstemarkvej. En trane fløj over vejen og vi så rørhøg, musvåge og en vibe over et af de mange vandhuller.

 

Videre herfra kørte vi til Portlandmosen, hvor vi fulgte gangbroen rundt. Her har vortebirk og dunbirk taget meget over. Vi studerede tranebær, rosmarinlyng, klokkelyng, soldug, spagnum, multebær og vi så en knaldgrøn busksommerfugl, en flot kærguldsmed, et lille firben og en hedenonne larve. På udsigtsplatformen var der en hvid vipstjert, der havde lavet en rede under gulvbrædderne. Man kunne lige se reden med 2 unger mellem to af brædderne. Vi så bynkefugl, sangsvane, fiskehejre. Der blev også observeret uglegylp ved siden af gangbroen, formentlig mosehornugle.

 

Herfra kørte vi hen til Brandvagttårnet, hvor vi spiste dejlig marmorkage, som foreningen gav, bagt af Lene. Nogle var oppe i tårnet, hvor der sås en havørn. Vi troede længe, at det var kongeørnen igen; men den fløj meget højt oppe og efter mange vurderinger blev det fastslået, at det var havørnen.

 

Vi kørte langsomt hen ad Hegnsvej og Grønvej og holdt øje med alle de vandfyldte tørvegrave. Her så vi bl.a. gråstrubet lappedykker. På et tidspunkt så vi 23 svaner, som viste sig at være sangsvaner og der blev råbt traner! Bussen standsede og vi gik alle ud for at se efter tranerne. De gik langt væk; men de kunne ses og der var ca. 8.

Det var en fantastisk afslutning på vores ophold i Vildmosen. Da vi næsten var ude af Vildmosen, fløj en solsort over vejen. Den måtte vi da også have med, Danmarks almindeligste fugl nu, tidligere en sjælden skovfugl.

Kl. 16.12 kører vi hjemad efter en meget indbringende tur.

 

 

Planter:

Engelsk græs, oksetunge, tveskægget ærenpris, bidende ranunkel, gul høgeurt, lancetbladet vejbred, vild kørvel, mælkebøtte, kællingetand, viol, stedmoderblomst, blåhat, lodden dueurt, svaleurt, brændenælde, burresnerre, regnfang, gråbynke, gedeskæg, alm. røllike, gold hejre, løgkarse, lav ranunkel, hyrdetaske, lægekulsukker, judasøre, alm. Væggelav, hundegræs, skvalderkål, tusindfryd, tue kæruld, (gul) sibirisk valmue, tranebær, rosmarinlyng, klokkelyng, soldug, spagnum, multebær, dunhammer  

 

Dyr/insekter:

Død hugorm, kålsommerfugl, aurora han, aurora hun, bredpande, konikheste, galloway kvæg, blå vandnymfe, dræbersnegl, kærguldsmed, grøn busksommerfugl, firben, larve af

Hedenonne.

 

55 Fuglearter set/hørt:

Løvsanger, gransanger, tornsanger, rørsanger, kærsanger, havesanger, munk, gulbug, sanglærke, sydlig blåhals, nattergal, gærdesmutte, skovpiber, tornirisk, gulspurv, hvid vipstjert, gul vipstjert, rørspurv, bynkefugl, stillits, bogfinke, blåmejse, solsort, landsvale, bysvale, gøg, ringdue, gråkrage, skovskade, fasan, vandrikse, vibe, skarv, strandskade, klyde, rødben, hættemåge, sorthalset lappedykker, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, gråand, krikand, troldand, knarand, skeand, grågås, knopsvane, sangsvane, fiskehejre, trane, tårnfalk, musvåge, kongeørn, havørn, rørhøg

 

Tak til Peter Damgaard for en fin tur.

 

Referent

Marianne

 
 
DSCN7629-Løvsanger[2708]
Sorthalset Lappedykker[2713]

Turen til Ølund, Lammesø og Firtalsstranden 16.05.2023

DSC02968
Man kan ikke få det hele. Efter en varm og solrig Skovens dag, var det nu igen med vintertøj. Det var blæsende og koldt. Vi blev 7 på turen. Starter ved fugletårnet v Ølund. Der var læ, og rigtig mange fugle at se. strandskader, lille kobbersneppe, viber m. fl. En rigtig god placering af fugletårnet.
Derefter tårnet ved Lammesø, igen i læ. Mange klyder, flere toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker. Det lykkedes os at se de fleste svømmeænder,  bl. a atlingand. Rigtig meget at se også fra dette fugletårn.
Stedet er blevet et af Fyns vigtigste yngle område for bl.a lille kobbersneppe. Området er opkøbt at Åge V. Jensens Naturfond.
Tilbage ved  p-pladsen ud til Lammesø tårnet hørte vi rigtig mange grønne frøer kvække.
 
Tak til Marianne og de øvrige deltagere for de mange observationer.
 
Artslisten blev overraskende lang. Vejret spillede heldigvis ikke den store rolle.
 
Rørhøg, knopsvane, grågås, sanglærke, vibe, gransanger, blishøne, munk, bogfinke, solsort, vandrikse, gøg, stær, knarand, krikand, husskade, pibeand, skarv, hættemåge, sølvmåge, strandskade, skeand, stormmåge, troldand, gravand, lille kobbersneppe, rødben, spidsand, gråkrage, svartbag, musvit, fasan ,musvåge, gulspurv, klyde, fiskehejre, lille lappedykker, hvidklire, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, landsvale, bysvale, digesvale, gråand, atlingand, rørspurv, rørsanger, ringdue, taffeland.
 
Hare, rådyr og grønne frøer.
 
Ref
 
Lene Gredal 
 
 
Toppet lappedykker
DSC00073

Skovens Dag på Trelde Næs 14.05.2023

Lene Gredal

Skovens dag 14.5. 23. Kl. 11 – kl 15.

 
Ved Trelde Næs.
 
For andet år i træk deltog vi i Skovens dag , med en af flere stander, der alle havde:  Vores forunderlig natur på programmet.
Vi havde en stand i læ, hvor Dof bannerne stod fint. 
Vi var så heldige, at vi havde lånt 12 udstoppede fugle. Vi havde en quiz:  Kend en fugl, til hjælp have vi flere fugle bøger, og hjalp også lidt selv. Kl. 12. kl. 13 og kl 14 fortalte Peter kort om en forunderlig fugl, en stor flagspætte, en natugle og en fuglekonge. Vejret gjorde, at vi nok havde 25, der havde gættet en fugl. Kl 14. 20 udtrak vi vinderen af en fuglekasse.
Der var rigtig mange børnefamilier. Vi havde tilbuddet: Tegn en fugl. Vi fik ca. 50 flotte tegninger af fugle. Vi udtrak en vinder kl 14.30 af en fuglekasse.
Det var dejligt at dele viden om fugle med så mange interesserede.
 
Næste år er Skovens dag den første søndag i maj.
 
Ref og foto Lene Gredal 
Sidste foto Marianne Fock
 
Lene Gredal 1
20230514_120344 (2)

Tur til Vejle Ådal Haraldskær 26.04.2023

Marianne

Nina Rosendahl Larsen var guide på turen og vi var 10 deltagere.

Solen skinnede og alt så smukt og forårsagtigt ud, men vinden var isnende kold.

Turens oplevelser startede allerede på P-pladsen, hvor et tårnfalkepar parrede sig. Herfra gik vi ud ad Bindeballestien langs åen. Her hørte/så vi musvit, blåmejse, gransanger, gærdesmutte, rødhals, ringdue, bogfinke, sangdrossel og solsort. Et stykke ude ad stien drejede vi op i skoven og kom forbi shelterne. Her så vi sumpmejse og parktræløber (som er det nye navn for korttået træløber),  og vi hørte også korttået træløber, så vi kunne sammenligne dem og vi hørte misteldrossel og sortmejse. Længere oppe i skoven så vi en stor rede, som kunne være en ravnerede, da vi også så en overflyvende ravn.

Vi kom ud til marken, hvor der var sanglærker og overflyvende skovpiber. Desuden så vi grågæs, stære og gråkrager. Vi gik op langs marken og hen ad Bindeballestien langs Vejle Å. Her så vi dompap og hørte jernspurven. Vi så landsvaler, 2 musvåger og en enkelt sølvmåge. Vi stod og så ud over sumpområdet ved Bindeballestien og så 2 grønbenede rørhøner, der parrede sig.

Vi krydsede broen over Vejle Å. Her så vi en hvid vipstjert og en tårnfalk i toppen af et træ. Vi så bysvale, svaleklire og tornirisk. Det var her blåhalsen kunne være, og vi hørte den og så den i et glimt. Vi stod længe i håb om at se den bedre; men den kom ikke frem igen. Ved vandhullet var der et gråandepar og vi så rørspurv og en overflyvende fiskehejre. Senere kom vi forbi indhegningen med konikhestene, der går herude og afgræsser et område. Selvom det skulle være vilde heste, var de ret tamme og kom hen og ville snakke. Her kom en havørn flyvende og senere en rød glente.
Vi holdt kaffepause ved boardwalk nr. 2, hvor der ganske vist ikke var nogen udsigt, men til gengæld dejligt læ og solskin. Vi blev varmet godt igennem efter et langt stykke med den iskolde vind. Det nød vi, og vi blev begunstiget med en utrættelig gransanger, en rød glente, der blev chikaneret af en gråkrage og en musvåge, der fløj ret tæt hen over vores hoveder.
Vi gjorde holdt ned ad bakken og hørte gulspurv, jernspurv, gransanger, munk og gærdesmutte.
Så kom vi ind i en forholdsvis ung skov. Her var der ingen fugle i et langt stykke. Vi så en stor rede. Men hvilken fugl, der havde lavet den, kunne vi ikke fastslå. Senere hørtes fuglekonge i nogle grantræer.

Vi krydsede Haraldskær Skovbæk og oppe ved den meget højtliggende sø så vi 3 trækkende rørhøge og hørte løvsangeren. Tilbage ad stien mod P-pladsen så vi 4 stillitser.

Det var igen en flot tur. Tak til Nina.

Vi så/hørte 43 arter:
tårnfalk, musvit, blåmejse, gransanger, gærdesmutte, rødhals, ringdue, bogfinke,sangdrossel, solsort, sumpmejse, parktræløber, alm. træløber, misteldrossel, sortmejse, ravn, sanglærke, skovpiber, grågås, stær, gråkrage, dompap, jernspurv, landsvale, musvåge, sølvmåge, grønbenet rørhøne, hvid vipstjert, bysvale, svaleklire, tornirisk, blåhals, gråand, rørspurv, fiskehejre, havørn, rød glente, gulspurv, munk, fuglekonge, rørhøg, løvsanger, stillits.

Referent og foto Marianne Fock

 
Marianne 1
Marianne 3

Tur til Hammer Mølle 06.05.2023

DSC00170

Lysfuld morgen, til marven kold. Sådan føltes det, da jeg 6.5  kl. 7,  stod sammen med 9 andre på p – pladsen v Fruehøjvej ved Hammer Mølle. Det var koldt. Hvis jeg var fugl, ville jeg sidde helt stille i læ. Vi blev nu mødt af en ivrig sangdrossel, der blev ved og ved. På vej ned til møllesøen hørte vi løvsanger, gransanger, gulspurv og gærdesanger. Oppe i skoven på vej ned til Gudenåen kunne vi høre flere fugle -konger. Peter havde forberedt os på, at der kunne være vådt og mudret nede Gudenåen. Det gik nu fint i vandrestøvler. Når man går ned, skal man som regel op igen. Vi kom op til et fantastisk landskab. Udsigt ned til Gudenådalen, en sprækkedal. Rester af en 22 mia år kystlagune. Der kunne være digesvaler, bare ikke i dag. I området er der gravet brunkul under 2. verdenskrig, nok ikke med det store udbytte, men spændende nok.

Tilbage ved Møllesøen så vi mudderklire, et knopsvane par og mange landsvaler lige over vandet.
 
Rigtig flot og god tur. Tak til Peter Damgaard og de andre deltagere.
 
Artsliste.
sangdrossel, løvsanger, gransanger, gærdesanger, gulspurv, gråand, knopsvane, landsvaler, musvit, gærdesmutte, fuglekonge, munk, gravand, mudderklire, rød glente, musvåge, stor flagspætte, bogfinke, dompap, hvid vipstjert, jernspurv, skovskade, rødhals, stær, topmejse , vibe, sjagger, tårnfalk, blåmejse, spætmejse, sanglærke, halemejse, skovpiber, krage, ringdue, råge,  husskade, solsort
 
Egern og hare.
 
Ref. Lene Gredal
Foto Conny
 
DSC00171
IMG_7508

Tur til Randbøl 16.04.2023

20230416_103100

På gårdspladsen blev vi mødt af Knud Erik og en højt syngende sangdrossel, der bare blev ved og ved. Dejligt.

Vi blev 23. Gik over vejen og op ad bakken inde på Knud Eriks grund. Rigtig flot udsigt over den jydske højderyg. Vi hørte en del små fugle. Gik videre nedad. Langs et tidligere dambrug og senere en å/bæk. Knud Erik kalder området ” mangrove ” . Træerne ligner eventyr træer, fuldstændig overgroet med mos. Derefter op til shelterpladser og en kaffepause. Videre gennem skov, hvor vi så rødt egern og fandt dens spisekammer med afgnavede kogler. Tilbage til ejendommen og Knud Eriks værksted med hans  flotte silhuetter af fugle i hvidglaseret karamik.
Tak til Knud Erik for turen.
 
Arts liste: bedst blev nok 3 overflyvende traner og…… solsort, gråkrage, sangdrossel, musvit, ringdue, ravn, fasan, gransanger, gærdesmutte, tårnfalk, gulspurv, grågås, rødhals, sumpmejse, jernspurv, stor flagspætte, dompap, fiskehejre, rød glente, bogfinke, grønspætte, spurvehøg, blåmejse, musvåge, spætmejse.
 
Ref. Lene Gredal.
Foto Lene Gredal og Knud Erik Foged
20230416_103854
Knud Erik Foged

Regnvejrstur i Marielundskoven 30.03.2023

dav

Det gjaldt om at have regntøjet i orden på denne fugletur i Marielundskoven. Skoven ligger i en lang smal slugt som strækker sig helt fra midten af Kolding by og ud til Bramdrupdam. Ind mod byen har der helt siden 1770 vha. af en dæmning på tværs af slugten været anlagt en mølledam. I 1909 blev selve møllen nedlagt, men den romantiske have/park, som var blevet anlagt i 1850’erne i forlængelse af søen fik heldigvis lov til at bestå. I 1875 skænkede ejeren af området O.F. Kralund området til Kolding Kommune. Kommunen udnytter ikke området særligt intensivt rent forstligt, så gamle træer får lov til at blive stående, og væltede træer bliver liggende. Det skaber optimale betingelser for et rigt dyreliv, også selv om området er meget befærdet både med cyklister, motionister, hundelufter, skolebørn og naturelskere.

Man vil gerne have mere gammelt ved på vej til at blive nedbrudt i skoven. Derfor har man veteraniseret nogle af de store gamle træer langs med søen.  Kronen er blevet savet af, og man har bevidst lavet en masse skader på stammen, så forrådnelsen hurtigere kan komme i gang.

Vi så masser af spætmejser, musvitter, blåmejser, ringduer og solsorte. Vi havde håbet på træløbere, men de var ikke fremme i dag. Desuden hørte vi mange fugle. Sangdroslen og rødhalsen var i baggrunden hele tiden, og også spætmejsen lod sig høre konstant.

Conny spottede et enkelt egern lige inden kaffepausen, som blev tilbragt under tag ved naturskolen.

Fugleliste:

Gråand

Sølvmåge

Ringdue

Stor Flagspætte

Grønspætte (hørt)

Gærdesmutte

Rødhals

Sangdrossel

Solsort

Gransanger

Fuglekonge

Musvit

Blåmejse

Spætmejse

Gråkrage

Husskade

Bogfinke

Tak til Peter for kyndig guidning undervejs og til Conny for altid at holde os opdaterede og underrettede om alle arrangementer.

Referent Elisabeth Dannesboe

Foto Conny

 

sdr
dav

Tur til Gudsø Vig/Eltang Vig 16.03.2023

Nina 16.03.2023

Tur til Gudsø Vig og Eltang Vig 16.03.2023 på en blæsende, kold og overskyet dag. Heldigvis holdt det tørt.

Alligevel var der 16 friske DOFere, der troppede op, og alle overlevede!

På den 5 km lange tur rundt om Houens Odde var der lidt forår: Hvid vipstjert og Sangdrossel som årets første iagttagelser.

De store vingefang blev præsenteret af:

Havørn 2, Rød glente 1, Duehøg han 1,  Musvåge 3, Ravn 2.

Vandfugle:

Knopsvane 10, Grågås 50, Gravand 6, Hvinand 100, Vandrikse 1, Stor skallesluger 25, Toppet skallesluger 30, Lille lappedykker 60, Skarv 100, Fiskehejre 1, Strandskade 6, Svartbag 4, Sølvmåge 100, Stormmåge 20, Hættemåge 50.

På Kidholmene var der gang i mågekolonien, og der er ca 100 Skarvreder og ca 100 Rågereder, som huser ca 10 par Alliker.

Skovens fugle var især domineret af: Spætmejse 10, Træløber 12 (begge arter set og hørt), Stor flagspætte, Sumpmejse, Blåmejse, Musvit mm. Dompap eftersøgt, men blæst væk.

Turleder Kurt Storgaard

Referat Kurt Storgaard

Foto Nina R. Larsen

Nina marts 2023
Nina 16.03.23

Tur til Hejls Nor 18.02.2023

Blisgås

Turen til Hejls Npr foregik i flot vejr med sol og plusgrader.

Der var 7 deltagere, og det blev en lang og fin fugleliste. 

Traner kom flyvende hen over deltagerne og fra fugletårnet var der en flok Blisgæs, som kunne ses meget tæt på.

Turen varede fire timer.

Fugleliste: 

Sangsvane 130 på mark, Knopsvane 40 på mark, Grågås 180, Blisgås 40, Bramgås 70, Gravand 20, Krikand, 50, Pibeand 150, Gråand 80, Troldand 10, Hvinand 100, Ederfugl 50, Sortand ha 1, Stor skallesluger 6, Toppet skallesluger8, Lille skallesluger 6, Toppet lappedykker 5, Lille lappedykker, 5, Sølvhejre 1, Fiskehejre 4, Skarv 20, Storspove 5, Strandskade 15, Vibe 50, Lille kobbersneppe 1, Rødben 7, Hvidklire 1, Trane 5 trækkende, Svartbag 2, Sølv-, Storm- og Hættemåge 200, Sortkrage 1, Huldue 2, Havørn adult 1, Musvåge 2, Spurvehøg hun 1, Sanglærke syngende 5, mm

 

Foto Steen Christensen

Grågås1
Toppet lappedykker5

Tur til Bygholm 18/1-23

Bygholm park

Turen startede kl. 09.00 og vejret var frostklart med klar, blå himmel. Jorden var dækket af et tyndt lag sne og mange af stierne i parken var frostglatte efter de store regnmængder, som havde efterladt frosne pytter og oversvømmelser. Søerne havde en tynd isskorpe. Der var 11 deltagere og Peter Damgaard var turleder.

Vi startede fra den store P-plads og gik forbi træet med natuglen. Den sad langt nede i sit hul, så man kunne kun se det øverste af dens hoved og øjnene. Natuglen har som den eneste ugle i Danmark sorte øjne. Ugler har et binokulært syn og derfor har man tillagt dem stor klogskab; men i virkeligheden er de ikke så kloge. Ørerne sidder lidt forskudt for hinanden, så de kan stedfæste en mus, der bevæger sig. De kan flyve lydløst pga. fjerenes særlige konstruktion. 

Vi gik videre mod Stryget i håb om at se vandstæren. På vejen så vi solsort, gråkrage, hættemåge, musvit, gråænder i pragtdragt og grønbenet rørhøne. Den grønbenede rørhøne hører til vandhønsene. De overnatter normalt på vandet; men den grønbenede rørhøne flyver op og overnatter i et træ!

Vi så ringdue, grågås, fiskehejre på taget af et af husene ved stryget, blåmejse, råge, skarv, krikand – vores mindste svømmeand og bogfinke. Vi så efter alle stederne ved Stryget; men desværre var vandstæren der ikke. Den er blevet observeret flere gange før jul.

Ved Stryget ligger der nogle boligblokke. Oprindeligt fra starten af år 1900 lå her en zoologisk have; men under krigen var man nødt til at lukke den, da det kneb med forsyninger til dyrene. Herefter blev bygningerne anvendt til en kulsyrefabrik. I 1990’erne blev stedet overtaget af et tømrerfirma, der senere flyttede på grund af pladsbehov. Herefter blev det hele ombygget til lejligheder.

På den anden side af Schüttesvej lå der tidligere et stort teglværk, som leverede mursten til det gamle rådhus og fængslet. Oprindeligt lå der også en vandmølle, som herremanden på Bygholm ejede. Bønderne skulle bruge den til at male deres korn på. Det var de ikke altid tilfredse med.

Vandet i Stryget kommer gennem dæmningen på Schüttesvej. Dæmningen er fra 1920. Den er netop blevet forstærket og udbygget.

Vi gik videre mod Slangeborg, som højen hedder vistnok pga. af den sti, der snor sig rundt om den. Højen er den sidste rest af en tvangsborg med voldgrav, som Erik Menved tvang bønderne til at bygge i 1300 tallet for at straffe dem efter et bondeoprør, der blev slået ned. Den gang var det et sumpet område, så det har været et meget tungt arbejde. I begyndelsen af 1700 tallet blev Bygholm bygget af resterne fra tvangsborgen.

Vi fortsatte ned langs Bygholm Å. Hasselraklere var allerede sprunget ud. Flere steder observerede vi algeskum på vandet. Det er forårsaget af de mængder af kvælstof og fosfor, der udledes fra markerne. 

Vi så en husskade, et brunt egern, der susede rund i nogle høje træer, en spætmejse, en dompap, sumpmejse og gærdesmutte.

Vi gik videre ned ad Peblingestien, hvor vi så misteltenplanterne på flere af de store piletræer. Det er en ægte snylter, idet den sender sit rodsystem ind i træet. Et misteltenfrø er meget sødt, men også meget klistret og fuglen prøver at gnide det af, hvorved det sætter sig fast på træet og får mulighed for at slå rod.

Vi kom forbi fiskehejrekolonien i de store træer på den anden side af åen og kunne se 3 fiskehejrer på reder.

Vi gik ind forbi de to søer, der begge havde store områder, der var dækket af is. På det åbne vand i den ene sø så vi blishøns, knopsvaner og grønbenede rørhøns. Vi så også et par knarænder.

På den anden sø så vi mange hættemåger stå på isen og ind imellem var der også nogle stormmåger og en enkelt sølvmåge. Frosne isdråber på isen glitrede i alle regnbuens farver.

På vejen tilbage mod P-pladsen så vi alliker. Tak til Peter for en fin tur.

Vi så i alt 26 fuglearter og et enkelt pattedyr:

Natugle, solsort, gråkrage, musvit, gråand, grønbenet rørhøne, ringdue, grågås, fiskehejre, blåmejse, råge, skarv, krikand, bogfinke, husskade, spætmejse, dompap, sumpmejse, gærdesmutte, blishøne, knopsvane, knarand, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, allike.

Et brunt egern

Fotografer: Roger Pedersen og Marianne Fock

Referent  Marianne Fock

image4, hættemåger på isen
image8, fiskehejre på tag

Tur Den Genfundne Bro 8.1.2023

Gudenåen 2

Turleder: Peter Damgaard

21 deltagere var mødt op, kl. ni denne søndag morgen. Vejret var overskyet men tørt, næsten ingen vind og meget mildt, omkring 8 plusgrader.

Lige da vi startede var der lidt Dompaper, men ellers relativt stille, nede ved broen, kunne vi konstatere at der var meget vand i Gudenåen, på grund af den megen regn der var faldet, og at det var meget grumset, fuldt af sand og ler. Så ingen Vandstær og heller ikke ret meget andet. Efter lidt snak om broens og Jernbanens historie, fortsatte vi ned til Gudenåen under broen og videre af stien opstrøms Gudenåen. Her var der lidt småfugle, Spætmejse lod sig høre og se, der var Træløber, Stor flagspætte og Sumpmejse. Oppe ved den ret nye træbro over Gudenåen, kunne vi igen konstatere, at der var meget vand i Gudenåen, at det var meget grumset og ingen spor efter Vandstær.

Vi fortsatte over broen og gennem Træden skov op mod Naldal sø, skovvejen var flere steder kørt noget op, fordi der havde været en skovningsmaskine inde og fælde træer, det gjorde skovvejen lidt vanskelig fremkommelig flere steder, det gik dog. Der var lidt småfugle, meget stilfærdige, men vi så og hørte dog, Sumpmejse, Blåmejse, Sortmejse, Topmejse og Fuglekonge, et sted stod der også en Fiskehejre og lurede inde i sumpen.

Ved Bredvad sø, var der relativt få fugle, lidt Skarv, Hvinand, Lille lappedykker og de først ankomne turdeltagere fik også set Isfuglen flyve forbi. På vej Tilbage til naturstien, fra Bredvad sø, blev der spottet en flok Lille korsnæb, i en gran, de fløj op i et par Lærketræer og gav sig til at fouragere, der havde vi et rigtig godt kig på dem.

Tilbage på naturstien, blev der set lidt småfugle, bl.a. Grønirisk, Dompap, Sjagger, Kvækerfinke og hørt en trommende Stor flagspætte. Naldal sø, var også ret fuglefattig, enkelte skarver, Gråænder og en Hvinand, nogle deltagere så også et glimt af Isfuglen. Vestbirk sø, var lige så tom, en klat blandede Storm og Hættemåger og en Musvåge ovre på den modsatte bred. Videre langs Naturstien så vi Grønsisken og diverse mejser, bl.a. syngende Musvit. Da vi passerede den lille sø, som er afskåret fra resten af Vestbirk sø, af jernbanedæmningen, lå der faktisk en flok Stor skallesluger, og en klat Gråænder, medens vi stod og kiggede på dem, lød der et skud, og så forsvandt de alle sammen.

Resten af turen ned til kraftværket bød heller ikke på det store, lidt Halemejser og en flok overflyvende Blisgæs. Nede ved Kraftværket drak vi vores kaffe, medens vi kiggede efter Isfugl og Vandstær, ingen af disse lod sig dog se. Efter kaffepausen, gik vi tilbage til bilerne, hvor vi afsluttede turen.

Referat: Peter Damgaard        Billeder: Vibeke Bruun  Broen: Conny 

Fugleliste:

Knopsvane, Blisgås, Grågås, Gråand, Hvinand, Stor skallesluger, Lille lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Musvåge, Hættemåge, Stormmåge, Ringdue, Isfugl, Stor flagspætte, Rødhals, Sjagger, Solsort, Fuglekonge, Musvit, Sortmejse, Blåmejse, Topmejse, Sumpmejse, Halemejse, Spætmejse, Træløber, Allike, Råge, Gråkrage, Skovspurv, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønsisken, Dompap og Lille korsnæb.

Gudenåen 1
IMG_20230108_092656_resized_20230217_033005240

Tur til Klostermølle 14/12-22

Sneklædt skov 14.12 2022

10 mødte op på smuk frostkold vintermorgen, hvor jorden var dækket af sne og træerne stod med hvide grene og stammer. Peter Damgaard var turleder.

Da vi stod samlede på P-pladsen hørte vi spætmejsen og en flok på ca. 350 kvækerfinker

fløj forbi. 8 bogfinker sad på jorden bagved og der var også musvit og blåmejse. Vi gik ned imod åen og der blev observeret en stor tornskade i toppen af et træ. Den sad længe og lod sig iagttage.

Vi gik ind ad stien for at komme hen til foderstedet, hvor mellemflagspætten og den lille flagspætte ofte lader sig se; men vi så dem ikke der. Senere så vi den lille flagspætte og et glimt af mellemflagspætten, som vi også hørte. Ved foderstedet så vi nordlig halemejse, solsort, rødhals, sumpmejse, sortmejse, gærdesmutte og på marken bagved så vi blå kærhøg, ringduer, sølvhejre og fiskehejre.

Vi gik ned mod søen og så en stor flok ænder ligge ret tæt ved søbredden, så vi gik ikke helt derned. Der var troldand, stor skallesluger, lille lappedykker, blishøne, knopsvane, hvinand. Vi så også en tårnfalk og igen sad den store tornskade nu i et træ bag tørreladen

Vi lagde teleskoperne tilbage i bilerne og gik igen langs åen videre mod Sukkertoppen. Her vokser mange gamle elletræer, der lever i symbiose med en strålesvamp på rødderne som hjælper træerne med at optage ilt. Deres frø er udstyret med svømmebælte (små luftblærer), så de kan flyde langt med strømmen. Træerne er ekstremt tilpassede til et fugtigt miljø og de betyder meget for ernæring for fuglene mht. frø og den furede bark for insekter

Vi så sjagger og vindrossel og en gærdesmutte og en fuglekonge vimsede rundt i noget lavt krat lige foran os.

Vi fortsatte over vejen og så krage, rød glente og musvåge. Videre langs åen sad isfuglen ved kanten nogle få meter væk. Den sad der længe og vi kunne tydeligt se den.

Landskabet her er 22 mill. år gammelt og det hedder Sukkertoppen, fordi man kunne se hvidt kvartssand på toppen, inden beplantning dækkede for synet. Jordskælv, er ikke  særlig mærkbart i DK da jorden er blød, men jorden synker, har skabt dalen, som afsmeltning fra indlandsisen, yderligere har uddybet. Der ligger rester af en gammel borg eller en Bavnehøj fra vikingetiden på vestsiden af toppen

Der var en flot udsigt fra Sukkertoppen, hvor vi holdt kaffepause; men skyerne trak sammen, så vi gik tilbage ned gennem den smukt sneindhyllede skov mod P-pladsen.

Tak til Peter for en fin tur.

32 observerede arter:

Spætmejse, kvækerfinke, bogfinke, musvit, blåmejse, stor tornskade, nordlig halemejse, solsort, rødhals, sumpmejse, sortmejse, gærdesmutte, blå kærhøg, ringdue, sølvhejre, fiskehejre, lille flagspætte, mellemflagspætten, troldand, stor skallesluger, lille lappedykker, blishøne, knopsvane, hvinand, tårnfalk, sjagger, vindrossel, fuglekonge, krage, rød glente, musvåge, isfugl

Referent Marianne Fock

Billeder sneklædt skov: Marianne Fock

Billeder Isfugl og Stor tornskade: Christian Odgaard

Stor tornskade
Isfugl

Tur til Lammesøområdet Ølund og Firtalsstranden 23.11.22

Jens 4 Storspove

Turleder: Marianne Fock
Fotos: Jens Dolmer
Artsliste: Peter Dam-Hansen
Referat: Vilhelm Paulsen
Vejret: Overskyet, diset. Sigt ca 1 km. Lette byger.
12 deltagere
Turen starter kl 10 ved P-pladsen med adgang til Fugletårnet med
udsigt over Ølunds- og Lammesø-inddæmningerne.
Marianne Fock fortæller, at man i starten af 1800 tallet påbegyndte inddæmning af
området for at få mere jord først til græsning og siden til landbrugsjord. I 1993 under
en storm med høj vandstand brød vandet igennem digerne og oversvømmede
området. Aage V. Jensens fonde opkøbte nu området over flere omgange, således at
det i dag omfatter 158 ha og udgør en spændende fuglelokalitet.
Der er et par hundrede meter langs en sti omgivet af små træer og buske ud til
fugletårnet. Herfra kan vi trods det disede vejr se mange fugle og stemningen bliver
hurtigt høj trods den kolde vind, som står ind gennem de åbne vinduer. I græsset
fouragerer flokke af storspover og deres karakteristiske fløjt høres tydeligt. Af andre
store flokke kan nævnes krikænder og pibeænder. Kl. 11.30 forlader vi Fugletårnet og
begiver os på vej mod næste fugletårn.
På vej ad stien spotter vi et nyligt afpillet fugleskelet. Måske en havørns
efterladenskaber?
Fugletårnet ved Firkantstranden.
På vejen ser vi at engene afgræsses af kvæg af racen Galloway (med det
karakteristiske mavebælte). En anden race ses også og er ifølge en lokal
hjemmelskvinde af lokal oprindelse: Jersore kvæg.
På gåturen til Firkanttårnet passeres endvidere en stor mark med grønkål,som straks
leder tankerne hen på julefrokosten.
I fugletårnet med vinduerne lukket i vindsiden har vi igen et imponerende skue ud
over Firtalsstranden med store flokke af krikænder og storspover. Jagten går ind på en
formodet blå kærhøg, som dog viser sig at være en musvåge. Her indtages også den
medbragte frokost. Begge fugletårne her fortjener ros, idet beliggenheden er i top og
indretningen med vinduer, der kan åbnes og lukkes muliggør ophold og fuglekiggeri i
al slags vejr.
Turen afsluttes omkring kl. 13 på dæmningen, som adskiller Ølunds-inddæmningen
fra Mellemstykket. Her er der udsigt til flokke af spidsænder og skeænder mm.
Artsliste.
Fiskehejre, Knopsvane, Gravand, Pibeand, Knarand, Krikand, Gråand, Spidsand,
Skeand, Havørn, Musvåge, Fasan, Vibe, Alm. Ryle, Dobbeltbekkasin, Storspove,
Rødben, Hættemåge, Ringdue, Solsort, Sjagger, Halemejse, Blåmejse, Råge,
Gråkrage, Ravn, Stær, Gulspurv.

Jens 3 Havørn
Jens 1 skrog

Tur til Dons Nørresø lørdag d. 12/11-2022 kl. 13:00

Gert Kobbelgård 5

 

Dons Nørresø med uret rundt, Alminde å med Sideskærm – vandløb af god kvalitet. Kaffe te rast ved sydende /Søvej. Godt 3 timer i lunt, gråvejr. 

Sjagger, vindrossel (obs stemme til forskel) 

Stor flagspætte høres fra skov

Fuglekonge, blåmejse, musvit, rødhals, solsort i de levende hegn 

grågæs i luften 

grønsisken i elletræ 

Spætmejse høres, ses i flugt (kort hale kort tyk krop) træløber 

gærdesmutte(sang og skæld ud) 

mange mejser m.fl. ret ens kald

2 knopsvane; svanehals, knop, halen opad

4 skarv på mågeøen 

Skovskade i flugt (runde vingespidser hvide overgump) 

Ravn; kald(ravn-ravn) og flugt 

Tårnfalk i udsigts træ

Bramgæs i kile. Bramgæs i stor flok

Pibeand piber. krikænder på vandet

53 gråænder(hunnen larmer) 

fiskehejre

Hættemåge (hvid vingeforkant) stormmåge(lidt større) 

Gråkrage, råger(rååge-rååge) i flok, musvåge 

19 viber i flugt

Guldsmed i november 

2 Sølvhejre i flugt

Havørn i flugt

Dompap kald

Toppet lappedykker på søen

6 halemejser – nordlige(hvid/lys hoved) og sydlig (mørk øjenstribe) 

Fyrremejse; hæs kvækken, på birk

Bogfinke høres

Pælen rød = Statens/ Naturstyrelsen område

Pælen grøn = Kommunens område 

Dagens tip: hvis der ikke er fugle på turen, kan man altid studere fodtøj og beklædningen på dem, man møder ☺

Heksekoste forekommer oftest på birketræer af arten dunbirk. Den skyldige en svamp som har angrebet træets knopper. De mest almindelige angreb forårsages af snyltesvampen Taphrina, som er en sækdugsvamp. Svampen lever hovedsagelig inde i træet og påvirker lokalt dets hormonsystemer, så der dannes heksekoste.

Referat og foto: Gert Kobbelgaard

Gert Kobbelgård 2
Gert Kobbelgård 3

Tur til Hansted Skov og Sø d. 30/10-22

Mads Bak Odgaard 2

 

Turleder Nina Rosendahl Larsen

11 mødte op til en tur i den smukke efterårsskov. Bladene hang stadig på træerne i alle efterårsfarverne og jorden var dækket af gule og orange blade, så man næsten ikke kunne finde stierne. Det var vindstille og lunt, selvom solen var ikke fremme.

Vi startede ved vandværkssøen, hvor vi så fiskehejren og knopsvaneparret med deres 3 store grå unger og man hørte isfuglens skarpe kald (isfuglen, vandstæren og bjergvipstjerten har alle meget skarpe kald for at overdøve vandet).

Inde i skoven gik vi igennem et område, som Nina kaldte Lille Grejsdal. Der er stejle skrænter og kløfter og der er gammel skov, hvor træerne får lov til at ligge og rådne til gavn for insekter og fugle. Alliker kom flyvende hen over os og vi hørte gærdesmutten og spætmejsen.

Et rødt egern susede rundt i træerne og havde travlt med at samle forråd til vinteren. Vi så en bogfinke, der fløj op fra jorden. Det ser man ofte bogfinker gøre. En dompap hørtes med sit bløde diu diu til forskel fra spætmejsens skarpe lyd. Der hørtes 2 træløbere, som var de to arter korttået og almindelig træløber. De kaldte meget pædagogisk tæt på hinanden, så man kunne sammenligne kaldene og høre forskel.

Fremme ved bækken var der kaffepause. Vi holdt opmærksomt øje med, om der skulle være kommet en vandstær; men vi så den ikke og der var heller ikke tegn på det i form af klatter på stenene. De vandstære, der vil komme nordfra, er her alle først hen i november – december.

Hvis man ser en vandstær i maj juni, skal man melde den ind som YF i DOFbasen, selvom den måske bare raster eller fouragerer. Fundet vil da blive hemmeligholdt, så vandstæren kan yngle i fred.

Vi fortsatte turen tilbage mod vandværkssøen. Vi så musvit og blåmejse og hørte en skovskade.

Vi fortsatte langs stryget, hvor Nina lavede pilleprøven. Hun samlede en sten op fra vandet og vi skulle så observere, om der var liv på stenen. Vi så en enkelt vårfluelarve, der havde sat sig fast på stenen. Den havde samlet små sten om sig for at beskytte sig; men den stak hovedet frem fra sit vårfluelarvehus, så vi kunne se, at den faktisk var levende. Det er bl.a. dem, vandstæren lever af. Der var dog kun denne ene. Der skulle helst have været flere på stenen. Det kan være en forklaring på, at der ikke er vandstær der.

Tilbage ved vandværkssøen, så vi et gråandepar, en grønbenet rørhøne og en gærdesmutte.

Tak til Nina for en fin tur.

Observerede fugle:

Fiskehejre, isfugl, knopsvane, allike, gærdesmutte, spætmejse, bogfinke, dompap, korttået træløber, almindelig træløber, musvit, blåmejse, skovskade, grønbenet rørhøne, gråand 

Referent og billeder Marianne Fock

Marianne 2
Marianne

Tur til Vadehavet 20.10.2022

Stormengene, Rømø
 
Turleder Peter Damgaard.
 
Vi startede ved Højer Sluse, Vidåslusen. Et pænt opbud af deltagere, 20 mennesker, ivrige efter at komme ud og se noget.
I sol og fint sigt. Og en frisk og kølig vind fra sydøst. Højvandet var der. Og fuglene også. Vinden havde ganske vist presset vandet og dem lidt langt ud. Det klarede teleskoperne. Lange striber af ænder. De hvide og sorte gravænder stak ud i deres egen stribe bag de andre. Mørkhovede ænder med orange på siderne, pibeænder på vinterophold. På vaden inde nærmest land spankulerede storspoverne rundt og stak de lange næb ned i dyndet, så de blev glinsende sorte på spidserne. Viberne var der og strandskaderne. Mellem sølvmågerne et par svartbage. De stod stille, store tunge og mægtige med de sorte rygge. En havørn sad på en stolpe og ludede, det store gule næb ned mod brystet. Den lurede nok også. Et par andre havørne kom til. Jo, de var vist ved at indfinde sig til frokosten. Her er nok at tage af. Ude over engene kaglende grågæs i kiler og bjæffende bramgæs i rodede flagrende formationer. Og nogle skvæits, dobbeltbekkasiner i flikflak flugt hen over vores hoveder.
Et piv, en fin piben. Hvad er det for en fugl? Vi styrtede hen til gelænderet og spejdede ned mod stensætningen ved åbredden. Og nåede at skimte en lille brun ryg og en hvid bug der pilede afsted. En væsel? Nej, en hermelin? Det kunne også være en brud? Har den en sort halespids? Hvis den har det, kan det være en hermelin, ellers er det en brud, siger Peter. At se halen på sådan en lille vimmer sag, det er lettere sagt end gjort. Den fes ind og ud mellem stenene, stak det lille hoved op et sted, kiggede på os, forsvandt og dukkede op et helt andet sted. 
Et sit, sit, en skygge hen over åen. En lang tynd hale. En hvid vipstjert. Jeg tror din hvide vipstjert er gul. Men den skulle da for længst være væk? Stærkt gul nedadtil på bugen. Det er en bjergvipstjert! Se, der er to! De sidder nede på stenene. Og vipper. Så fløj de, nok lidt overvældede over os deroppe. Og Peter kunne fortælle os at der også havde været en ringdrossel. Den skræmte I op, da I løb hen til åen. 
Vi gik henad diget. Og så bjerglærker, i ansigtet gule flader og sorte tegninger, den vredladne sorte streg fra næbbet og ned. Nej, hannens horn ser man ikke om vinteren, siger Conny. De var hvor de skulle være, pillede og rodede rundt i lidt lav vegetation og bar jord, de vender nok tilbage til samme plads hver vinter. 
 
Ved Ballum Sluse satte østenvinden gang i en snak om Putin og ukrainerne der går en kold vinter imøde. Den gad solen ikke høre på, den satte fluks temperaturen op og varmede vores rygstykker. Så her spiste vi vores madpakker. Har nogen set en flyvende vandrikse? Ellers har de chancen nu. Nej, det var vi flere der ikke havde. Og den nåede vi at se, den klumpede flugt fra den ene rørdækkede åbred til den anden, den er jo ikke den hurtigste i klassen. Vi så klyder derude. De hvide elegante fugle med de fine sorte striber, de høje ben og lange tynde næb. De er til at kende. 
 
På dæmningen over til Rømø. Kvellerens, salturtens store røde flader på vaden, vaden i efterårsfarver. Vi holdt ind på parkeringspladsen. Og så knortegæssene langt ude, de mørkbugede, små kompakte sorte gæs. Og hjejlerne, gyldentgrå rygge og lyse buge og store kønne sorte øjne. På engelsk hedder den golden plover, siger Gunnar. Jo, det er til at forstå. De gik på vaden med god afstand til hinanden, de spiste. Og man tror at der kun er nogen få. Så ser man pludselig at de står jo spredt ud over det hele. Modsat når de hviler og rykker tættere sammen. Men ikke for tæt, hjejler vil have en vis afstand. 
 
Vi kørte ned til Stormengene på Rømøs sydspids. Gik en tur på diget og nød det lange kig udover hede, eng, sandflade og vand under den store himmel. Klitheden var også i efterårsfarver. Blåtoppen som gyldne tunger af dis hen over lyngen og de røde tuer af mosebølle. Engene er det sidste stykke naturlig strandeng, der er tilbage i Vadehavet. De ligger udenfor diget og bliver ved stormflod oversvømmet af havet. Her vokser klokkeensian og hindebæger og yngler vadefugle og måger. Et forholdsvis lille område som i dag bliver forvaltet og plejet af Fugleværnsfonden. Engang var her ynglende hedehøge, fortalte Peter. Nu ligger det presset inde mellem sommerhuse, golfbane og strandens kitesurfere og biler. På Rømø har man opsat strømførende indhegninger på stranden, for at holde hundene ude og give dværgterne fred til at yngle. Stumper af natur under den store himmel. 
Ref Nina Rimestad
Foto Nina Rimersted (Stormengene og Mosebølle fra Stormengene)
Foto Anders Egeberg (Brud)
 
 
 
Mosebølle, Stormengene
_38A8048 (3)

Tur til Trelde Næs 09.10.2022 

Marianne 1

Fugletur, Trelde Næs d. 9.oktober 2022, 8.30 – ca. 12.

Mødested: Parkeringspladsen ved enden af Treldenæsvej.

Deltagere: 8 personer  plus undertegnede.

Vejr: Solskin, lunt og næsten vindstille.

Tur: Vi gik fra parkeringspladsen ud mod spidsen af næsset, som vi altså rundede med uret. Derfra videre på toppen af klinten cirka en kilometer til vi kunne se Lillebæltsbroen. Her gik vi ind gennem skoven, krydsede en af skovengene og fortsatte derfra mod parkeringspladsen, hvor turen sluttede.

Undervejs fortalte jeg lidt om skoven, bygninger og anlæg på stedet samt skiftende ejerforhold, herunder især om Harald Plum og Ane Ryholt. 

Artsliste: 

Stor flagspætte
Gråkrage
Solsort
Svale (land-)
Skarv
Hættemåge
Hvid vipstjert
Skærpiber
Musvit
Blåmejse
Spætmejse
Stor Skallesluger
Dompap
Sortænder 8
Grågæs 75
Gærdesmutte
Ringduer
Edderfugl
Husskade
Skovskade
Stillits

 

Jeg takker Marianne for artslisten. Jeg bemærker, at vi på spidsen så flere bredvingede fugle med sort- og hvidstribet underside. Spætte eller drossel blev foreslået – et efterfølgende kig i fuglebøger har overbevist mig om, at det var store flagspætter på træk, men det må man jo tage for hvad det er.

Vi så en enkelt sæl sydøst for næsset, ud for kanonstillingen.

Jeg takker for aktiv og engageret turdeltagelse.

Jeg takker  specielt Marianne for billederne af busten af Ane Ryholt og for billedet af troldeskoven. ☺

Skuffelser: Egentlig ingen, men jeg ville godt have set nogle flere havfugle

Gunner, Trelde 3.11.2022

Marianne
Billede1

Tur Vorsø 20.08. 2022 

unnamed
Vi var 15, der fra stranden ved Brigsted vadede de 700 m over til Vorsø.

Vandet var faldende, men stod alligevel så højt, at badedragt / -bukser havde været det bedste valg. Men vejret var perfekt, ganske let diset, dejlig varmt og ingen vind, så vores tøj tørrede hurtigt.

På hjemturen stod vandet til gengæld lavt til lidt over anklerne og vandet var fløjsblødt, helt stille, lunt og klart, så man kunne se alt på bunden: Krabber, tangplanter, sandorm etc.

Jens Gregersen stod og ventede på os og startede straks med at fortælle om øens historie, naturhistorie og fugleliv. Han fortalte spændende om, hvordan øen gik fra at være almindeligt landbrugsland til nu en fredet ø, hvor naturen får lov til at råde, muliggjort ved zoologen Herluf Winges legat.

Et par af deltagerne havde som unge været på øen, da der stadig var landbrug.

Vi gik op imod den eneste beboelse, der er på øen nu, hvor Jens Gregersen bor og hvorfra han laver daglige optegnelser over øens fugle og planteliv. Han har desuden opsyn med øen i det hele taget og er guide på de ture, der årligt arrangeres til øen. Man kan ikke bare gå derover uden aftale.

På vejen var der masser af korbær, som vi spiste af. De minder om brombær. Vi så på træerne, hvor der nu er ved at vokse en ahornskov op. Mange asketræer fældes af sygdom ligesom elm. De ligger, hvor de falder og er til glæde for insekter, der så er til glæde for fuglene.

Det meste af øen er tilvokset og det tilgodeser bestemte fuglearter, men hvor der er lysninger, tilgodeser det andre.

Jens Gregersen førte os ind ad en sti i “urskoven” og for omtrent hver femte meter skulle man træde over faldne grene og træer. Her anbefalede han, at vi skulle have langebukser og langærmede bluser på, for mange steder herskede brændenælderne og de var meterhøje. Vi kom forbi den store ørnerede. Der var 2 unger i år. Ørnene var dog fløjet. Vi fire, der sidst vadede over, så en stor voksen havørn med lyst hoved og hvid hale passere forbi.

Vi kom ud af skoven på stranden igennem masser af høj bevoksning, siv græsser og tagrør, som tidligere blev holdt nede af græssende kvæg.

På et tidspunkt var der 4 køer, der svømmede over fra Hjarnø. Ingen vidste de var der før efter noget tid og inden de kom tilbage til ejeren, havde de spist godt af bevoksningen og åbnet op.

Fra spidsen af øen over mod Vorsø Kalv så vi i 100-vis af hjejler, der stod på stranden. På et tidspunkt fløj en del op i en stor flok, et flot syn. Vi så desuden hvidklire, adskillige strandskader, storspover og grågæs samt en del måger.

Da vi havde stået længe og set over mod Vorsø Kalv gik vi tilbage til huset forbi den lille skovsø bevokset med de fineste små hvide blomster og et område med Kæmpe Alant. Her ventede vores madpakker og kaffe/ te os. En lille gærdesmutte skældte ud og det var den eneste småfugl, vi hørte. Om foråret er der ca. 50 arter.

Vi fik også mulighed for at komme ind og se Jens Gregersens skitser og malerier. Endnu en fin oplevelse.

Så gik turen hjemad efter en dejlig dag på Vorsø.

26.08.2022

Marianne Fock

unnamed (2)
unnamed (4)

Tur til Haraldskær 11. juni 2022 

IMG_7942 (1)

18 fuglekikkere mødtes på P- pladsen ved Haraldskær i dejligt solskinsvejr.

Nina R. Larsen var turleder. Hun fortalte først lidt om Haraldskær historie og derefter

startede vi ud ad Bindeballestien. Her hørte og så vi straks mange fugle, bl.a. korttået træløber. En hare løb over marken.

Efter knap en kilometer drejede vi af op imod skoven. Her hørte vi havesangeren. Ved shelterne voksede den smukke Maj-gøgeurt.

Videre op i skoven hørte vi munk, træløber, gøg, rødhals, spætmejse, jernspurv, tornsanger og en ringdue. (Ringduen sang: “Jeg elsker kun dig”. Ringduer danner par for livet til forskel fra tyrkerduen, der har mange partnere. Derfor siger tyrkerduen: “Jeg elsker, jeg elsker”).

Så kom vi ud på asfaltvejen, hvor den lille kærsanger hørtes. Den fløj lidt rundt imellem sivene for til sidst at flyve over vejen, hvor den satte sig i en busk og skældte ud. Der var en fiskehejre, der fløj højt over os og i granerne hørtes et par fuglekonger.

Vi drejede op over marken. Her holdt vi en kort pause, hvor vi nød den flotte udsigt. Her hørtes sanglærken og der sås en tårnfalk, 4 musvåger, 4 mursejlere og en skovpiber.

Vi kom ned på Bindeballestien igen. Vi krydsede et tilløb til Vejle Å, som løb på vores højre side. Her var der blåvinget pragtvandnymfe, tegn på rent vand.

I en busk var der 3 små blåmejseunger og en tornsanger. Vi så en rørspurv og hørte en blåhals (der sikkert var en sydlig. Den har en hvid plet i det blå. Den nordlige blåhals, som har en rød plet i det blå, findes i Lapland og ses kun sjældent på træk i DK).

Vi krydsede Vejle Å sammen med en fiskehejre. En gråand fløj ned mod åen. Baldrian og gul iris voksede langs kanterne.

Vi passerede den lille sø, hvor der sidste år blev set blåhals. Vi så den dog ikke. En rørspurv sang og 2 gråænder svømmede rundt.

Vi fulgte den indhegnede sti op over markerne, hvor 2 viber flagrede rundt. De havde sikkert unger gemt på marken. De var i fare pga. af de overflyvende krager. En hvepsevåge fløj over. Videre op i terrænet hørte vi gulbug.

Vi kom nu ind i Haraldskær Skov, en forholdsvis ung skov. Vi hørte igen mange af de fugle, vi havde hørt tidligere på turen, desuden skovskade, dompap og gærdesanger.

Næsten tilbage med udsigt over Haraldskær så vi bl.a. rørhøg, musvåge, tårnfalk og skovpiber. På stien hen mod Haraldskær så vi en snog, der lå på en træstamme.

Vi var tilbage 12.30 efter en dejlig tur med 43 arter.

Tak til Nina.

Liste:

bogfinke, solsort, sangdrossel, tornsanger, korttået træløber, gærdesmutte, gråkrage, fasan,

gransanger, træløber, rødstjert, bysvale, mursejler, ringdue, musvit, kærsanger, vandrikse,

havesanger, stormmåge, munk, gøg, rødhals, spætmejse, jernspurv, fiskehejre, fuglekonge, sanglærke, tårnfalk, musvåge, skovpiber, blåmejse, rørspurv, blåhals, gråand, vibe, gulbug, skovskade, dompap, gærdesanger, løvsanger, rørhøg, hvid vipstjert, skovspurv.

Andre: Hare, blåvinget pragtnymfe, snog

Referent Marianne Fock

 

IMG_7944
Gråkrage1 - 1K

Tur til Randbøl den 25 maj 2022.

burst

Vi mødtes på gårdspladsen på Bindeballevej 120 hos Knud Erik, der var 22 fremmødte.

Knud Erik fortalte kort om navnet Randbøl, og at der var to teorier, den ene at bebyggelse lå på rand eller skrænterne til Vejle Ådal. Den anden at det var Kong Ran der regerede her i starten af den 16’ende århundrede, han blev dog dræbt i et slag med en af nabokongerne. Kong Ran ligger begravet i en høj, som ligger  helt tæt op til kirken i Randbøl, hans 4 betroede mænd ligger begravet i de fire høje (Firehøje bag Randbøl kirke).

Landskabet er et meget bakket/kuperet moræne landskab og med dødishuller. Jorden på ejendommen er meget sandet og flere steder er der kildevæld.

Allerede på gårdspladsen blev de første fugle hørt, løvsanger, munk, bogfinke, landsvaler, kernebider, dompap, musvit og blåmejsen som havde rede og unger i rør hvor haveslangen var rullet op.

Vi startede turen på den anden side af vejen, hvor der tidligere år har stået 15-20 maj-gøgeurt, men i år har der ikke været nogle – måske har de fire islændere spist skuddene.

På toppen af bakken hørtes igen en utrættelig løvsanger men også rødstjert, munk, gulspurv, sortmejse, tornsanger og gærdesanger. På jorden på denne side vejen, som er meget sandet og som har ligget uberørt gennem mange år er der et utal af tuer lavet af gul engmyre.

Vi krydser vejen og går ind i skoven og gør nogle stop undervejs hvor vi hører løvsanger, gransanger og rødhals og munk. Der var en fiskehejre der fløj over kæret, samt en uidentificerbar rovfugl med spidse vinger. Turen fortsætter langs med kæret, hvor himlen er præget af de mange land- og bysvaler der jagter insekter, vi kommer til nogle damme som i 80’erne har været brugt til fiskeopdræt, det ligger nu som lavbundsområde primært med pil og birk samt en masse dødt ved.

Vi snor os gennem dette område og kommer ud til Svinkær Å, hvor en gråand letter, men hvor de første af deltagerne spotter 2 isfugle flyvende over åen.

Vi fortsætter turen til shelter og bålplads, hvor der flyver en enkelt trane hen over kæret. Efter kaffen bevæger vi os ind gennem skoven, hvor vi blandt andre ser et træ som sortspætten har hakket store splinter af.

Kommer ud på engen, hvor der er et par småsøer, hvor jeg ved den ene har lavet en brink med to redekasser til isfugle, der har dog ikke været isfugle i kasserne endnu, men de sidder ofte på grenen ud over søen.

Hvis nogle skulle være interesseret i at gå en tur på egen hånd eller måske overnatte eller bruge shelter/bålplads blot send en sms til Knud Erik 4074 0100.

 

Fugleliste:

Løvsanger, tornsanger, gærdesanger, gransanger, munk, gulspurv, hvid vipstjert, musvit, sortmejse, blåmejse, solsort, sangdrossel, stær, kernebider, dompap, rødstjert, bysvale, landsvale, grønirisk, rødhals, ringdue, gråkrage, isfugl, trane og fiskehejre.

sdr
IMG_20220525_191609_resized_20220526_115244019

Halvdagstur til Slivsø og Hindemade den 16/5 2022.

20220516_191024


Turleder Kurt Storgaard kunne på denne fine forårseftermiddag byde velkommen til 8 forventningsfulde
fuglekiggere på P-pladsen ved Hoptrup kirke. Inden hans ankomst var der både set mursejlere ved kirken og
en rørhøg i et engområde mod syd. Det tegnede godt, og efter en meget kort køretur til P-pladsen ved
søens nordvestlige side var vi klar til at gå opdagelse i og omkring den ca. 164ha store Slivsø, som blev
tørlagt i 1950érne, men reetableret i 2004. Både Rødstjert og Munk lod sig høre mens vi gjorde os klar. I det
fjerne kukkede en gøg. Ved søens bred svømmede både gråænder, krikænder, knarænder og gravænder
omkring. Herefter måtte vi have teleskoperne frem. En vaks deltager spottede en Atlingand, som blev
studeret grundigt. Desværre var den for langt ude til man for alvor kunne studere dens flotte fjerdragt. Tæt
på kunne vi til gengæld både se og ikke mindst høre Lille præstekrave. Turlederen Kurt kunne fortælle, at
han tidligere mest så den i grusgrave eller andre områder med vand og sten, men den er en opportunist og
slår sig ned, når blot de mest essentielle krav er opfyldt. Tørken og den østlige vindretning har gjort søen
mere lavvandet og herved er der især ved søens øer fremkommet frilagt søbund, som vadefuglene kan
fouragere i. Her var både Mudderklire og Hvidklire. En del hættemåger holdt til ved en af øerne, og på
vandfladen svømmede de allestedsværende grågæs og knopsvaner. De sidste dog i et usædvanligt stort
antal, Kurt anslog det til mindst hundrede. Det er formentlig uparrede individer, der ikke yngler i denne
sæson, kommenterede han. Se en Stor lappedykker med en fisk i næbbet, udbrød en deltager, en anden
havde spottet en tårnfalk. Jo, der var liv i og ved den ca. 2,4km lange og ca. 800m brede sø med en
gennemsnitlig dybde på 2,2m.
Det skulle dog blive bedre endnu. Øerne i det sydøstlige hjørne ved landsbyen Diernæs kunne godt være
interessante, mente Kurt, og det skulle han få ret i. På parkeringspladsen kunne man få
Kornnværling/Bomlærke repeteret på nærmeste hold. Landsvaler og ikke mindst digesvaler fløj
fouragerende omkring. En rørspurv satte sig på et tagrørstrå i 5-10m´s afstand og sang for os, noget senere
gjorde en sivsanger det samme. Om der også sneg sig en rørsanger ind forblev uafklaret, vi var ellers
overbeviste om, at det var den vi havde hørt hele tiden, men pludselig satte der sig en sivsanger med sin
tydelige øjenstribe på toppen af et tagrør og sang. Notaterne måtte herefter rettes lidt til. Mindre i tvivl var
vi dog om de 2 havørnes kald, de sad i en busk ca.500m fra os. Kurt mente, at det måtte være det par, der
slog sig ned i den nærliggende og nybyggede rede, men yngleforsøget må have slået fejl for dem, for ellers
ville de ikke have haft tid til at sidde her men have travlt med at opfostre ungerne. I det fjerne kredsede en
Rød glente og en musvåge viste sig også. Øerne foran os kunne byde på rugende sildemåge og Stor
præstekrave samt Stor kobbersneppe. Sammen med mudderkliren spottede en deltager en Temmincksryle,
og Kurt kunne udpege en almindelig ryle i sommerdragt. En Tinksmed med sine gulgrønne ben og brede
lyse øjenstribe var ivrig fouragerende. Så kunne der vist heller ikke presses mere ud af den
observationsplads, og en veltilpas gruppe drog videre til en lille holdeplads på den nordlige side af søen.
Her skulle der være gode muligheder for at se isfugl ved den kanal, der løber parallelt med søen havde Kurt
ladet os vide. En overflyvende havørn blev forfulgt af 2 gråkrager, og en havesanger hørtes i baggrunden,
men isfugl var der ingen af.
Efter planen skulle vi nu køre til Hindemade, men Kurt ville gerne et smut forbi Christiansdals
”Vandkraftværk”, nogle få kilometer vest for Hindemade. Værket, der i sin storhedstid forsynede halvdelen
af Haderslevs befolkning med strøm, fik vand fra en opstemning af Tørning å, men nu er værket et
arbejdende museum og opstemningen er bibeholdt. Den gamle laksetrappe er stadig intakt, og i
vintermånederne er der mulighed for at se vandstær her. Der var god strøm i laksetrappen og Kurt fortalte,
at de indbyggede skråtstillede træstykker langs siderne af ”trappen” har til formål at bremse
vandstrømmen så meget, at laksen kan svømme i en mere langsom rindende vandsøjle op ad ”trappen”. Vi
fulgte åen et lille stykke nedstrøms og var så heldige at både høre og se en bjergvipstjert synge.

Isfuglen var åbenbart fløjet til Hindemade, for der kom den flyvende kort efter, at vi var ankommet. Nogle fjord/havterner fløj hen over søen, en ravn fulgte efter i et højere luftlag. En flok grågæs vandrede med deres kendte advarselslyd mod søen, men hov, den ene så noget lys ud. Det er en Snegås, forklarede Kurt, ikke den kendte hvide, men den anden farvevariant ”Blågåsen”. Den har godt nok hvidt hoved, forhals og halespids, men resten er i grålige nuancer. Ved vandkanten stod en Klyde med 3 unger, og henne ved fugletårnet spottede vi en Strandskade med 2 unger. Flere fjordterner lå på rede. En rigtig god oplevelse ovenpå de andre vi havde fået. Bortset fra de allerede nævnte og en enkelt Stenpikker kunne Hindemade denne dag ikke føje nye arter til vor liste, men området er en interessant fuglelokalitet, der altid er et besøg værd. Nu var klokken efterhånden blevet seks, og det var tid til at slutte. En oplevelsesmættet gruppe kunne kun give Kurt medhold i, at selvom grågæssenes nærmest konstante kaldelyde kan virke irriterende, så er lyden dog med til at give en særlig stemning over et vådområde. Denne sene eftermiddag blev denne stemning yderligere forstærket af det bløde lys fra den nedadgående sol og lydene fra de øvrige mange fuglearter.

En stor tak til turleder Kurt Storgaard for kyndig vejledning, og det arbejde der altid følger med ved at arrangere en fugletur. Kurt skal sammen med lokalforeningen også have tak for at sætte større fokus på de syd- og sønderjyske fuglelokaliteter. 

Referat og billeder: Peter Dam-Hansen (Atlingand Erik Borch)

Fugleliste:

Slivsø:

Knopsvane Grågås Nilgås Gravand Taffeland Troldand Atlingand Skeand Knarand Gråand Krikand  

Toppet Lappedykker Gøg Blishøne Fiskehejre Skarv Strandskade Stor Præstekrave Lille Præstekrave Vibe Stor Kobbersneppe Temmincksryle Mudderklire Hvidklire Tinksmed Hættemåge Sildemåge Sølvmåge Rørhøg Havørn Rød Glente Musvåge Tårnfalk Råge Sivsanger Bysvale Landsvale Digesvale Gransanger Munk Havesanger Gærdesmutte Rødhals Rødstjert Solsort Hvid Vipstjert Stillits Bomlærke

Christiansdal: Bjergvipstjert Stor Flagspætte

Hindemade: 

Snegås (Blågås) Grågås Gråand Taffeland Troldand Skeand Strandskade Klyde Stenvender Mudderklire Fjordterne Havørn Musvåge Isfugl Ravn

thumbs_a152-7983-1
20220516_151501

Tur til Skjern Enge 12.05.2022

dav


Kl 9 den 12. maj mødtes i alt 17 medlemmer af DOF-Sydøstjylland ved Hestholmtårnet nord for
Lønborg. Det blæste en del, men ellers var vejret godt på hele turen. Conny Brokholm bød
velkommen, og gruppen besteg tårnet, som heldigvis kan rumme mange.
Landsvaler sværmede rundt, og nogle var i færd med at bygge rede i tårnets trækonstruktion. Gule
og Hvide Vipstjerter, nogle få Stære og en enkelt Stenpikker var også meget synlige omkring tårnet.
Der var Vibe, Tinksmed og Mudderklire ved bredderne, Knopsvane (nogle på rede, Grågås (heraf
nogle med gæslinger), Gråænder og fem Store Skalleslugere på vandet. I luften flere småflokke af
Grågæs, nogle få Skarver, enkelte Fjordterner og de sædvanlige Hætte- og Sølvmåger. En gammel
Havørn viste sig mod nordøst, kredsede lidt og fortrak igen. En enkelt Skestork sås et par gange
(måske den samme). En lokal oplyste, at der til tider kan være op til 40. (Ved den nærliggende
Skaven Strand ud mod Ringkøbing Fjord plejer der at være en koloni på en lille, tagrørsbevokset ø.)
Næste stop var den første P-plads nord for Hestholmtårnet. En Rørhøg hun med meget lyse partier
fortil kredsede meget om et bestemt sted i rørskoven vest for Lønborgvej. Tre Knarænder passerede
hurtigt forbi os – ikke alle nåede at se dem.
Vi kørte videre mod Falbækvej i nordvestlig retning for at søge efter rastende Pomeransfugle,
områdets store specialitet på denne årstid. De første marker, vi passerede, havde for høj
bevoksning. Længere fremme kom en knoldet, næsten bar mark på højre side kun med spirende
korn midtpå. Der så vi en flok på op mod 20, som gik diskret rundt og søgte føde i spredt orden. Alle
fik dem at se i teleskop og nød synet. (Vi sprang over sidevejen Grønæltevej, hvor vi har fundet dem
tidligere.) Flere Bomlærker sang i buske langs vejen, foruden talrige Sanglærker i sangflugt. En lille
flok Gravænder passerede. En Fiskehejre eller to viste sig også.
Videre til Pumpestation Nord, hvor der var mange redebyggende Bysvaler, som opsamlede jord ved
P-pladsen. En lille gåtur vestpå ad den lave dæmning gav syngende Rørsanger og Tornsanger på
højre side og Gran-, Løv-, Havesanger og Munk. Tornirisk og Gulspurv sås og hørtes i buskene ved
bygningen. En Rørhøg han dukkede op over rørskoven lidt sydpå. Frokosten blev indtaget oven på
bygningen, lidt på trods af den kølende blæst.
Vi genbesøgte Falbækvej og så igen Pomeransfuglene , nu på nabomarken. Ved Hestholmtårnet så vi
ikke meget nyt for dagen.
Sidste stop var Lønborgtårnet, lidt trangt for så mange, men vi så seks Temmincksryler, en ny art for
flere af os. Endvidere enkelte Tinksmede og en Mudderklire, som fint demonstrerede hvor små
Temmincksryler er. Et par af Skeand lå og hvilede, og vi så nogle Grågæs, Gråænder og Toppede
Lappedykkere. En Skestork viste tydeligt, hvordan den finder føden. Gøgen kukkede, Rørspurve sang.
En gammel Havørn, meget bleg fortil, kom ret tæt på os, da de første biler allerede var kørt.
Det var måske ikke den allermest artsrige tur, til dels nok på grund af blæsten, men vi så, hvad vi
kom efter, så vi skiltes glade og tilfredse kl. 15.
Jens Erik Sørensen

dig
dig

Skovens Dag på Trelde Næs 8. maj

Helle Johannesen
 
 

  Skovens dag på Trelde Næs.

På årets hidtil flotteste dag 8 maj, startede skovens dag på Trelde Næs. Formanden for Klima, Energi og Miljøudvalget Tommy Rachlitz Nielsen åbnede med en velkomsttale . Temaet i år var biodiversitet.

I løbet af dagen havde man arrangeret  foredrag om naturpleje og guidet tur i skoven.

Her var 14 forskellige stande, fordelt rundt i skoven og på stranden. DOF Sydøstjylland havde også en stand med. Her kunne man nærstudere de mange udstoppede fugle. 

Vi havde tegnekonkurrence for børn og quizz for alle der havde lyst til at afprøve deres kunnen. Der kom en lind strøm af glade og nysgerrige besøgende hele dagen. Så en rigtig god oplevelse. Her ses vinderen Kristoffer af tegnekonkurrencen, få overrakt sin præmie af Birgitt Wiese.

Marianne Fock

 
IMG_13551
Helle Johannesen

Hammer Mølle 01.05.2022

PVAN2613
 
 

Vi var 18 der mødte op på turen til Hammer Mølle incl. turleder Peter Damgaard.

Kl. var 07.00 og vejret var fint – vindstille, klart uden direkte sol – men koldt, da vi startede.

Temperaturen steg fra 3 til 10 grader i løbet af turen og solen kom frem ind imellem.

Vi startede på P-pladsen ved Hammer Mølle Sø. På vej ned til søen så og hørte vi Munk,

Skovpiber, Blåmejse, Bogfinke, Ringdue, Solsort og Gransanger

Gransangeren tager kun til Sydeuropa om vinteren og når derfor først tilbage til Danmark

om foråret i forhold til løvsangeren, der overvintrer i Østafrika. Da de konkurrerer indbyrdes

om føden og de samme ynglesteder og da gransangeren kommer først, tager den de bedste

steder og det kan være medvirkende til, at løvsangeren ikke er så talrig som gransangeren i

Danmark.

Ved søen så vi Knopsvane på rede og Tårnfalk musende. Et rådyr løb væk, da vi kom.

Stor flagspætte hamrede løs med sin rytme, der starter hurtigt for så at ebbe ud, en

forholdsvis kort rytme.

Videre fra Møllesøen så vi Topmejse og Dompap og hørte Sortmejser. Vi så en stor rovfugle-

rede i en lærk på vejen fra Møllesøen. Vi hørte Gærdesmutte og Halemejser og flere andre

arter. Vi fulgte stien ind i skoven. Her viste Peter os en Hæg (Majtræ), der var ved at springe

ud og en Tørst, et lille træ, der er vært for citronsommerfuglens larver. Udtræk af barken,

Frangula, kan bruges til afføringsmiddel.

Ud over markerne så vi Skovpiberens karakteristiske flugt i luften dalende ned fra det træ,

den sad i, mens den sang. Her så vi også Hvid Vipstjert, Sanglærke og Stær.

Vi kom ned til Gudenåen. Her var vi tæt på Gudenåens udspring og Peter forklarede,

om Gudenåen og Skjernåens udløb og om fortidens forkastninger, hvorved de dybe slugter

er fremkommet og om istidens gletsjere og smeltevand for mere end ti tusinde år siden.

Lige inden vi gik over broen, viste Peter os et grævlingetoilet. Grævlinger er renlige og har

deres toilet væk fra hulen. Vi så også bl.a. Rørspurv og Halemejser og her hørte vi mange

løvsangere.

Oppe igen havde vi en fantastisk udsigt fra højsletten. Her er der sat Konik heste ud. Det er

polske vildheste, der genetisk er tæt på den oprindelige europæiske vildhest. Konikhestene

er meget nøjsomme og robuste, og de plejer naturen ved bl.a. at holde krattet nede. Det

skaber gode betingelser for mange blomster, insekter og fugle.

På et sted på en skrænt kunne vi se de tydelige sandlag fra fortiden. Her var der desuden et

Grævlingebo,der dog ikke så beboet ud. Indgangshullet til et grævlingebo er aflangt.

Vi kom ned til et lille vandhul. På marken omkring så vi tuer med Gule Engmyrer. De holder

Rodlus som husdyr. Rodlusene afgiver en meget sød væske, som myrerne spiser.

Vi hørte grønspætten tydeligt i træerne lige overfor os på den anden side af vandhullet; men

vi kunne ikke se den.

I dette terræn blev der tidligere gravet brunkul dannet af træer, der voksede for

18-19 millioner år siden.

Vi holdt kaffepause på skrænten med udsigt over ådalen. Her hørte vi dobbeltbekkasinen

mange gange. Den blev også senere set flyvende med sine to yderste halefjer i

vibrationer.

Vi så Skovhornuglen, der fløj lige hen over vores hoveder og vi fik øje på reden i en skovfyr.

Reden er formentlig genbrug af en gammel kragerede. Det benytter Mosehornuglen sig ofte

af. Vi kunne ikke se, om der lå en fugl i reden

Vi kom forbi en stejl skrænt, hvor man igen tydeligt kunne se forskellige lag. Øverst var der

morænesand, der var gulbrunt. Det kan bruges til at bygge af og det havde en masse

Digesvaler gjort. De fløj hen over vores hoveder og man kunne se mange redehuller i

morænesandet. Nedenunder var der hvidt strandsand, kvartssand. Det stammer fra før

istiden, hvor havet gik herind og hvor Danmark var landfast med Norge. Dette sand kan

bruges til vandrensning og i gamle dage blev det brugt til gulvsand; men det kan ikke bruges

til at bygge af, da sandskornene er for runde og glatte.

Vi gik videre, igen opad, og her i højden hørte og så vi en masse måger i en ”mågeskrue”,

hvor mågerne fløj på de opadgående luftstrømme. Vi så også en Tornirisk, en Stenpikkerhun

og -han samt en Bynkefugl.

Turen afsluttedes på P-pladsen ca. kl. 11.00 til lyden af bl.a. stor flagspætte, bogfinker,

gransangere og en kragekoncert.

Tak til Peter for en dejlig tur med mange forskellige fugle og andet godt.

Fugle hørt og eller set:

Munk, Blåmejse, Bogfinke, Ringdue, Solsort, Gransanger, Knopsvane, Tårnfalk, Musvit,

Stor flagspætte, Topmejse, Dompap, Sortmejse, Gærdesmutte, Halemejse, Løvsanger,

Fasan, Stillits, Sangdrossel, Gråkrage, Gråand, Grågås, Landsvale, Gulspurv, Hvid Vipstjert,

Sanglærke, Stær, Spætmejse, Vibe, Grønspætte, Dobbeltbekkasin, Skovhornugle,

Digesvale, Tornirisk, Stenpikker, Bynkefugl.

Referent

Marianne Fock

 
IMG_7498
IMG_7508

Fugletur, Rands Fjord d. 20. marts 2022

Toppet lappedykker

Mødested: Parkeringspladsen på Fårbækvejen.
Deltagere: 10 personer – 3 fra Århus, 3 fra Horsens samt 4 fra Fredericia.
Vejr: Klart vejr med sol og en let kølig brise.
Tur: Vi gik fra Fårbækvejen ned langs og over lavbundsområdet forbi FDF’s hytte (Slottet) og videre ad
Fagerlien ud til Fugletårnet, hvor vi gjorde ophold cirka en halv time. Kommunens stianlæg og lang tids
tørke gjorde turen let. Undervejs kommenterede jeg efter evne landskabsformer og brydningen af kiselgur.
Efter turen har jeg på arealinfo.dk tjekket, at lavbundsområdet ligger i noget der ligner havniveau.
Turen tilbage gik ad Fagerlien forbi ejendommene her. Ved parkeringspladsen på Fagerlien søgte vi ind
gennem skoven forbi hestefolde og tilbage over gangbroen til Fårbækvejen. Denne del af turen er præget
af imponerende hasler og en del fritstående ege. Vi diskuterede her om det røde i hasselblomsterne er
kronblade eller støvfang – jeg tog fejl, det er støvfang.
En af deltagerne fra Fredericia kunne oplyse at området traditionelt har været den fattige ende af sognet
grundet magre jorder, sump og kuperet terræn.
Artsliste: Sangdrossel, stær, skarv, ravn, dompap, spætmejse, blåmejse, musvit, solsort, ringdue,
fuglekonge, rødhals, sumpmejse, halemejse, toppet lappedykker, fiskehejre, sølvhejre, sangsvane, gråand,
blishøne, stor flagspætte, sjagger, vindrossel, musvåge, fasan, grønirisk, (misteldrossel).
Jeg takker Leif for artslisten. Parentesen om misteldrossel skyldes at det muligvis kun var mig, der hørte
eller troede på den.
Jeg takker for aktiv og engageret turdeltagelse.
Skuffelser: Ingen havørn og få andearter. Jeg overvejer at gøre det 14 dage tidligere i 2023.
Gunner, Trelde 30.3.2022
 
 
_T0A5067 (1)
Musvåge3 (1)

Tur til Dons Nørresø 13/3 2022.

dav
 
 

 

En tur til Dons Nørresø er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed for lokalforeningen. En af grundene er sikkert, at der er en sti (nogle steder dog kun en trampesti) hele vejen rundt om søen, og fordi man for det meste har fri udsigt ud over den 100 ha store sø. På rundturen går man igennem flere naturtyper, herunder pilekrat og tagrørssump, så her er stort set altid noget interessant at se eller høre for den fugleinteresserede. På den såkaldte ”Mågeø” i den midt-nordlige ende er der næsten garanti for gæs, ænder og flere mågearter. Søen er sammen med den sydlig beliggende Dons Søndersø opstået ved opstemning i 1920 med det formål at tjene som vandreservoir til Harteværkets turbiner, der producerede elektricitet til Kolding By. Efter en naturrestaurering i 2007 af områdets åsystem er Dons Nørresø nu mere et bufferreservoir for Harteværket, der nu fungerer som ”arbejdende museum”. Vanddybden i Dons Nørresø er 1,5-2m over det meste af søen.

Vor turleder Nina Rosendahl Larsen kunne i strålende solskin hilse 22 deltagere velkommen på parkeringspladsen ved Vester Nebel Kirke. På turen ned til søen trak en musvåge forbi. Musvåger er meget variable i farven. Fjeldvågen, som musvågen let forveksles med, har 2 mørke knopletter og en mørk plet på bugen, forklarede Nina, og tilføjede, at i flugten fremstår fjeldvågen således med 3 mørke pletter og musvågen kun med 2, medmindre det er en meget lys musvåge, hvor knopletterne næsten ikke er til at se og er kommaformet. Dette kan være en hjælp til at holde dem adskilte.

Området her er et godt sted for Træløber og Korttået Træløber, påpegede Nina. De er dog næsten umulige at kende fra hinanden på udseendet, men deres sang er vidt forskellig. Træløberens sang kan minde lidt om bogfinkens sang med en ”starttone” efterfulgt af en nedadgående tonerække. Sangens længde er på ca. 2,5 sek., hvorimod den Korttåede Træløbers sang er væsentlig kortere og kun varer 1-1,5 sek. og lyder mere som ”tyt ly de tyt  srri”, understregede Nina. Ikke nok med det, længere fremme gjorde Nina os opmærksomme på Misteldroslens sang, som minder meget om solsortens, men tonelejet er lidt dybere og sanglængden er kortere, ca. ½ – 1 sek. Solsortens varer ca. 2-3 sek. Den er lettest at høre her i marts, hvor den ikke drukner i fælleskoret. 

Her ved det sumpede pilekrat kan man let støde på sumpmejse, oplyste Nina. Sumpmejse og fyrremejse ligner jo hinanden meget med deres sorte hætte, men heldigvis er deres sang forskellig, kommenterede Nina og fortsatte, mens sumpmejsens kald er totonet og lidt ”musvitagtig”, så lyder fyrremejsens kald mere som kvækerfinkens langtrukne ”dææh dææh dææh”. Vi ser en del fejlregistreringer i DOFbasen mellem disse 2 fugle, idet nogle tror, at de har set fyrremejse ved deres foderbræt, men det vil i langt de fleste være sumpmejsen de har haft besøg af.

Fra søens østlige side havde vi en fin udsigt til ”Mågeøen”. Her var både grågæs, pibeænder, gravænder og skarver. En flok viber fløj forbi og på vandfladen sås desuden Toppet Lappedykker, Stor Skallesluger, Knopsvane og Troldand. For ca. 20 år siden holdt en hættemågekoloni til her på øen, men hættemågerne er blevet fordrevet af sølvmågerne, som nu dominerer øen, oplyste Nina, men det ser ud til at hættemågerne er flyttet til Kongens Kær ved Vejle. 

”Havørn” var der pludselig en der råbte, og ganske rigtigt på himlen sås tydeligt en svævende havørn, sammen med en Rød glente. Et flot syn på en solskinsdag og Nina kunne tilføje, at man her på ”Højderyggen” i denne tid med fordel kan studere rovfugletrækket. Men ikke kun ”himlens fugle” kunne Nina udpege, også de mere diskrete undslap ikke hendes opmærksomhed. Jeg hørte en vandrikse, sagde hun, den er let at kende på sit karakteristiske kald, der lyder som et ”grisehyl”, og da fuglen ikke kom med flere lyde, kompenserede Nina os med en ganske vellykket imitation. Mange tror det er dens sang, men den lyder mere som ”kyp – kyp – kyp …..”, kommenterede Nina og tilføjede, at vandriksens kald (grisehylet) kan godt forveksles med kaldet fra Gråstrubet lappedykker, men det kan være en hjælp, at de har forskellige levesteder. Gråstrubet lappedykker ynder mere åbent terræn, som for eksempel nyanlagte søer, mens vandriksen mere er til tilgroede bræmmer og tagrørssump. 

Kaffepausen blev holdt i den sydlige ende på den lille parkeringsplads ved ”Soldaterbroen”, og hvor en kort kanal forbinder Dons Nørresø med Dons Søndersø. Med lidt held kan man her se isfugl, oplyste Nina og fortsatte, men lige nu må vi nøjes med fuglekongerne derovre og pegede hen mod de nåletræer, der stod på den anden side af stien. En havørn kom forbi under kaffepausen og herefter nød vi hjemturen i det lune forårsagtige solskinsvejr. Ankommet til parkeringspladsen kunne vi sige mange tak for en god og ikke mindst lærerig tur til turleder Nina, som med sin viden og fortællelyst denne smukke martsdag bragte os sikkert igennem fuglelivet ved Dons Nørresø.

Ref. Peter Dam-Hansen 

Fugleliste:

Toppet lappedykker Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Gravand, Pibeand, Gråand, Troldand, Stor skallesluger, Rød Glente, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Vandrikse, Vibe, Hættemåge, Stormmåge, Sildemåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Rødhals, Solsort, Misteldrossel, Fuglekonge, Sortmejse, Blåmejse, Musvit, Spætmejse, Træløber, Korttået træløber, Allike, Råge, Ravn, Bogfinke, Grønsisken, Gulspurv.

IMG_20220313_103612_resized_20220327_044254316
IMG_20220313_110247_resized_20220327_044351430

Tur til Bøjden Nor og Brændegård Sø 08.02. 2022.

dav
 
Tak til Conny og Peter for fin tur til Bøjden Nor d. 8/2 – 22.Vi lærte meget af dem undervejs
Den startede ganske vist med skyer, regn og strid vind fra vest. Men regnen holdt da vi steg ud af bilerne. Og ænder er ligeglade med vind og vejr. Bjergænderne lå i lang vuggende stribe ude på Noret, og sov. Om natten trækker de ud på Lillebælt og fisker efter muslinger og smådyr, de er kødædere. Om dagen hviler de. De lå sammen med troldænderne. De to ænder ligner hinanden, men bjerganden er uden viften i nakken og dens ryg er lys grå. Og når en hun ellers trak hovedet ud fra putteskjulet under vingen, kunne vi se den kridhvide blis inde rundt om næbbet. Og der var taffelænder. Hannen med det kønne rødbrune hoved og røde øjne, og hunnen med de lyse briller med stang på. Elegante spidsænder var der, og hvinænder med den hvide kindplet. Og pibeænder. Og også strandskader og viber. De store skalleslugere var i højt humør og kulørte dragter, (det er den med krogen yderst på næbbet). Fire hanner lå ude i vandet og skiftedes til at strække hovedet til vejrs og lave fremstød ind mod to hunner, der stod inde på en tange og kiggede på – og til at jage hinanden væk. 
Fra vejen øst for Noret så vi ned over bakken med søerne og vandet længere ude. Og hørte bramgæssene galpe og pibeænderne pibe. Og nogle hvide mågers mere varierede skrig. Fra omme bagved kommenterede en række forblæste og stivbenede hejrer hæst de andres formåen. 
Syd for Noret gik vi op til fugleskjulene. Og hørte lærken. Kan det passe? 200 sjaggere overdøvede trillerne. Og en lille flok engpibere i hoppende flugt tog resten af opmærksomheden. Vi spiste madpakkerne i Klydeskjulet. Og så det lysne op i turkis fra nord. Og så var der pludselig lys og blå himmel overalt, og alle fuglene fik farver på. Og der var ikke bare en, der var to lærker, og de hang deroppe og de trillede løs. Og Lillebælt blev både grønt og preusserblåt. Og derude dukkede ederfuglene op over bølgerne og forsvandt igen, nok så fredsommeligt, de havde dannet par og ventede vel bare på at komme igang.
Herfra gik det videre til Brændegårdssøen. Og her må en anden tage over. Jeg måtte lige ud og gå en tur på strandvolden og få lidt mere bølgeslag og vind i hovedet. 
 
Kh Nina
 

Vi kørte fra Bøjden Nor de 23 km til Brændegård Sø, og her kunne vi rigtig nyde solen, og at her var læ for vinden. Der var ingen synlige Havørne på øen, men der var også højvande, så der manglede sandtanger i begge ender af øen. Her ses de meget ofte. Vi så Fiskehejre, 4 Sølvhejrer, 5 Stor skallesluger, Troldænder, Gråænder og større flokke af ænder meget langt væk.

Over skoven var der 2 Musvåger, og da vi lige havde spist chokoladen, som var trøst for manglende Havørn, kom der en flyvende flyvende fra nord. Vi kunne følge den hele vejen langs søen til den forsvandt bag skoven. En udvokset fugl med lyst hoved og helt hvid hale.

Ref Jens Erik og Conny

Fugleliste: Skarv, Sølvhejre, Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Bramgås, Gravand, Pibeand, Knarand, Krikand, Gråand, Spidsand, Taffeland, Troldand, Bjergand, Ederfugl, Hvinand, Toppet skallesluger, Stor skallesluger, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Strandskade, Vibe, >>Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Sanglærke, Engpiber, Sjagger, Blåmejse, Musvit, Allike, Råge og Gråkrage.

   

sdr
sdr

Tur til Gudsø Vig den 27/1 2022.

7680
 

Skal – skal ikke – var der nok en del, der spurgte sig selv om morgenen den 27. januar, da lokalafdelingen bød på fugletur til Gudsø Vig ved Kolding Fjord. En kraftig nordenvind på omkring 11 m/s og en temperatur på 5 °C, indbød ikke just til fuglekiggeri og kaffedrikning i det fri. Alle bange anelser blev dog gjort til skamme, 13 medlemmer havde trodset vejret og stod kl. 10 klar ved P-pladsen for at høre turlederen Kurt Storgaard byde velkommen og høre nærmere til dagens rute. Vi skulle en tur rundt om Hovens Odde, som omkranses af Eltang- og Gudsø Vig og standse der, hvor vi fandt noget interessant. Odden ejes af Hovens Odde Spejdercenter og er dermed privatejet, men der er offentlig adgang.

Vi startede med at gå ned mod Eltang Vig og kunne derfra nyde den flotte udsigt over vigen. Sådan har det ikke altid været, kunne Kurt fortælle. Tidligere stod her grantræer, men de er blevet fældet for udsigtens skyld. Vi fortsatte til højre gennem nåleskoven, som er blevet opkøbt af Kolding Kommune for at nå ud til en lysning med en pragtfuld udsigt over Eltang Vig. På vandfladen sås Lille Lappedykker i spredt flok (mindst 20) og Stor Skallesluger (1 par) samt nogle knopsvaner. En flok grønsiskner kom forbi og nogle dompapper holdt til i trætoppene. En skovskade var ikke helt tilfreds med vor tilstedeværelse, mens overflyvende sølvmåger ikke tog notits af det. Kurt pegede ud mod ”indsnævringen” for enden af vigen og fortalte, at vigen i 1873 blev inddæmmet og tørlagt med det formål at dyrke jorden. Projektet løb ind i mange vanskeligheder og blev aldrig rigtig rentabel. Da dæmningen i 1973 blev brudt under en storm, og det salte fjordvand atter oversvømmede vigen, opgav man hele projektet, da ingen ville bekoste mere på det.. Resterne af dæmningen lod man stå og ses nu som 2 landtanger.

Jeg er kommet her i mange år og kan huske de hundreder af blishøns og mange knopsvaner, der rastede her i vigen. Det er gået stærkt tilbage med dem, men der kan spores fremgang nu, fortæller Kurt videre, årsagen er formentligt, at vandet er blevet renere, og dermed trives vand- og bundplanter, herunder ålegræs bedre. Her er dog stadig en del hundestejlere, som tiltrækker Toppet Skallesluger. Vi fortsatte turen ved at følge vejen hen mod resterne af den brudte dæmning. Undervejs stødte vi på en lille flok halemejser, Solsort og Stor Flagspætte, samt Spætmejse og en Fiskehejre, der stod ved vigens modsatte bred. Fremme ved den brudte dæmning var der anlagt en landgangsbro med bænke, hvor vi kunne nyde udsigten helt til Fænø Kalv. Foran os lå Kidholmene, 2 små sammenhængende øer, der tidligere husede både en hættemåge- og en ternekoloni, senere tog skarver og sølvmåger over. Skarvekolonien var så stor, at den ødelagde bestanden af Småbladet Lind, kunne Kurt fortælle. Antallet af skarver er efterfølgende faldet. Vi kunne kun se rederne fra en rågekoloni på den store af øerne, men på den smalle landtange øst for øerne var der mere liv. Her rastede 25 gravænder, 3 strandskader, 1 svartbag, 2 gråkrager og nogle sølvmåger. På vandet kunne vi tælle 5 hvinænder og 6 knopsvaner. Er man heldig kan man her især i februar/marts se flokke af alke flyve tæt over vandet, oplyste Kurt, nogle gange når de helt ind til Kolding havn inden de vender om og flyver tilbage igen i deres rastløse færden. Lomvier er også almindelige her.

Efter kaffepausen fortsatte turen til enden af Hovens Odde, og her mærkede vi for alvor, at vi indtil nu havde gået i læ af odden, for her blæste nordenvinden os næsten omkuld, En regnbyge gjorde det ikke sjovere, så vi søgte læ bag en hytte indtil den trak over. Vejen var nu blevet til en smal og til tider smattet skovsti, men alle havde fornuftigt fodtøj, så vi kunne også nyde udsigten over Gudsø Vig mellem de opvoksende ahorntræer, hvoraf flere var væltede. De har svært ved at holde sig oprejst i det plastiske ler, der er almindeligt her, mente Kurt. Egentligt burde der stå elletræer her, men Ahorn er meget konkurrencedygtig, også under ugunstige kår. Skoven blev afløst af et tagrørsbælte, hvor der heldigvis var lagt gangbrædder ud. En flok hættemåger rastede her, og på den modsatte bred lå en flok hvinænder (ca. 30 stk.). Fremme ved skoven lød et gentagen ”srri”, og Kurt forklarede, at det var træløberens kald. Vi fik da også spottet den sammen med en bogfinke. Som rosinen i pølseenden fik vi en lille fin oplevelse med 2 egern, som sprang elegant fra gren til gren i et bøgetræ, den ene mistede dog fodfæstet og faldt ned, hvorefter den uskadt skyndte sig væk. Om det var rivaliserende hanner eller andet fik vi ikke opklaret, men det var et betagende syn, at se deres hurtige bevægelser.

Klokken var blevet 2, da vi nåede P-pladsen, og trods det drilske vejr kunne vi sige tak til Kurt Storgaard for en god tur, og hans lyst til at øse ud af sin viden og erfaring fra dette område, som han har besøgt siden han var barn. Vi håber sammen med Kurt, at Eltang- og Gudsø Vig naturmæssig fortsat vil udvikle sig i positiv retning, så fordums rige fugleliv atter vender tilbage og sammen med skoven vil danne et mangfoldigt og oplevelsesrigt naturområde.

Ref.: Peter Dam-Hansen

Billeder: Niels Clement

Fugleliste

Lille Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Gravand, Hvinand, Stor Skallesluger, Toppet skallesluger, Strandskade, Hættemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Svartbag, Stor Flagspætte, Solsort, Vindrossel, Rødhals, Gærdesmutte,  Halemejse, Blåmejse, Musvit, Sumpmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, Råge, Gråkrage, Allike, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønsisken, Dompap, Gråand, Ederfugl, Toppet lappedykker, Ringdue, Musvåge.

Egern

    

7665
7650

Tur til Den Genfundne Bro 02.01.2022

IMG_6666
 
14 friske fuglekiggere mødte op på denne 2. dag i det nye år.
Det var mildt, 8-10 grader og vindstille, men meget diset med en sigtbarhed på ca. 3-400m.
På P-pladsen hørte vi sangsvaner trompetere i det fjerne og en dompap i træerne i nærheden.
Langs stien ned til Den Genfundne Bro hørte vi bogfinke, spætmejse og gærdesmutte og vi så ringdue og gråand nede ved åen.
Fra broen så vi ned på det gamle oprindelige åløb, Døde Å, som nu har fået mere vand. Da broen blev bygget, var den nordens højest beliggende bro med 13,4 m ned til vandoverfladen.
Vi fortsatte ned langs broen og videre op mod Bredvad Sø, hvorfra vi fortsat kunne høre sangsvanerne. Vi krydsede den nye lave bro, der forbinder stien inde i skoven.
Vi standsede og så på et væltet træ, der var blevet hugget i af en spætte, måske sortspætte, da spånerne var ret store.
Et bøgetræ bliver i gennemsnit 400 år, hvis det får lov til at blive stående. Men de fleste træer at den størrelse blev hugget om under krigen for at skaffe brændsel til bilerne, så store gamle træer der ikke mange tilbage af i skovene. I Danmark har vi kun et oprindeligt grantræ, skovfyrren, det kan også blive meget gammelt.
Vi så stor flagspætte, sortmejse, fuglekonge, blåmejse på vejen hen mod Bredvad Sø. En  fiskehejre lettede, da vi kom. Vi så lille lappedykker og kunne nu se sangsvanerne, som vi havde hørt hele tiden. Der var desuden blishøne, knopsvane, hvinænder og isfugl.
Vi gik videre langs dæmningen og vi hørte ravnen. Vi hørte også misteldrossel tæt ved.
Vi fortsatte ad banestien og så sumpmejse, musvit og skovspurv.
Ved Naldal Sø fløj en flok grønsiskener forbi os. I søen lå en stor skallesluger, gråænder og grågæs,
Vi gik forbi Vestbirk Sø. I et lille vandhul overfor Vestbirk Sø, så vi 15 skalleslugere ret tæt ved.
Nede ved Vestbirk Vandkraftværk indtog vi den medbragte kaffe. Her så vi en flok halemejser.
På vej tilbage mod parkeringspladsen, så vi 2 gråkrager i et træ.
Tilbage på P-pladsen 12.15 talte vi om de kommende ture og kørte så hver til sit.
Tak til Peter Damgaard for en god tur. Vejret kan han desværre ikke bestemme over, selv om han gerne ville. 
 
Referent Marianne Fock
Liste på 27 arter
sangsvane, dompap, bogfinke, spætmejse, gærdesmutte, ringdue, gråand, stor flagspætte, sortmejse, fuglekonge, blåmejse, fiskehejre, lille lappedykker, blishøne, knopsvane, hvinænder, isfugl, ravn, misteldrossel, sumpmejse, musvit, skovspurv, grønsiskener, stor skallesluger, grågæs, halemejser, gråkrage

    

IMG_6671
IMG_6673

Tur til Bygholm Park den 15/12 2021.

Ravn1

Årets sidste tur i lokalforeningens regi gik til Bygholm Park. 8 aktive medlemmer inklusive turlederne Lene Gredal og Peter Damgaard var denne torsdag formiddag mødt op for at høre og se hvad denne bynære park kunne byde på midt i en vintermåned. Selvom måneden indtil da havde været regnfuld, slap vi for byger denne gang, og med en temperatur på 8° C og en let vind fra vest blev det et ganske behageligt opholdsvejr årstiden taget i betragtning. Tilmed kunne vi gennem træerne nyde synet af morgensolen, der spredte sit røde skær over skyerne. 

Allerede fra P-pladsen gjorde de første småfugle sig bemærkede. 4 solsorte mæskede sig i bærrene fra en tjørnebusk. Blåmejser, spætmejser og en musvit søgte også føde der. Turen fortsatte til området foran hotellets store trappe, hvor der står nogle spredte træer og buske. Et af træerne er kendt for at huse en natugle, og minsandten om den ikke sad i et hullet i det træ, hvor den tidligere er blevet set. En forbipasserende spurgte til, hvad vi dog sådan stod og kiggede på, og da han med lidt hjælp fik øje på uglen sagde han, at sådan en havde han ikke set siden han var dreng. 

Turen fortsatte til det såkaldte ”omløbsstryg”. Den del af Bygholm Å, som gennemløber parken, får sit vand fra den opstemmede Bygholm Sø via et sluseanlæg beliggende op mod Schüttesvej. En fisketrappe ved slusen gav tidligere fiskene adgang fra åen til søen og videre derfra. For at sikre en lettere passage og bedre gydeforhold for fiskene, har man fjernet fisketrappen og i 2003 etableret et ”omløb”, hvor en del af vandet fra slusen ledes ud i et særskilt kunstigt anlagt vandløb på ca. 600m, hvorefter det igen slutter sig til Bygholm Å. De forgangne regnfulde uger fornægtede sig da heller ikke, da vi stod ved den øverste del af omløbet. De store mængder vand skabte en, efter danske forhold, kraftig strøm de første ca. 50 meter, herefter mindede vandløbet mere om en bæk, hvis strøm hurtigt rislede henover det udlagte gydegrus. Ideelle forhold for fisk ikke mindst ørreder, men også for fugle, som for eksempel vandstær, som tidligere er set her, men vi fandt dog ingen denne gang. 

På vej mod næste stop kunne Peter nå at fortælle om parkens historie. Hele området var oprindeligt et stort sumpet delta, som havde sit udløb i Horsens fjord. I 1313 tvang Kong Erik Menved efter en bondeopstand bønderne til at opføre en borg med borggrav og at opdyrke den omkringliggende sump. Borgen forfaldt i begyndelsen af 1600- tallet og blev revet ned, selvom den i mellemtiden var blevet bygget om til en renæssanceborg. I 1775 opførtes den nuværende herregård, og i 1918 opkøbte Horsens Kommune Bygholm Herregård med jorder, hvoraf en del senere blev solgt fra. Området er nu et rekreativt område med adgang for alle. Holmen, hvor borgen med den omkransende borggrav lå, er nu fortidsminde. Parken har stadig en høj grundvandsstand, hvor pil, birk og el er blandt de dominerende træarter. 

Vi fortsatte langs åen ad Peblingestien med lindetræer på hver side og kom forbi ”hejrekolonien”, hvor vi dog måtte nøjes med de tomme reder. Fremme ved søerne var der dog gevinst. Foruden de mange gråænder, var her både Knarand (9 stk.), Skeand (3 stk.), Grågås (2 stk.) og Knopsvane (2 stk.) samt Blishøne (18 stk.). På de omkringliggende græsarealer fouragerede en stor flok hættemåger (min. 100 stk.) og de lidt mere diskrete grønbenede rørhøns (12 stk.). Foruden et par skarver havde også et par krikænder fundet hertil. Hættemågerne er overvintrende trækgæster fra Østersøområdet kunne Peter fortælle, vore hættemåger trækker allerede i juli måned til Vesteuropa eller sydligere for at fælde og overvintre. På vejen tilbage til P-pladsen gjorde 2 ravne opmærksom på sig selv, og Peter undrede sig dog også lidt over deres tilstedeværelse i dette område, men da vi så dem sidde i et træ, måtte vi nøjes med at formode, at de var på visit fra en nærliggende skov, som formentlig også var deres overnatningsplads. 

Tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til turlederne for en dejlig formiddagstur, og for at de ville bruge tid på både at vise og fortælle os om Bygholms Parks historie og fugleliv.

Ref. Peter Dam-Hansen 

Billeder Conny Brokholm og Steen Christensen (ikke fra denne tur)

Fugleliste:

Knopsvane, Grågås, Skeand, Knarand, Gråand, Krikand, Ringdue, Rørhøne (Grønbenet), Blishøne, Fiskehejre, Skarv, Hættemåge, Musvåge, Natugle, Stor Flagspætte, Skovskade, Husskade, Allike, Ravn, Gråkrage, Blåmejse, Musvit, Træløber, Spætmejse, Solsort, Sjagger

    

DSC02968
Musvåge2

Tur til Kolstermølle 08.12.2021

Dof1-2

 

På dagen var vejret koldt, blæsende og med slud.

9 trodsede vejret og mødte op incl. Peter Damgaard, turleder. 

Fra p-pladsen så vi en flok grønsiskener over trætoppene.

Først gik vi ned til Mossø ud for Laden. Her så vi troldænder, hvinænder, stor skallesluger, knopsvaner, skarv, fiskehejre og toppet lappedykker

Derefter gik vi op i fugleudsigten i Laden. Her kunne vi se 3 lille lappedykkere i åen lige nede for vinduerne. Senere var der også en hun, stor skallesluger, der dykkede samme sted og 6 han skalleslugere, der fløj op med flot blinkende vinger. Ude i deltaet så vi en fiskehejre, mange grågæs, krikænder, gråænder, nogle pibeænder og nogle knarænder.

Vi gik tilbage til P-pladsen og lagde vores scoper i bilerne. 

Så drak vi vores medbragte kaffe i den gamle vognport. Her blev der observeret en solsort.

Vi gik langs åen og så en meget stor flok grønsiskener nok 300 lige over vores hovedet i nogle elletræer, derudover flere spætmejser og et par blåmejser, en musvit og en gærdesmutte. 

Inden vi gik over vejen, så vi en musvåge på en pæl. Den lettede og vi kunne følge den med øjnene. Vi så en krage blive forfulgt af et par småfugle. 

Længst ude langs åen, inden vi gik op i skoven, så vi natuglen sidde så fint i hullet i sit træ.

Vi gik over åen, hvor løbet er lagt om og vi skiltes nu. Halvdelen gik til bilerne og hjem, resten gik op til sukkertoppen. 

Her var udsigten præget af den nedsatte sigtbarhed og vi så ingen fugle. Men vi fik pulsen op og nød turen i den friske luft.

Tak til Peter for endnu en god tur.

Referent

Marianne Fock

Liste over observerede fugle: Grønsiskener, troldænder, hvinænder, stor skallesluger, knopsvaner, skarv, fiskehejre, toppet lappedykker, lille lappedykker, grågæs, krikænder, gråænder, pibeænder, knarænder, solsort, spætmejse, blåmejse, musvit, gærdesmutte, musvåge, natugle.

I alt 21 arter.

    

Dof2
Dof3

Tur til Hansted skov og sø lørdag 27.11.2021

 

18 var mødt op i dejligt solskinsvejr ved Egebjerg Vandværkssø.

Nina Rosendahl Larsen var vores guide.

Vi startede med at gå ind i Hansted skov ad Kærlighedsstien, som de lokale kalder den. Det var op

og ned ad bakke i et smukt terræn, som også et sted kaldes Lille Grejsdal på grund af sin lighed med

naturen der, om end i mindre omfang. Der er mange store træer også både udgåede og væltede, som

får lov til at blive, idet den kommunale del af skoven delvis drives som naturskov.

Der blev skudt og råbt og hunde gøede fra et jagtselskab på privat område på den anden side af søen.

Vi så 3 rådyr komme springende op ad bakken kort bag os på vores side af søen, de skulle bare væk i

en fart. Larmen forstyrrede ind imellem vores observationer; men heldigvis holdt de en lang pause på et

tidspunkt ikke så lang tid efter, at vi var startet.

Nina forklarede om de fugle, vi kunne se og høre, bl.a. en syngende sortmejse og et lille mejsetog. Vi

så en flok grønsiskener fouragere i et elletræ. Vi gjorde holdt ved en bænk opsat ved Hansted Å og

den medbragte kaffe kunne nydes.

Herfra kunne vi iagttage jægerne, der tog opstilling op mod en mark, iført orange bånd, så de kunne se

hinanden. Der lød herefter atter skud ind imellem.

Vi gik tilbage langs ad åen og Nina fortalte om isfuglen, vandstæren og bjervipstjerten, der holder til ved

åen; men vi så dem desværre ikke. Vi gik bl.a. gennem et vådt område, hvor der er anlagt en gangbro. På

den videre færd hørtes bl.a. træløber og fuglekonge og vi så fuglekongerne og dompapper.

Vi kom tilbage til Egebjerg Vandværkssø og fortsatte over vejen til stryget. Her er åen ført tilbage til det

oprindelige åløb til gavn for fiskelivet og der er etableret en fin sti langs det nye åløb.

Tilbage ved P-pladsen stod vi og kiggede over søen, hvor svanemor og -far og 3 store grå unger holdt til

samt gråænder og en grønbenet rørhøne. Her futtede også en lille gærdesmutte rundt bevoksningen i

vandkanten tæt på os.

En dejlig tur, tak til Nina.

Vores observationer:

Spætmejse, blåmejse, musvit, sortmejse, musvåge, ringdue, stor flagspætte, grønsisken, fasan, fuglekonge,

dompap, solsort, skovskade, gærdesmutte, gråand, knopsvane, grønbenet rørhøne, gråkrage, allike.

Referent Marianne Fock

    

Tur til Hejlsminde Nor 4.11.2021

Turleder Bodil Kristensen havde denne torsdag formiddag sammen med Kurt Storgaard inviteret til naturoplevelse i Hejlsminde Nor, som ligger i den sydlige ende af lokalafdelingens område. Trods en temperatur på bare 7 °C og småregn var en lille flok af fugleentusiastiske medlemmer mødt op for at se nærmere på hvad dette naturområde kunne byde på. Noret, som har en åben forbindelse til Hejlsminde Bugt, blev oprettet som vildtreservat i 1964 og omfatter 288 ha, hvoraf de 201 ha er søterritorium. Noret med dets tagrørsområder og græsarealer langs bredden er et rigtig godt område for både ynglefugle og mange rastende trækfugle, der har tilknytning til vand. Desværre er adgangsforholdene ikke optimale, men fra parkeringspladsen ved norets udløb har man en fin udsigt over hele noret og ikke mindst til den smalle landtange, der ligger ca. 500m ude. Desuden findes der et fugletårn på norets sydvestlige ende, som giver en god oversigt over Aller Å’s udløb, tagrørskoven og norets vestlige ende. 

Vi mødtes på P-pladserne i den østlige ende og koncentrerede os især om de rastende fugle på landtangen. Yderst fouragerede både Storspove og Lille Kobbersneppe. Længere inde stod en flok viber, nogle rødben og en Svartbag. En lille flok ryler (Alm. Ryle) pilede omkring for at finde føde sammen med nogle strandskader. Længst inde mod land holdt især krik- og pibeænderne til. Teleskopet var her et godt hjælpemiddel, men fiskehejrerne, skarverne og grågæssene kunne man godt se i håndkikkerten. På vandfladen kunne vi observere flokke af hvinænder, blishøns og gråænder. Knopsvanerne rastede spredt omkring og i det fjerne kunne en Sølvhejre skimtes. Toppet Skallesluger kunne studeres på 10-20 meters afstand. Turledernes beslutning om at næste udsigtspost skulle være vejkanten på Mengvej ud for landtangen, viste sig at være en god ide. I det våde og hullede græsområde ved landtangens fod fik vi øje på nogle fouragerende dobbeltbekkasiner. Nogle af dem blev skæmt op af en jagende vandrefalk. Det blev dagens hit. I tilgift fik vi en flok overflyvende bramgæs. Fugletårnet blev sidste stop, og her stod den på en stor flok rastende grågæs, 7 stk. Lille lappedykker og 2 taffelænder samt nogle gravænder. Af spurvefugle bør kvækerfinker, gulspurve og vindrosler nævnes. Idet våde og kolde vejr kan vi sikkert have overset nogle arter eller bare ikke fået dem registreret. Bortset fra dette havde vi en rigtig god tur, og inden afrejse kunne vi sige farvel og en stor tak til Kurt Storgaard for beredvilligt at dele ud af sin viden, og til Bodil Kristensen for tage initiativet til at arrangere en tur til dette interessante naturområde. 

Fugleliste: Lille Lappedykker, Skarv, Sølvhejre, Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Bramgås, Pibeand, Krikand, Gråand, Taffeland, Gravand, Hvinand, Toppet Skallesluger, Musvåge, Vandrefalk, Blishøne, Strandskade, Vibe, Alm. Ryle, Dobbeltbekkasin, Storspove, Rødben, Hættemåge, Sølvmåge, Svartbag, Engpiber, Vindrossel, Gulspurv.

Ref.: Peter Dam-Hansen

           

Tur til Trelde Næs 10.10.2021

Det var en ualmindelig flot morgen turleder Gunner Nielsen havde valgt til sin årlige fugletur til Trelde Næs.
Med det næsten vindstille vejr og 8 °C kunne Gunner byde 8 deltagere velkommen på parkeringspladsen kl.
7.30. Gunner startede med at fortælle lidt om områdets historie. Selvom Trelde Næs i dag ser fredelig ud og
er et flittig benyttet fritidsområde, som nu ejes af Fredericia Kommune, har tidligere private ejere værnet
om dette sted af både erhvervsmæssige og rekreative grunde. Hvis I kigger på et kort over hele skovarealet,
vil I lægge mærke til, at stort set alle stier går på tværs af arealet, så det er besværligt at gå fra byen
Fredericia til næssets yderspids, fordi der ikke er et sammenhængende stinet i den retning, kunne Gunner
fortælle, hvorefter vi tog afsted i retning mod kysten.
Første stop på turen var resterne af den lille havn Kulvig, som efter sin anlæggelse både blev benyttet af
fragt- og, turbåde samt private lystbåde. En deltager kunne fortælle, at en sejltur fra Rosenvold Havn, som
ligger overfor på den nordlige side af Vejle Fjord var meget populær. Havnen sandede dog med tiden til og
blev opgivet. Nu rastede der en gråkrage på resterne af molen. En tur langs kysten bød på bogfinker og
tornirisk. En lille flok grønirisker på 8 stk. satte sig i en busk. En fiskehejre fløj hen over vandet, og vi så
overflyvende stære og ringduer. Hvad der ikke var af fugle, kunne vi derimod hente ved synet af de stejle
skrænter mod Vejles inderfjord, ikke mindst fordi morgenlyset faldt smukt på dem. Skrænterne består af
plastisk ler kunne Gunner berette, det bliver mere blødt og glat, når det bliver fugtigt, og derfor skrider
skrænterne jævnligt, hvorved de mest udsatte træer styrter ned og ofte lægger sig på tværs af
strandkanten. Vi drejede af, og på toppen af skrænten havde vi en flot udsigt ud over Vejle Fjord med
konturerne af Nordfyn og Æbelø i horisonten. En flok ederfugle i lige linje kunne følges i teleskopet. Her
raster typisk mange hvinænder i træktiden, oplyste Gunner og fortsatte ind gennem skoven. Her var
forholdsvis stille, men vi hørte dog både Rødhals, Træløber og Spætmejse. En flok kvækerfinker gjorde
opmærksom på sig selv i toppen af nogle bøgetræer. Vi nåede også Stor Flagspætte og en fiskehejre inden
Gunner førte os hen til en lysning med en lille sø. Som I kan se, så har lysningen været brugt til græsning
men er nu ved at gro til. Den ekstensive drift kan fremme væksten af den for kvæg og heste giftige
Engbrandbæger. Det fremmer ikke private kvægholders lyst til at benytte sig af kommunalt drevne
naturarealer, fortsætter Gunner, så den omstændighed bør kommunen tage med i deres planlægning, når
den udlægger naturarealer. Turen er ved at være til ende, og en skovskade giver os en salut inden, vi
ankommer til parkeringspladsen for få en kop kaffe og sige farvel til Gunner med en tak for en rigtig god tur
og ikke mindst for lysten til at opretholde traditionen med at arrangere en tur til dette smukke og måske
lidt oversete naturområde.
Fugleliste: Fiskehejre, Ederfugl, Fasan, Sølvmåge, Ringdue, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Rødhals, Solsort,
Blåmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, Husskade, Gråkrage, Stær, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønirisk,
Tornirisk
Ref. Peter Dam-Hansen

           

Tur til Skjern Enge 19.09 2021

 

Lokalforeningen havde arrangeret denne tur som en fælles bustur, og 19 deltagere foruden turlederne Peter Damgaard og Lene Gredal havde indfundet sig denne tidlige morgen kl. 6.45 på Vejle Station. Første stop hed Skjern Enge Naturcenter, og her fik vi tid til at nyde morgenkaffen inden dagens program. Termometeret viste 13° C, og med en let vind fra øst håbede vi, trods truende skyer, på tørvejr hele dagen, det holdt stik, så vejrguderne må have hørt vores bøn. Fra Naturcentret havde vi en fin udsigt over engene, og de første meldinger kom hurtigt ind. En overflyvende sølvhejre blev set på den vestlige side af bygningen, en anden spottede en fouragerende tårnfalk i det fjerne, og vi så en rørhøg (juv) kredsede over sivene. En storspove afslørede sig ved sit kald, mens den fløj over os, og en knopsvane kom også forbi. Dagens hit må dog være den fiskeørn vi fik øje på halvvejs henne mod den første trækfærge. På nært hold oplevede vi at se den styrtdykke efter en fisk og herefter raste i en busk. En ungfugl konstaterede vor turleder Peter og tilføjede, at det kunne man kan se på fjerdragtens overside, som hos adulte fugle er utegnet brun, medens juvenile har en mere lysskællet overside og derfor virker lysere. Fiskeørnen fik vi atter at se fouragerende, da vi nåede trækfærgen. Her lykkedes det den at fange en fisk. I det hele taget var området rig på rovfugle, en havørn blev spottet og kort efter en musvåge samt endnu flere rørhøge. Turlederne kunne være tilfredse. De overflyvende flokke af småfugle var ikke altid lige lette at identificere. En del vil formentlig være pibere, og på denne tid nok især engpibere, mente Peter. Mere held havde vi med en flok bomlærker (kornværlinger), de rastede med mellemrum i en busk, og det gav gode muligheder for at studere fjerdragten og det kraftige og næb. Man kunne også nøjes med at nyde synet af dem, ikke mindst når sollyset faldt hen over flokken. 

Vi holdt en kort pause ved ”Pumpestation Nord”, og Peter benyttede lejligheden til at fortælle lidt om områdets historie. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev der gravet afvandingskanalerog lavet diger der forvandlede de ofte oversvømmede eller fugtige arealer til frodige enge, som bøndernes kunne bruge til høslæt og afgræsning. I 1960’erne blev området, ligesom andre dele af deltaet, inddiget, og i alt 5 pumpestationer sørgede for, at engene kunne blive til agerland. Som ved så mange andre afvandingsprojekter måtte man også her med tiden konstatere, at tørlægningen iltede det underliggende tørvelag og fik jorden til at synke og gjorde den mindre dyrkningsegnet. Ikke uden protester gennemførtes fra 1990’erne til 2002 et storstilet naturgenopretningsprojekt, hvorved hele området fik det nuværende udseende. Vor rasteplads ”Pumpestation Nord”, var ikke omfattet af genopretningen, og pumperne er stadig i funktion, hvor de afvander store agerområder nord for diget. Fra tagets udsigtsplatform kan man derfor også se hvordan området så ud før genopretningen. 

Frokosten blev nydt med en flot udsigt over Hestholm Sø, og i tilgift kom en havørn forbi og jog en flok grågæs op, dog ikke alle, en hurtig optælling viste, at søen rummede mindst 1200 grågæs. Mange andre ande- og vandfugle holdt til her. Her skal blot nævnes Spidsand (20 stk.), Skeand (3 stk.), Krikand (35 stk.), Hvinand (1 stk.), Troldand (3 stk.), Hjejle (50 stk.), Vibe (24 stk.) og en Rovterne. Fra det nærliggende fugletårn kunne en knarand med sit hvide vingespejl nydes på kort afstand. Sidste stop var Lønborg Tårn. 2 havørne fouragerede over området og en dobbeltbekkasin fløj forbi. En opmærksom deltager gjorde opmærksom på, at man med kikkert kunne se et utal af fouragerende svaler i luften. Inden turen atter gik til Vejle serverede lokalforeningen kage til kaffen. Vi siger tak til turlederne for en veltilrettelagt og oplevelsesrig tur.

Ref.: Peter Dam-Hansen

 

                       

Fugleliste: Knopsvane, Grågås, Gråand, Knarand, Krikand, Skeand, Spidsand, Hvinand, Troldand, Skarv, Toppet Lappedykker, Blishøne, Fiskehejre, Sølvhejre, Fiskeørn, Havørn, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Dobbeltbekkasin, Hjejle, Storspove, Vibe, Rovterne, Ringdue, Gråkrage, Hættemåge, Svartbag, Bomlærke/Kornværling, Engpiber, Hvid Vipstjert, Landsvale, Musvit, Rørspurv, Stær.

         
                             

           

Tur til Gyldensteen Strand d. 29/8 2021

DSC01241
 

 

Turleder Peter Damgaard hilste os velkommen foran Kystlagunens fugletårn ved Gyldensteen Strand. Med en frisk vind fra nordøst og en temperatur på 16 °C holdt vejret sig på den lidt kølige side for en sensommerdag denne søndag morgen, men det blev lidt lunere op ad dagen, og byger slap vi helt for. Efter at have budt os velkommen gav Peter, som han har for vane, en kort introduktion til det område vi i dag skulle koncentrere sig om, nemlig Kystlagunen og den østlig beliggende Engsø. Efter istiden var området en lavvandet fjord, som mod nord var afgrænset fra Kattegat med en række øer.  I 1871 afvandede man området ved at bygge diger mellem øerne, og det inddæmmede og drænede areal omdannedes til enge, som kunne bruges til kvægdrift og høslæt. Ca. 100 år senere installeredes elektriske pumper, så engene kunne opdyrkes til intensiv landbrugsdrift. Hele området blev opkøbt af Aage V. Jensen Naturfonden i 2011 med det formål at lave både en marin og fersk naturgenopretning. Digerne mellem øerne Langø, Lindholm og Store Stegø blev fjernet, så det salte havvand kunne strømme ind og danne den 214 ha store kystlagune. For at sikre en ferskvandssø etableredes et nyt dige fra fastlandet til Langø i nord og en vejdæmning i lagunens østlige side.  Herved opstod den 144 ha store og ferske sø, Engsøen. Området overvåges af forskere, der bl.a. vil indsamle data om områdets udvikling i håb om, at erfaringerne kan bruges til eksisterende og kommende naturgenopretningsprojekter. Gyldensteen Strand er på mange måder et interessant område, og det er nok også derfor vor lokalforening har det som en fast tur i deres program.

Fra fugletårnet havde vi en fin udsigt ud over lagunen og på vandet lå en flok hvinænder (36 stk.) og en edderfugleflok på 9 individer. Både Toppet Skallesluger og Toppet Lappedykker blev observeret. På de nærmeste øer rastede både Storspove (30stk.), Vibe, Hvidklire, Alm. Ryle og 16 hjejler. 3 knopsvaner kom flyvende og kaldet fra en rødben kunne høres trods blæsten. Derudover sås eller hørtes Strandskade, Gråand, Skarv, Hættemåge og Sølvmåge. Turlederen fastslog, at bestemmelsen af trækkende vadefugle i sensommeren godt kan være vanskelig. Tidsmæssig kan de komme i 3 bølger, først hunnerne, så hannerne og til sidst ungfuglene. Med denne opløftende viden i baghovedet begav vi os videre mod dæmningsvejen. Peter standsede dog allerede kortegen for enden af alléen, hvor der fouragerede et usædvanligt stort antal svaler over en høstet kornmark. Alle 3 svalearter var repræsenteret og i horisonten sås både en flok stor flok grågæs og en havørn. En lille flok stillitser havde fundet nogle modne tidsler, og 4 sølvhejrer ventede på bytte ved bredden ud mod søen. 4 gule vipstjerter og en musende tårnfalk blev det også til inden turen gik videre til dæmningsvejen. På denne del af søen sås blandt andet Knarand, Spidsand, Skeand, Brushane og Sortklire. En stor flok krikænder bør også nævnes. Efter frokost havde Peter programsat 2 observationsposter, en lille ”udsigtsplads” med bænk i den nordlige ende af søen og udsigtsplatformen ”Egensehytten” i det sydøstlige hjørne af søen. Fra førstnævnte sted bør observation af Mudderklire og Lille Lappedykker nævnes af ”nye” arter. Synet og lyden af de mange rastende og trækkende fugle sammen med det fine eftermiddagslys gjorde det til en god oplevelse for os alle, selvom der ikke blev set så mange nye arter. Egensehytten er et godt sted at studere de enkelte arter både rastende og i flugt, kunne Peter oplyse, da vi var nået dertil, og det er det svært ikke at give ham ret i, da mange af dem opholdt sig på kort afstand foran os. Forskellen på Sortklire og Rødben blev da også diskuteret indgående. I samme ombæring lærte vi også at høre forskel på stemmerne på Grågås og Canadagås. Meget aktuelt, da en meget stor blandet flok (mindst 1000 individer) holdt til på marken på den vestlige side. Til højre for os kredsede 2 rørhøge (juvenil og han) og en adult havørn holdt udkig fra et træ i den modsatte side af søen. Turen sluttede 15-tiden, og vi siger atter en gang tak til turlederen Peter Damgaard for en rigtig god og interessant tur.

Ref.: Peter Dam-Hansen

Billeder: Conny Brokholm

Fugleliste: Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker, Skarv, Sølvhejre, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Canadagås, Pibeand, Knarand, Krikand, Spidsand, Skeand, Taffeland, Troldand, Gråand, Ederfugl, Hvinand, Toppet Skallesluger, Havørn, Rørhøg, Tårnfalk, Blishøne, Strandskade, Hjejle, Vibe, Almindelig Ryle, Brushane, Storspove, Sortklire, Rødben, Hvidklire, Mudderklire, Hættemåge, Sølvmåge, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Stær, Stillits,

                       

 

Sommerfugle: Grønåret kålsommerfugl, Skovrandøje, Admiral, Rød Ordensbånd

         

           

P1170654
DSC01233
DSC01234
DSC01241

Tur til Filsø 11.08.2021

PaPlads før Langoddetårnet
 
Vi mødtes ved P-pladsen ved Kærgårdvej kl. 10 i flot sommervejr med 19°C og en let vind fra NV. 10

deltagere havde fundet vej hertil inklusive turlederne Helle Johannesen og Peter Damgaard. Peter lagde ud
med kort at fortælle om søens omskiftelige historie. Fra at være en stor fjord eller bugt i stenalderen
dannedes der efterhånden ved oddedannelse og sandflugt en lukket ferskvandssø på ca. 3000 ha med en
vandstand på op til 7m. Fra midten af 1800tallet blev søen gradvis afvandet og opdyrket indtil man ca. 150
år senere måtte konstatere, at driften blev mere og mere urentabel. Aage V. Jensens Fonde opkøbte
området i 2010, og et stort genetableringsprojekt blev sat i gang. Resultatet blev den 915 ha store Filsø,
som nu består af de 2 søer Mellemsøen og Søndersøen samt den nordøstlig beliggende Fidde Sø. Søerne
har en dybde på ca. 2-3m.
Søerne er ikke lige tilgængelige fra alle sider, så Peter havde fastlagte en rute startende med en gåtur ud på
dæmningsvejen, der deler Mellemsøen og Søndersøen. På den nærmeste ø i Mellemsøen stod en række
gråænder i eklipsedragt samt 3 mudderklirer. Nogle af omkringflyvende terner var fjordterner, men for
ungfuglenes vedkommende måtte vi på grund af ligheden med Havterne nøjes med at notere
Fjordterne/Havterne. En rørsanger kunne høres i vegetationen og en enkelt Hvid Vipstjert sås flyvende
langs bræmmen af vandpileurt og pindsvineknop. Knopsvaner kunne skimtes i det fjerne og fiskehejren fløj
med sine rolige vingeslag hen mod tagrørene. Næste stop var Petersholmstårnet, mest fordi den store flok
kronhjorte ofte kan ses herfra. På stien gennem plantagen hen mod tårnet hørtes både Fuglekonge og
Topmejse, og vi lod os betage af synet af den Lille Ildfugl, som en opmærksom deltager fik øje på.
Kronhjortene var på deres plads og godt for det, for fugle var ikke mange af. Det var der til gengæld ved
Storeholmtårnet, som er placeret ca. 1 km nord for Ellipsen. I flæng nævnes Vibe (60 stk.), Sølvmåge,
Hættemåge, Svartbag, Fiskehejre, Grågås, Pibeand, Brushane, Dobbeltbekkasin og en lille flok stære. 16
skestorke rastede også på øen foran tårnet. Dagens hit var 2 rovterner med deres kraftige koralrøde næb
og mørke hætte. Tydelig større end hættemågen, der stod ved siden af. På turen tilbage til bilerne kunne vi
nyde det smukke og stort set træløse hedelandskab. Langoddetårnet var sidste destination på turen. Helle
havde bagt kage, så der blev tid til en kaffepause på parkeringspladsen. På vej mod tårnet lod en Bomlærke
(Kornværling) sig observere på tæt hold, og Tornirisk holdt også til der. Peter lavede en lille afstikker for at
vise os et stykke af en pansergrav, som blev udgravet i forbindelse med opførelsen af ”Atlantvolden” under
2. Verdenskrig. Fra gangbroen har man en fin udsigt over ”graven”, og den virkede nu nærmest idyllisk med
sine tilgroede bredder og dens frøbid-dækkede overflade. Fremme ved tårnet svømmede et svanepar med
unger forbi på kort afstand, og en flok bysvaler ynglede under tagets udhæng. Af andre fugle kan nævnes
Skarv og Knarand. På tilbageturen fulgte en Tornsanger os et stykke af vejen og en Tårnfalk fouragerede
over markerne. Tak til Peter og Helle for en rigtig god tur.
Ref.: Peter Dam-Hansen
Billeder: Vibeke Bruun

Fugleliste: Knopsvane, Tårnfalk, Toppet Lappedykker, Fiskehejre, Skestork, Grågås, Pibeand, Knarand,
Gråand, Vibe, Brushane, Dobbeltbekkasin, Mudderklire, Skarv, Hættemåge, Sølvmåge, Svartbag, Rovterne,
Fjordterne/Havterne, Skovdue, Hvid Vipstjert, Landsvale, Bysvale, Sanglærke, Bomlærke, Tornirisk,
Tornsanger, Gransanger, Rørsanger, Fuglekonge, Topmejse, Stær, Gråspurv, Knopsvane og Fiskehejre.

Vejle ådal v. Haraldskær 19.06 2021

P1170652
 
Vi var 15 deltagere, der var mødt op til turen, der Startede på P.pladsen ved Haraldskær Signatur Hotel (Haraldskær gods) kl. 07. Vejret var godt, faktisk ret lunt. Nina og en meget lokalkendt deltager startede med at fortælle lidt om godsets historie, allerede her var der gang i småfuglene, især var der et par Havesangere der sang flittigt.

Vi startede så med at gå ud af Bindeballestien mod vest, her er der meget krat og lav skov, som småfuglene godt kan lide, her var der bl.a. Gærdesmutte, Bogfinke, Solsort, Munk og også en syngende Gulbug med sine karakteristiske gnidetoner, ude i det mere åbne, ned mod Vejle Å, var der Tornsanger og Kærsanger ligesom Landsvale og Bysvale blev set. Også Gøgen lod sig høre. En Stor Flagspætte varslede kraftigt, og der var også en anden lyd, det viste sig at være et redehul hvor der sad store unger og tiggede højlydt, hullet vendte ud mod stien, så vi kunne stå og se hvordan de blev fodret. Lidt senere forlod vi Bindeballestien og fulgte den markerede rute ind gennem noget nåleskov, her var der Sangdrossel og Fuglekonge, de sidste kun hørt og ret svagt, også en Grønspætte hørtes en enkelt gang. Efter nåleskoven kom vi ind i noget Løvskov, en Spætmejse gav lyd fra sig og vi så en Træløber, var i tvivl om hvad for en det var, men så sagde den noget, det var en Træløber, ikke en Parktræløber. Vi kom også forbi et fugtigt område hvor der sad en Kærsanger, den fik vi både hørt og set. Vi gik nærmest rundt om skoven og op over en bakkekam inde vi gik ned i Vejle ådal igen, der var skov til den ene side og åbent land til den anden, i skoven var der Rødhals og Gransanger, over det åbne land Sanglærker.

Nede i Ådalen holdt vi kaffepause, ved en bro over Vejle å, herfra kunne vi i området mod syd høre en Græshoppesanger, den var lidt langt væk, så ikke alle kunne høre den.  Der var også flere Rørspurve rundt omkring, og ved åen Blåvinget Pragtvandnymfe, en indikation på at vandkvaliteten i hvert fald på denne strækning er i orden. Efter kaffepausen gik vi rundt om et engstykke og hen mod et sted hvor Nina havde set Blåhals, undervejs så vi en Tårnfalk, en Fiskehejre og en lille flok Stære. Fremme ved den godt bevoksede lavning hvor Blåhalsene var, havde vi vores hyr, der var Blåhals, men vi så dem kun i korte glimt, og jeg er ikke sikker på alle fik set dem. Der var også adskillige Rørspurve der smuttede rundt i bevoksningen, det gjorde det ikke nemmere at finde Blåhalsene. Medens vi stod og kiggede efter Blåhals, blev der spottet en Rød glente over skoven på den anden side af ådalen(nordsiden), medens vi beundrede den, prøvede en Havørn at snige sig bagom, den blev dog opdaget, og vi fik et godt kik på den, inden den forsvandt vestpå. Vi fortsatte, og lidt længere fremme sad der en Bynkefugl med føde i næbet, på en pæl lige ved siden af stien, da vi kom nærmere, rykkede den ud i terrænet og det var lidt vanskeligt at holde styr på, men der var mindst en adult og to store unger. Der blev også set en Musvåge og en Engpiber medens vi var der.

Nu forlod vi selve ådalen og gik op ad skrænterne på sydsiden, i et åbent stykke med spredte træer, holdt en Skovpiber flyveopvisning med sangflugt, længere oppe, også på et åbent stykke, lige i kanten af stien, stod der en flot Majgøgeurt. Oppe over ådalen kom vi igennem forskellige skovtyper, bl.a. nåleskov hvor der sad en Sortmejse og sang, senere kom vi igennem noget ret ung skov, mest løvskov, her var det hovedsagelig Munk og Rødhals der sagde noget. Vi kom vi ud af skoven, lige på kanten af ådalen, med en rigtig flot udsigt ned over denne, videre langs en skovkant med lidt ældre træer, en Musvåge var lige ude at vende og en Stor flagspætte skældte ud. Sidste del af turen gik ned over en bro, over Vejle å, op på Bindeballestien og tilbage til p.pladsen, der var et par Stillitser der sang, og en Grå fluesnapper, fangede insekter, ret tæt på stien, en fin afslutning på turen.

Tak til Nina for en god tur i et flot og varieret landskab.

Ref. Peter Damgaard

Fugleliste:

Fiskehejre, Gråand, Rød Glente, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Ringdue, Gøg, Mursejler, Grønspætte, Stor flagspætte, Sølvmåge, Sanglærke, Landsvale, Bysvale, Skovpiber, Engpiber, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Blåhals, Bynkefugl, Solsort, Sangdrossel, Græshoppesanger, Kærsanger, Gulbug, Tornsanger, Havesanger, Munk, Gransanger, Grå fluesnapper, Sortejse, Musvit, Spætmejse, Træløber, Allike, Gråkrage, Stær, Bogfinke, Stillits, Rørspurv.

Referat af Natravnetur, Dof Sydøstjylland.

Natravne tur
 
 
Fredag d. 11/6 kl.21 mødtes 25 turdeltagere foruden 2 turledere på Vestre rullebane i Frederikshåb plantage. Der blev budt velkommen og vi fik fortalt om turen og Natravnen. En udstoppet Natravn var blevet placeret i skovbunden så deltagerne ved selvsyn kunne opleve hvor svært det kan være at få øje på fuglen.
 
Efterfølgende gik vi en lille tur i plantagen, undervejs hørte vi bl.a Rødhals og Sangdrossel. Skovsneppen fløj pistende henover os et par gange og ved Voldborg sø var der flere Viber og Fiskehejre.
 
Vi kiggede også på Planten Almindelig Ulvefod som trods navnet slet ikke er særlig almindelig.
Tilbage på Vestre rullebane var det tid til at vente på aftenens hovedperson Natravnen. På forhånd havde turlederne nok så kækt fortalt om at Natravnen sikkert ville begynde at snurre som det hedder når fuglen markerer sit revir omkring kl. 22. 30- 22.40. Det kom til at passe meget godt for omkring kl. 22.30 hørte vi den første snurrende Natravn.
Det er en helt særlig lyd som ikke er til at tage fejl af når først man har hørt den en gang. Som tusmørket skred frem hørte vi yderligere et par Natravne og nogle af deltagerne var heldige også at se fuglen flyve rundt.

Vadetur til Uldum Kær 27.05.2021

burst
 

Vi mødtes ved fugletårnet på Kærvejen kl 20 i rigtig pænt vejr, og der var mere end 60 deltagere. Kurt havde skrevet, at det var en god ide med gummistøvler, hvis det havde regnet i forvejen, og det havde det i høj grad, men vi var mange, der lige havde glemt den sætning.

Uldum Kær er en smeltevandsslette og nu et Natura 2000 område, som gennemstrømmes af Gudenåen.  Der er 2 m tørvejord, og søerne er rester af tørvegrave. Mens vi fik lidt at vide om området, sad der en Blåhals og sang ganske få meter fra os. En Sivsanger sang lystigt, Kærsangere, Havesanger og Rørspurv deltog også. Over hovedet havde vi Mursejlere og Landsvaler.

Nu skulle vi igennem første oversvømmelse, men der lå store flade sten i vejsiden, så det gik ganske pænt med at komme igennem. Et Rørhøgepar viste sig. Der er i år 2 par i Uldum Kær, og Rørhøge har været udpegningsart for området. Snart kunne vi høre 2 græshoppesangere, som dog ikke sang helt igennem, men de var ikke til at tage fejl af. Løvsanger og Gransanger var med i koret sammen med flere andre.

Der kom mere og mere vand på stien, og det blev dybere og dybere jo længere vi kom på turen. Det kunne ikke betale sig at vende om, så bare igennem det om du havde gummistøvler eller sko på. Dem med korte gummistøvler kunne heller ikke komme igennem med tørre fødder. Ligesom det er sket mange andre steder, hvor der er drænet eller afvandet, er jorden sunket 75 – 125 cm. Det gør at vandet efter store regnskyl kan blive liggende længe. Der har dog aldrig tidligere været så meget vand i maj måned, og 3 dage tidligere kunne man gå rundt uden at få våde og kolde fødder.

Vi hørte og så Blåhals igen og Gøgen kukkede i det fjerne. Kurt fortalte, at et Sløruglepar bruger fugletårnene om natten til rast og udsigtsplads. De nyder godt af oversvømmelserne, for musene strander på små øer og bliver ”tag selv bord” for ugler.

På sidste del af turen hørte vi flere Nattergale meget tæt på. Tidligere var der 70 Nattergale i området, nu er det ca det halve. Måske bliver den på et tidspunkt erstattet af Sydlig nattergal?

Lige inden vi nåede hen til tårnet igen, så få af os et glimt af Lærkefalken. Ellers var luften nu fyldt med flagermus.

Mange af deltagerne havde aldrig været i Uldum Kær, men jeg tror alle har lyst til at komme igen. Det var en meget fin rundtur på godt 4 km med gode fugleoplevelser.

Stor tak til Kurt Willumsen, som er en super god formidler.

Ref. Conny

 
sdr
sdr

Vorsø 16. maj 2021

IMG_3530
 
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Brigsted strand kl. 9.30, hvor de fleste lige skulle have iført sig vaders, en enkelt deltager trodsede dog det stadig kolde vand og tog turen til øen med våde ben! De 700 meter gennem det lave vand bød på flere småflokke af Lille Kobbersneppe med fine hanner i yngledragt. Havternerne var også på plads på de store sten i vaden.

Ovre på øen tog Jens Gregersen imod. Vi gjorde mange holdt på vejen op mod husene, og hørte almindelige sangfugle som Munk og Bogfinke. Øen er i hovedsagen overladt til naturlig tilgroning, men enkelte steder forhindres træer og buske i at vokse op, f.eks. ved en vendeplads for den traktor der benyttes til transport til og fra øen og omkring husene. Ved disse lysninger i skoven fortalte Jens at der fandtes en større variation af fugle end i den mere tætsluttede skov. Stillits sås mange steder på øen, og særligt i de små og større lysninger.

På vejen mod husene fik vi set en del af den lille skarvkoloni der er tilbage på Vorsø. Der er i dag omkring 230 reder, mens der var op mod 5000 i starten af 1990érne.

Turen tog os forbi det lokale Havørnepar, hvor vi så begge de voksne fugle, mens ungerne i reden ikke lod sig se denne dag. Jens har konstateret at der er to unger i år. I bunden af reden havde to par stære etableret sig, og der var i det hele taget en del stære i denne del af skoven, der efterhånden har fået et udpræget urskovspræg med enorme asketræer både levende og døde.

Ude ved kysten på den sydvestlige del af øen, kunne vi se hvordan krumoddesystemer fik Vorsø til at vokse. Det lave vand og de mange sandrevler gav gode betingelser for at se vadefugle som Lille kobbersneppe, Almindelig ryle, Storspove og Stor præstekrave. I krattet varslede en arrig Gærdesanger der nok syntes vi var kommet for tæt på. En lille flok Lille gråsisken lod sig også se. Vi fik også lige et glimt af Rørhøge hannen til det par der har etableret sig i en lille rørskov hvor der tidligere var en stor skarvkoloni. Rørhøgen har først etableret sig på Vorsø i år. Syngende Sanglærke var måske den mest uventede observation på denne tilgroede ø.

Tilbage ved husene blev frokosten indtaget, mens vejret trak op til regn og torden. Da lyn er noget der kræver respekt når man skal krydse over vaden til fastlandet, fik flere deltagere travlt med at komme afsted, mens andre lige skulle hente et på forhånd bestilt billede, og atter andre fik købt og signeret en bog.

Tak til Jens Gregersen for en dejlig tur, vi kommer snart igen.

Ref Ronni Røjgaard

 
_MG_0912
_MG_0913

Tunøtur d. 10/5 2021 

DSCN3636 ps1
 

Turen tog sin begyndelse fra Hou, med færgen kl. 9.00 mod Tunø.

Sejltid 1 time. Vi var 21 i alt, Conny Brokholm og Jens Erik var turguider.

Sejlturen gik hurtigt, der var mulighed for at sidde inde eller opholde sig på dækket. Vejret var køligt, overskyet, men stille. Ingen søsyge ud eller hjem.

Tunø er ynglested for tejst og digesvaler. På vores tur øen rundt så og hørte vi mange fugle, men især var målet at opleve tejsten og digesvalerne og vi blev ikke skuffede.

Ved ankomst til øen, holdt vi samling. Connie fortalte om turen, startende med at gå fra havnen, ad Hovedgaden til gadekæret. Senere gennem mose og skov ud til nordsiden af øen, herefter gående ad kyststi på nord og vestsiden ind mod Tunø by.

Fra havnen mod gadekæret blev der observeret vibe og stær, samt mange små fugle. Udførlig fugleoversigt til sidst i turbeskrivelsen.

Hovedgaden er hyggelig med gamle velholdte huse og gårde. Smukt med tulipaner i haverne og blomstrende buske og træer.

Ved gadekæret var utallige digesvaler i utrættelig aktivitet. Vi stod længe og beundrede den smukke fugl og dens aktivitetsniveau. En kort pause undte de sig selv på snore der var udspændt i nærheden.

Herefter gik vi gennem både moseområde og skovarealer, der blev gjort mange observationer bl.a broget fluesnapper og rørhøge. Meget varieret bevoksning, dejlig uberørt natur.

Vi gik gennem skoven til Nørreklint, undervejs observerede vi den flotte Tejst der yngler på Tunø.

Vi så den fra toppen af skrænten, hvor den svømmede, også på den vestlige side af øen blev der observeret Tejst. Flot sort fugl med rødt næb og røde ben. Tejsten er 3 år om at blive klar til at formere sig og får 1 unge, så det tager tid at få bestanden op. Reden er på stranden eller i skrænterne, så der var adgang forbudt for os på det stykke af stranden hvor de ruger.

Der blev observeret marsvin der dykkede og svømmede. Ude på havet sejlede mange skibe bl.a 2 af søværnets marine fartøjer.

Vi holdt frokost ved Nørreklint i dejligt vejr. Smuk udsigt over Kattegat. God stemning og hyggelig snak.

Herefter videre mod Stenkalven.

Stenkalven er øen vestligste punkt. Stranden var et smukt syn med engelsk græs, kornet stenbræk og kodrivere.

Ad naturstien gik turen videre langs kysten med stejle skrænter, hvor der var utallige digesvaler der havde deres reder. Der var stor aktivitet. Utroligt at de travle fugle kan holde styr på hvis rede der hvis.

Flere steder gik vi i en duft af blomstrende slåenbuske, hvide blomster i massevis, så det kunne ligne snedriver. Vejret frisk med skiftende sol og overskyet vejr. Vi fik undervejs på hele turen regn i 1 minut.

Der var herefter mulighed for 1 times tid på egen hånd.

Tunø er en lille ø, øen er bilfri. Areal 3,52 km2, omkreds 8,3 km.

Der bor ca.118 på øen. Der er egen skole til og med 4 klasse og en lille børnehave. Der er en købmand, museum, lokalarkiv, mulighed for at leje cykler, galleri og røgeri.

Ligeledes mulighed for at spise og overnatte på Mejeriet, Bed & Breakfast eller på Degnegården.

Kirken var desværre lukket, men er usædvanlig ved at kirkens tårn også er fyrtårn, som det eneste i Danmark.

Skal man køre foregår det med traktor, eller ellertbiler eller lignende små golfbiler. Det kræver særlig tilladelse hvis man skal køre i bil. Man kan betale sig til en tur øen rundt i en Traxa.

For min egen del var besøget på Tunø også et møde med mine rødder, idet både min fars mor og min mors far er født og opvokset på øen. Deres fødehjem er der stadig. Jeg fik et gensyn med steder jeg kender fra min barndom, og kunne besøge ikke længere levende familiemedlemmer på kirkegården. Jeg hedder Thunbo til mellemnavn, fra min fars mor, afledt af, at en der bor på Tunø er en tunøbo, det er blevet til Thunbo.

Følgende fugleliste er venligst opgivet af Nina Rosendahl Larsen og Peter Dam-Hansen:

Skovspurv, gråspurv, allike, gråkrage, landsvale, bysvale, digesvale, solsort, stormmåge, sølvmåge, ringdue, sanglærke, strandskade, vibe, gærdesmutte, gærdesanger, stillits, musvit, stær, grønirisk, blåmejse, grønbenet rørhøne, rørhøg, tornirisk, blishøne, fasan, munk, gulspurv, gransanger, gråsisken, grågås, broget fluesnapper, løvsanger, bogfinke, fuglekonge, toppet skallesluger, skarv, gravand, ederfugl, tejst, jernspurv, tornsanger, musvåge, gråand, engpiber, tårnfalk, mudderklire, hættemåge, hvid vipstjert og rørspurv.

Pattedyr:

Marsvin og død hare.

Sommerfugle:

Nældens takvinge, aurora, citronsommerfugl og okkergul randøje

Kl. 16.50 var der afgang fra Tunø Havn mod Hou.

Vel om bord kunne vi igen opholde os ude eller inde, men det begyndte at regne så mange gik inden for, og kunne sidde og tale om turen og hvile benene.

Tunø er bestemt en tur værd, et lille paradis for mennesker og fugleelskere.

En dejlig tur fik også ende.

Birgitt Thunbo Wiese.

Billeder: Jens Andersen Dolmer og Nina R. Larsen

 
 
DSCN3339 ps2
P1170328

Hammer Mølle 05.02.2021 kl 07-10

Turleder Peter Damgaard

DSC00169
Vi var 14 deltagere og havde tørvejr og næsten stille vejr. Turen var på 4½ km i flot, varieret og kuperet terræn. Heldigvis var der gangbroer mange steder, men alligevel var der vådt enkelte steder. På flere af skiltene er der da også et tegn for gummistøvler. Det skyldes mange små vandløb, der starter i bakkerne og løber ned til Gudenåen.

Der var Sangdrossel, Skovpiber, Munk og Gransanger allerede ved P-pladsen. I søen ved møllen var der flere Gravænder, der snakkede vældigt om, hvem der havde ret til området eller måske en attraktiv hun?

Fra vejen hørte vi Stor flagspætte, så Topmejse, Sortmejse, Grønirisk, Bogfinke mm.

Inde i skoven, som er meget varieret og bestemt ikke en nytteskov fandt vi et egernværksted. En stor dynge kogler, hvor skællene var pillet af. En Stor flagspætte kan pille frøene ud af koglen ved at stikke næbbet ind mellem skællene, så det ville have være en bunke med flossede kogler, hvis det var et spætteværksted.

Peter fortalte om Almindelig hæg, som blomstrer her først i maj, og derfor også kaldes Majtræ.

En Misteldrossel sang flittigt sammen med en Sangdrossel. Den kan let overhøres, fordi dens sang ligner Solsortens. Den er bare meget kortere og knap så varieret. I modsætning til Solsorten ses Misteldroslen sjældent i haven.

På næste stykke af turen gik vi tæt langs Gudenåen, hvorefter vi kommer høj op og har fantastisk udsigt over området. På bakketoppen gik en flok Konik heste. En lille semi-vild hest, som stammer fra Polen. Den er god til naturpleje, da den ikke er kræsen, og den går gerne i vand og sump.

Vi spiste madpakker på marken ved de små søer, hvor der engang er gravet tørv. Herfra er den en fin udsigt over ådalen.

I et af fyrretræerne lå en Skovhornugle på rede, og hannen sad i træet. Det var dagens hit!

Der var Digesvaler i skrænten længere fremme. Hullerne er øverst i skrænten, hvor materialet er fastere, så den 1 m lange rede ikke falder sammen.

Et par Dobbeltbekkasiner lavede opvisning i luften.

En fin tur og tak til Peter!

Fugleliste: Fiskehejre, Knopsvane, Gravand, Musvåge, Fasan, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sølvmåge, Ringdue, Skovhornugle, Stor flagspætte, Sanglærke, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Skovpiber, Bjergvipstjert, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Solsort, Sangdrossel, Misteldrossel, Munk, Gransanger, Løvsanger, Halemejse, Topmejse, Sortmejse, Musvit, Spætmejse, Skovskade, Husskade, Gråkrage, Ravn, Skovspurv, Bogfinke, Grønirisk og Stillits.

Ref. Conny

 
 
 
IMG_7353 ps2
DSC00170

DOF Sydøstjyllands tur til Engelsholm Slot/Højskole.

Engelsholm Skov og Sø
 
Alle 16 tilmeldte deltagere var mødt friske op til tiden kl. 07.00. Det var koldt; men der var solskin og vindstille – en smuk morgen.
Turlederne Nina R. Larsen og Peter Damgaard delte os op i 2 grupper med 8 i hver.
Vi startede straks og hørte allerede mange fuglestemmer: Rødhals, spætmejse, stær, gransanger, solsort, ringdue, blåmejse og 2 grågæs, der blev ved med at flyve hen over området.
På vej hen for at se om uglen var i sit træ, fløj en gråandrik op i et af de store træer langs vejen! Den rappede og rappede øjensynligt for at få hunnen, som gik nedenfor, op til sig i træet. Men hun betakkede sig og fløj ud over markerne og han valgte så at forlade sit høje stade og flyve efter hende.
Uglen var der desværre ikke. Det gamle par, som var der hvert år, døde og så var der et nyt par; men de har ikke været der i noget tid.
Vi fortsatte ind i skoven, som er statsskov og som bliver drevet naturnært. Der står mange udgåede træstammer rundt om og det benytter bl.a. spætten, stærene og duerne sig af. Vi kunne høre flere grønspætter og spejdede efter dem. Vi så en i et træ og lidt senere var vi så heldige at se en hun nede på marken foran den lille private sø. Den gik ved en tue og spiste sikkert myrer. Den blev der længe.
Vi fortsatte ind på Slangestien og gik igennem dyrehaven. Vi hørte flere sangdrosler, der sang smukt for os ved åstedet over Vejle å. Så kom vi ind i bøgeskoven, som har været produktionsskov. Terrænet var nu mere bakket og åbent. Vi hørte også huldue, skovskade, træløber, hvid vipstjert.
Vi fortsatte ad Engvej og mødte den anden gruppe. De havde set stor flagspætte, der arbejdede så hårdt på sin rede at træspånerne fløj rundt i luften bag den.
Henne ad Nørupgangen gik vi ud til bådhuset og videre ud på platformen ud i søen. Herfra kunne vi se de fine løgkupler, som både Engelsholm Slot og Nørup Kirke blev udstyret med af Gerhard Hansen de Lichtenberg i 1737. Vi så skarv, toppet lappedykker, fiskehejre, knopsvane og stillits. Vi hørte et plask og det kunne være en odder. Vi sad helt stille et stykke tid; men der skete ikke mere.
Vi fortsatte op på Paradegangen og så den flotte barokgang og -have genskabt i 2009. Den blev anlagt i 1737 af samme Gerhard Hansen de Lichtenberg. Herfra fortsatte vi hen til træfigurerne fra HC Andersens Fyrtøjet. De er stadig meget livagtige, men er i stort forfald. Det så ud til at en lille sumpmejse var ved at bygge rede bagved heksen.
Vi afsluttede turen og havde haft en dejlig udbytterig fugletur. Tak til de inspirerende turledere.
Tak til fotograferne Lars Kromann-Larsen, Jens Andesen Dolmer og Nina R. Larsen
Vi så og hørte: Rødhals, gærdesmutte, spætmejse, gransanger, solsort, blåmejse, råge, krage, musvit, ringdue, grågås, stær, gråand, skarv, grønspætte, bogfinke, sangdrossel, troldand, sortmejse, træløber alm, træløber korttået, huldue, fiskehejre, halemejse, ravn, skovskade, hvid vipstjert, grønirisk, allike, knopsvane, toppet lappedykker, fasan, stillits, sumpmejse, rød
glente, gråstrubet lappedykker, stor flagspætte, spurvehøg.
 
Referent
Marianne Fock
 
 
 
 
Engelsholm Skov og Sø 2

Fugletur til Dons søerne

Onsdag 7.4.  Kl 10. 

Ved Vester Nebel kirke

Tur ledere : Conny Brokholm og  Kurt Storegård. 

Dons Nørresø

Vi mødte i alt 15 op ved Kirken i Vester Nebel. Vejret tegnede nogenlunde, men april…. 

Vi gik over boldbaner mod Nørresø. Kurt fortalte om søernes fortid og åerne med tilløb til søerne.

Fra broen ved søen, var der udsigt til mågeøen. Skobet kom frem, for at se, om der både var sølvmåger og Sildemåger ( farven på benene) og begge arter var der, desuden Hættemåger på vandet.

Turen gik langs søen til en bakke ved Sønder sø, her kæmpede en musvåge med en svartbag om plads. 

Undervejs havde vi glæde af Kurts viden om fugle, planter og biodiversitet. 

Vi forsøgte at holde en kaffepause, men så startede det med regn og hagl. Hurtigt videre. I skoven langs søen var der småfugle og et flot tæppe af både anamoner og vorterod. 

Turen tog godt 3 timer, og min skridttæller viste Ca 9 km. 

Rigtig fin fugletur med mange arter 

 

Tak til Conny og Kurt 

 

Arter set/og eller hørt : bogfinke, stær, skovspurv, råge, grønirisk, hvid vipstjert, gråkrage, gransanger, landsvale, misteldrossel, ringdue, grågås, sølvmåge, toppet lappedykker, gravand, hættemåge, Sildemåge, strandskade, skarv, troldand, rørspurv, gråand, rødhals, blåmejse, sumpmejse, musvit, træløber, svartbag, fiskehejre, knopsvane, blishøne, grønspætte, rød glente, spætmejse, dompap, gærdesmutte, nilgås, sangdrossel.

 

Referat Lene Gredal

Dons Nørresø 3

Tur til Klostermølle 20.03.21
Turledere Peter Damgaard og Nina R. Larsen

24 Nina R. Larsen, Lisbeth K. H. Christensen og 22 andre

162082141_961210371352099_5930193286144536738_n

19 friske deltagere incl. turledere mødtes på P-pladsen ved Klostermølle. Det var gråvejr, 4 ͦC og det blæste noget; men det regnede ikke.
Præcis kl. 08.00 blev turen sat i gang af den Store Flagspætte, der hamrede på et træ lige ovenfor P-pladsen.

Vi startede med at gå ned til søen. Her så vi bl.a. Sølvhejrer, Troldænder, Stor Skallesluger, Toppet Lappedykker og vi hørte og så flere Træløbere, både den almindelige og den korttåede (Parktræløber).
Vi fortsatte langs kanalen og igen så og hørte vi Træløberne samt bl.a. Blåmejser, Musvitter og Gærdesmutter.

Så gik vi videre til Klosterkæret og så på det nye naturgenopretningsprojekt, der skal genskabe området til et større sumpet delta med forhøjede øer. Der er lavet en vold langs den vestlige side af vejen hen mod Døde Å, så der kan lukkes mere vand ind på området her. Døde Å, Gudenåens oprindelige åløb, strømmer nu med meget mere vand og fra broen over Døde Å, så vi bl.a. Grågæs, Viber og Krikænder. Vi gik videre langs kanalen og vi var så heldige at se Natuglen, der sad i hullet i sit træ.

Derefter fortsatte turen mod Sukkertoppen. På vejen op holdt vi kaffepause i læ for vinden. På toppen nød vi den flotte udsigt og Peter fortalte om de geologiske formationer og forandringer i landskabt. På vej tilbage fra toppen igennem Højlund Skov blev Sortmejsen hørt og set.
Turen blev afsluttet med Sumpmejsen lige over vores hoveder. Turen varede 4 timer og vi gik ca. 6 km.
Tak til turlederne for en dejlig tur.
Arter set og hørt:
Bogfinke
Stor flagspætte
Blåmejse
Sølvhejre
Musvit
Stor Skallesluger
Gråkrage
Troldand
Toppet lappedykker
Knopsvane
Træløber
Parktræløber (Korttået træløber)
Gråand
Spætmejse
Vibe
Solsort
Grågås
Krikand
Grønirisk
Gærdesmutte
Halemejse
Fuglekonge
Natugle
Sortmejse
Rødhals
Skarv
Fiskehejre
Bjergvipstjert
Sumpmejse+3

163232716_3626685630790845_1383900982923642520_n

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Belønningstur til Fanø 2. sept. 2017

Der var 20 deltagere, og efter lidt koordineringsarbejde lykkedes det at få de fleste biler fyldt til Esbjerg. Lidt før
Rødekro så vi 3 Traner på marken. På havnen mødtes flokken, og blev proppet i så få biler som muligt, da det er samme pris for færgen, om der er 1 eller 5 personer i bilen.

Flot sensommervejr med meget sol og næsten ingen vind. I Nordby mødtes vi med Steen, som kom dagen før og Kim, som skulle være vores guide på Fanø. Efter fordeling i bilerne kørte vi til stranden ved Sønderho og gik en tur langs klitterne og mellem tagrørene. Der var ikke så mange fugle, men vi så og hørte Skægmejser. På turen blev der også set på planter, og Strandhornskulpe med gule valmuelignende, store blomster og 10 cm lange frøstande er meget sjælden i Danmark. Den findes kun 3 steder. Klitnatlys er relativ sjælden. Derudover så vi planter, som ikke er sjældne, men specielle for kysten der på egnen.  Bl.a. Tusindgylden, Bukketorn, Kilebæger, Rødtop og meget andet.

 

Strandhornskulpe og et par støvler

Strandhornskulpe og et par støvler

På Langejord kunne vi se mange sæler. Både Gråsæler, som kan veje op til 300 kg og de mindre og mere talrige
spættede sæler, som kun vejer op til 130 kg.
Tilbage til Sønderho hvor vi parkerede ved diget og så ud over området. Der var Stenpikker, Bynkefugl, Rørhøg,
Hvidklire, Fiskeørn, Havørn mm.
I Sønderho er der 300 velbevarede og fredede gamle huse, og vi gik en tur på de smalle stier og veje, der er gennem byen og nød de flotte huse. Vi skulle se efter småfugle. Jeg så en flok gråspurve, der badede i et fuglebad.
Så var der frokost på diget. Nu skulle det være højvande, så vi kørte ned på stranden for at se på vadefugle og måger fra bilerne. Desværre var der ”lavt højvande” og en del turister på stranden, men vi så store flokke af unge Sandløbere, fine Dværgryler – både unge og gamle, mange Præstekraver, en enkelt stenvender mm. Der var ingen Kaspiske måger. Nogle så en hurtig Dværgfalk. Fra fugleskjulet ved Ørreddammene så vi en Lille lappedykker.

Til Rindby Strand, hvor vi fik eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager og her sagde vi farvel til Kim.

En flok Canadagæs fløj over os. På egen hånd kørte vi nu til Skideneng. Kim havde sagt, at der kunne være Hjejler og Spover. Vi så en meget stor flokHjejler. Herfra videre ud på Halen, og her så vi flere flotte Lille kobbersneppe, Mudderklirer og Skarverne på elledningerne lignede stære. Et fint sted.
Jeg sagde tak for i dag, og vi kørte til færgen omkring kl 16.
Vi nåede op på 62 arter.

Ref. Conny