Turreferater

 

 

Læs her referater fra lokalforeningens ture

Tur Vorsø 20.08. 2022 

unnamed
Vi var 15, der fra stranden ved Brigsted vadede de 700 m over til Vorsø.

Vandet var faldende, men stod alligevel så højt, at badedragt / -bukser havde været det bedste valg. Men vejret var perfekt, ganske let diset, dejlig varmt og ingen vind, så vores tøj tørrede hurtigt.

På hjemturen stod vandet til gengæld lavt til lidt over anklerne og vandet var fløjsblødt, helt stille, lunt og klart, så man kunne se alt på bunden: Krabber, tangplanter, sandorm etc.

Jens Gregersen stod og ventede på os og startede straks med at fortælle om øens historie, naturhistorie og fugleliv. Han fortalte spændende om, hvordan øen gik fra at være almindeligt landbrugsland til nu en fredet ø, hvor naturen får lov til at råde, muliggjort ved zoologen Herluf Winges legat.

Et par af deltagerne havde som unge været på øen, da der stadig var landbrug.

Vi gik op imod den eneste beboelse, der er på øen nu, hvor Jens Gregersen bor og hvorfra han laver daglige optegnelser over øens fugle og planteliv. Han har desuden opsyn med øen i det hele taget og er guide på de ture, der årligt arrangeres til øen. Man kan ikke bare gå derover uden aftale.

På vejen var der masser af korbær, som vi spiste af. De minder om brombær. Vi så på træerne, hvor der nu er ved at vokse en ahornskov op. Mange asketræer fældes af sygdom ligesom elm. De ligger, hvor de falder og er til glæde for insekter, der så er til glæde for fuglene.

Det meste af øen er tilvokset og det tilgodeser bestemte fuglearter, men hvor der er lysninger, tilgodeser det andre.

Jens Gregersen førte os ind ad en sti i “urskoven” og for omtrent hver femte meter skulle man træde over faldne grene og træer. Her anbefalede han, at vi skulle have langebukser og langærmede bluser på, for mange steder herskede brændenælderne og de var meterhøje. Vi kom forbi den store ørnerede. Der var 2 unger i år. Ørnene var dog fløjet. Vi fire, der sidst vadede over, så en stor voksen havørn med lyst hoved og hvid hale passere forbi.

Vi kom ud af skoven på stranden igennem masser af høj bevoksning, siv græsser og tagrør, som tidligere blev holdt nede af græssende kvæg.

På et tidspunkt var der 4 køer, der svømmede over fra Hjarnø. Ingen vidste de var der før efter noget tid og inden de kom tilbage til ejeren, havde de spist godt af bevoksningen og åbnet op.

Fra spidsen af øen over mod Vorsø Kalv så vi i 100-vis af hjejler, der stod på stranden. På et tidspunkt fløj en del op i en stor flok, et flot syn. Vi så desuden hvidklire, adskillige strandskader, storspover og grågæs samt en del måger.

Da vi havde stået længe og set over mod Vorsø Kalv gik vi tilbage til huset forbi den lille skovsø bevokset med de fineste små hvide blomster og et område med Kæmpe Alant. Her ventede vores madpakker og kaffe/ te os. En lille gærdesmutte skældte ud og det var den eneste småfugl, vi hørte. Om foråret er der ca. 50 arter.

Vi fik også mulighed for at komme ind og se Jens Gregersens skitser og malerier. Endnu en fin oplevelse.

Så gik turen hjemad efter en dejlig dag på Vorsø.

26.08.2022

Marianne Fock

unnamed (2)
unnamed (4)

Tur til Haraldskær 11. juni 2022 

IMG_7942 (1)

18 fuglekikkere mødtes på P- pladsen ved Haraldskær i dejligt solskinsvejr.

Nina R. Larsen var turleder. Hun fortalte først lidt om Haraldskær historie og derefter

startede vi ud ad Bindeballestien. Her hørte og så vi straks mange fugle, bl.a. korttået træløber. En hare løb over marken.

Efter knap en kilometer drejede vi af op imod skoven. Her hørte vi havesangeren. Ved shelterne voksede den smukke Maj-gøgeurt.

Videre op i skoven hørte vi munk, træløber, gøg, rødhals, spætmejse, jernspurv, tornsanger og en ringdue. (Ringduen sang: “Jeg elsker kun dig”. Ringduer danner par for livet til forskel fra tyrkerduen, der har mange partnere. Derfor siger tyrkerduen: “Jeg elsker, jeg elsker”).

Så kom vi ud på asfaltvejen, hvor den lille kærsanger hørtes. Den fløj lidt rundt imellem sivene for til sidst at flyve over vejen, hvor den satte sig i en busk og skældte ud. Der var en fiskehejre, der fløj højt over os og i granerne hørtes et par fuglekonger.

Vi drejede op over marken. Her holdt vi en kort pause, hvor vi nød den flotte udsigt. Her hørtes sanglærken og der sås en tårnfalk, 4 musvåger, 4 mursejlere og en skovpiber.

Vi kom ned på Bindeballestien igen. Vi krydsede et tilløb til Vejle Å, som løb på vores højre side. Her var der blåvinget pragtvandnymfe, tegn på rent vand.

I en busk var der 3 små blåmejseunger og en tornsanger. Vi så en rørspurv og hørte en blåhals (der sikkert var en sydlig. Den har en hvid plet i det blå. Den nordlige blåhals, som har en rød plet i det blå, findes i Lapland og ses kun sjældent på træk i DK).

Vi krydsede Vejle Å sammen med en fiskehejre. En gråand fløj ned mod åen. Baldrian og gul iris voksede langs kanterne.

Vi passerede den lille sø, hvor der sidste år blev set blåhals. Vi så den dog ikke. En rørspurv sang og 2 gråænder svømmede rundt.

Vi fulgte den indhegnede sti op over markerne, hvor 2 viber flagrede rundt. De havde sikkert unger gemt på marken. De var i fare pga. af de overflyvende krager. En hvepsevåge fløj over. Videre op i terrænet hørte vi gulbug.

Vi kom nu ind i Haraldskær Skov, en forholdsvis ung skov. Vi hørte igen mange af de fugle, vi havde hørt tidligere på turen, desuden skovskade, dompap og gærdesanger.

Næsten tilbage med udsigt over Haraldskær så vi bl.a. rørhøg, musvåge, tårnfalk og skovpiber. På stien hen mod Haraldskær så vi en snog, der lå på en træstamme.

Vi var tilbage 12.30 efter en dejlig tur med 43 arter.

Tak til Nina.

Liste:

bogfinke, solsort, sangdrossel, tornsanger, korttået træløber, gærdesmutte, gråkrage, fasan,

gransanger, træløber, rødstjert, bysvale, mursejler, ringdue, musvit, kærsanger, vandrikse,

havesanger, stormmåge, munk, gøg, rødhals, spætmejse, jernspurv, fiskehejre, fuglekonge, sanglærke, tårnfalk, musvåge, skovpiber, blåmejse, rørspurv, blåhals, gråand, vibe, gulbug, skovskade, dompap, gærdesanger, løvsanger, rørhøg, hvid vipstjert, skovspurv.

Andre: Hare, blåvinget pragtnymfe, snog

Referent Marianne Fock

 

IMG_7944
Gråkrage1 - 1K

Tur til Randbøl den 25 maj 2022.

burst

Vi mødtes på gårdspladsen på Bindeballevej 120 hos Knud Erik, der var 22 fremmødte.

Knud Erik fortalte kort om navnet Randbøl, og at der var to teorier, den ene at bebyggelse lå på rand eller skrænterne til Vejle Ådal. Den anden at det var Kong Ran der regerede her i starten af den 16’ende århundrede, han blev dog dræbt i et slag med en af nabokongerne. Kong Ran ligger begravet i en høj, som ligger  helt tæt op til kirken i Randbøl, hans 4 betroede mænd ligger begravet i de fire høje (Firehøje bag Randbøl kirke).

Landskabet er et meget bakket/kuperet moræne landskab og med dødishuller. Jorden på ejendommen er meget sandet og flere steder er der kildevæld.

Allerede på gårdspladsen blev de første fugle hørt, løvsanger, munk, bogfinke, landsvaler, kernebider, dompap, musvit og blåmejsen som havde rede og unger i rør hvor haveslangen var rullet op.

Vi startede turen på den anden side af vejen, hvor der tidligere år har stået 15-20 maj-gøgeurt, men i år har der ikke været nogle – måske har de fire islændere spist skuddene.

På toppen af bakken hørtes igen en utrættelig løvsanger men også rødstjert, munk, gulspurv, sortmejse, tornsanger og gærdesanger. På jorden på denne side vejen, som er meget sandet og som har ligget uberørt gennem mange år er der et utal af tuer lavet af gul engmyre.

Vi krydser vejen og går ind i skoven og gør nogle stop undervejs hvor vi hører løvsanger, gransanger og rødhals og munk. Der var en fiskehejre der fløj over kæret, samt en uidentificerbar rovfugl med spidse vinger. Turen fortsætter langs med kæret, hvor himlen er præget af de mange land- og bysvaler der jagter insekter, vi kommer til nogle damme som i 80’erne har været brugt til fiskeopdræt, det ligger nu som lavbundsområde primært med pil og birk samt en masse dødt ved.

Vi snor os gennem dette område og kommer ud til Svinkær Å, hvor en gråand letter, men hvor de første af deltagerne spotter 2 isfugle flyvende over åen.

Vi fortsætter turen til shelter og bålplads, hvor der flyver en enkelt trane hen over kæret. Efter kaffen bevæger vi os ind gennem skoven, hvor vi blandt andre ser et træ som sortspætten har hakket store splinter af.

Kommer ud på engen, hvor der er et par småsøer, hvor jeg ved den ene har lavet en brink med to redekasser til isfugle, der har dog ikke været isfugle i kasserne endnu, men de sidder ofte på grenen ud over søen.

Hvis nogle skulle være interesseret i at gå en tur på egen hånd eller måske overnatte eller bruge shelter/bålplads blot send en sms til Knud Erik 4074 0100.

 

Fugleliste:

Løvsanger, tornsanger, gærdesanger, gransanger, munk, gulspurv, hvid vipstjert, musvit, sortmejse, blåmejse, solsort, sangdrossel, stær, kernebider, dompap, rødstjert, bysvale, landsvale, grønirisk, rødhals, ringdue, gråkrage, isfugl, trane og fiskehejre.

sdr
IMG_20220525_191609_resized_20220526_115244019

Halvdagstur til Slivsø og Hindemade den 16/5 2022.

20220516_191024


Turleder Kurt Storgaard kunne på denne fine forårseftermiddag byde velkommen til 8 forventningsfulde
fuglekiggere på P-pladsen ved Hoptrup kirke. Inden hans ankomst var der både set mursejlere ved kirken og
en rørhøg i et engområde mod syd. Det tegnede godt, og efter en meget kort køretur til P-pladsen ved
søens nordvestlige side var vi klar til at gå opdagelse i og omkring den ca. 164ha store Slivsø, som blev
tørlagt i 1950érne, men reetableret i 2004. Både Rødstjert og Munk lod sig høre mens vi gjorde os klar. I det
fjerne kukkede en gøg. Ved søens bred svømmede både gråænder, krikænder, knarænder og gravænder
omkring. Herefter måtte vi have teleskoperne frem. En vaks deltager spottede en Atlingand, som blev
studeret grundigt. Desværre var den for langt ude til man for alvor kunne studere dens flotte fjerdragt. Tæt
på kunne vi til gengæld både se og ikke mindst høre Lille præstekrave. Turlederen Kurt kunne fortælle, at
han tidligere mest så den i grusgrave eller andre områder med vand og sten, men den er en opportunist og
slår sig ned, når blot de mest essentielle krav er opfyldt. Tørken og den østlige vindretning har gjort søen
mere lavvandet og herved er der især ved søens øer fremkommet frilagt søbund, som vadefuglene kan
fouragere i. Her var både Mudderklire og Hvidklire. En del hættemåger holdt til ved en af øerne, og på
vandfladen svømmede de allestedsværende grågæs og knopsvaner. De sidste dog i et usædvanligt stort
antal, Kurt anslog det til mindst hundrede. Det er formentlig uparrede individer, der ikke yngler i denne
sæson, kommenterede han. Se en Stor lappedykker med en fisk i næbbet, udbrød en deltager, en anden
havde spottet en tårnfalk. Jo, der var liv i og ved den ca. 2,4km lange og ca. 800m brede sø med en
gennemsnitlig dybde på 2,2m.
Det skulle dog blive bedre endnu. Øerne i det sydøstlige hjørne ved landsbyen Diernæs kunne godt være
interessante, mente Kurt, og det skulle han få ret i. På parkeringspladsen kunne man få
Kornnværling/Bomlærke repeteret på nærmeste hold. Landsvaler og ikke mindst digesvaler fløj
fouragerende omkring. En rørspurv satte sig på et tagrørstrå i 5-10m´s afstand og sang for os, noget senere
gjorde en sivsanger det samme. Om der også sneg sig en rørsanger ind forblev uafklaret, vi var ellers
overbeviste om, at det var den vi havde hørt hele tiden, men pludselig satte der sig en sivsanger med sin
tydelige øjenstribe på toppen af et tagrør og sang. Notaterne måtte herefter rettes lidt til. Mindre i tvivl var
vi dog om de 2 havørnes kald, de sad i en busk ca.500m fra os. Kurt mente, at det måtte være det par, der
slog sig ned i den nærliggende og nybyggede rede, men yngleforsøget må have slået fejl for dem, for ellers
ville de ikke have haft tid til at sidde her men have travlt med at opfostre ungerne. I det fjerne kredsede en
Rød glente og en musvåge viste sig også. Øerne foran os kunne byde på rugende sildemåge og Stor
præstekrave samt Stor kobbersneppe. Sammen med mudderkliren spottede en deltager en Temmincksryle,
og Kurt kunne udpege en almindelig ryle i sommerdragt. En Tinksmed med sine gulgrønne ben og brede
lyse øjenstribe var ivrig fouragerende. Så kunne der vist heller ikke presses mere ud af den
observationsplads, og en veltilpas gruppe drog videre til en lille holdeplads på den nordlige side af søen.
Her skulle der være gode muligheder for at se isfugl ved den kanal, der løber parallelt med søen havde Kurt
ladet os vide. En overflyvende havørn blev forfulgt af 2 gråkrager, og en havesanger hørtes i baggrunden,
men isfugl var der ingen af.
Efter planen skulle vi nu køre til Hindemade, men Kurt ville gerne et smut forbi Christiansdals
”Vandkraftværk”, nogle få kilometer vest for Hindemade. Værket, der i sin storhedstid forsynede halvdelen
af Haderslevs befolkning med strøm, fik vand fra en opstemning af Tørning å, men nu er værket et
arbejdende museum og opstemningen er bibeholdt. Den gamle laksetrappe er stadig intakt, og i
vintermånederne er der mulighed for at se vandstær her. Der var god strøm i laksetrappen og Kurt fortalte,
at de indbyggede skråtstillede træstykker langs siderne af ”trappen” har til formål at bremse
vandstrømmen så meget, at laksen kan svømme i en mere langsom rindende vandsøjle op ad ”trappen”. Vi
fulgte åen et lille stykke nedstrøms og var så heldige at både høre og se en bjergvipstjert synge.

Isfuglen var åbenbart fløjet til Hindemade, for der kom den flyvende kort efter, at vi var ankommet. Nogle fjord/havterner fløj hen over søen, en ravn fulgte efter i et højere luftlag. En flok grågæs vandrede med deres kendte advarselslyd mod søen, men hov, den ene så noget lys ud. Det er en Snegås, forklarede Kurt, ikke den kendte hvide, men den anden farvevariant ”Blågåsen”. Den har godt nok hvidt hoved, forhals og halespids, men resten er i grålige nuancer. Ved vandkanten stod en Klyde med 3 unger, og henne ved fugletårnet spottede vi en Strandskade med 2 unger. Flere fjordterner lå på rede. En rigtig god oplevelse ovenpå de andre vi havde fået. Bortset fra de allerede nævnte og en enkelt Stenpikker kunne Hindemade denne dag ikke føje nye arter til vor liste, men området er en interessant fuglelokalitet, der altid er et besøg værd. Nu var klokken efterhånden blevet seks, og det var tid til at slutte. En oplevelsesmættet gruppe kunne kun give Kurt medhold i, at selvom grågæssenes nærmest konstante kaldelyde kan virke irriterende, så er lyden dog med til at give en særlig stemning over et vådområde. Denne sene eftermiddag blev denne stemning yderligere forstærket af det bløde lys fra den nedadgående sol og lydene fra de øvrige mange fuglearter.

En stor tak til turleder Kurt Storgaard for kyndig vejledning, og det arbejde der altid følger med ved at arrangere en fugletur. Kurt skal sammen med lokalforeningen også have tak for at sætte større fokus på de syd- og sønderjyske fuglelokaliteter. 

Referat og billeder: Peter Dam-Hansen (Atlingand Erik Borch)

Fugleliste:

Slivsø:

Knopsvane Grågås Nilgås Gravand Taffeland Troldand Atlingand Skeand Knarand Gråand Krikand  

Toppet Lappedykker Gøg Blishøne Fiskehejre Skarv Strandskade Stor Præstekrave Lille Præstekrave Vibe Stor Kobbersneppe Temmincksryle Mudderklire Hvidklire Tinksmed Hættemåge Sildemåge Sølvmåge Rørhøg Havørn Rød Glente Musvåge Tårnfalk Råge Sivsanger Bysvale Landsvale Digesvale Gransanger Munk Havesanger Gærdesmutte Rødhals Rødstjert Solsort Hvid Vipstjert Stillits Bomlærke

Christiansdal: Bjergvipstjert Stor Flagspætte

Hindemade: 

Snegås (Blågås) Grågås Gråand Taffeland Troldand Skeand Strandskade Klyde Stenvender Mudderklire Fjordterne Havørn Musvåge Isfugl Ravn

thumbs_a152-7983-1
20220516_151501

Tur til Skjern Enge 12.05.2022

dav


Kl 9 den 12. maj mødtes i alt 17 medlemmer af DOF-Sydøstjylland ved Hestholmtårnet nord for
Lønborg. Det blæste en del, men ellers var vejret godt på hele turen. Conny Brokholm bød
velkommen, og gruppen besteg tårnet, som heldigvis kan rumme mange.
Landsvaler sværmede rundt, og nogle var i færd med at bygge rede i tårnets trækonstruktion. Gule
og Hvide Vipstjerter, nogle få Stære og en enkelt Stenpikker var også meget synlige omkring tårnet.
Der var Vibe, Tinksmed og Mudderklire ved bredderne, Knopsvane (nogle på rede, Grågås (heraf
nogle med gæslinger), Gråænder og fem Store Skalleslugere på vandet. I luften flere småflokke af
Grågæs, nogle få Skarver, enkelte Fjordterner og de sædvanlige Hætte- og Sølvmåger. En gammel
Havørn viste sig mod nordøst, kredsede lidt og fortrak igen. En enkelt Skestork sås et par gange
(måske den samme). En lokal oplyste, at der til tider kan være op til 40. (Ved den nærliggende
Skaven Strand ud mod Ringkøbing Fjord plejer der at være en koloni på en lille, tagrørsbevokset ø.)
Næste stop var den første P-plads nord for Hestholmtårnet. En Rørhøg hun med meget lyse partier
fortil kredsede meget om et bestemt sted i rørskoven vest for Lønborgvej. Tre Knarænder passerede
hurtigt forbi os – ikke alle nåede at se dem.
Vi kørte videre mod Falbækvej i nordvestlig retning for at søge efter rastende Pomeransfugle,
områdets store specialitet på denne årstid. De første marker, vi passerede, havde for høj
bevoksning. Længere fremme kom en knoldet, næsten bar mark på højre side kun med spirende
korn midtpå. Der så vi en flok på op mod 20, som gik diskret rundt og søgte føde i spredt orden. Alle
fik dem at se i teleskop og nød synet. (Vi sprang over sidevejen Grønæltevej, hvor vi har fundet dem
tidligere.) Flere Bomlærker sang i buske langs vejen, foruden talrige Sanglærker i sangflugt. En lille
flok Gravænder passerede. En Fiskehejre eller to viste sig også.
Videre til Pumpestation Nord, hvor der var mange redebyggende Bysvaler, som opsamlede jord ved
P-pladsen. En lille gåtur vestpå ad den lave dæmning gav syngende Rørsanger og Tornsanger på
højre side og Gran-, Løv-, Havesanger og Munk. Tornirisk og Gulspurv sås og hørtes i buskene ved
bygningen. En Rørhøg han dukkede op over rørskoven lidt sydpå. Frokosten blev indtaget oven på
bygningen, lidt på trods af den kølende blæst.
Vi genbesøgte Falbækvej og så igen Pomeransfuglene , nu på nabomarken. Ved Hestholmtårnet så vi
ikke meget nyt for dagen.
Sidste stop var Lønborgtårnet, lidt trangt for så mange, men vi så seks Temmincksryler, en ny art for
flere af os. Endvidere enkelte Tinksmede og en Mudderklire, som fint demonstrerede hvor små
Temmincksryler er. Et par af Skeand lå og hvilede, og vi så nogle Grågæs, Gråænder og Toppede
Lappedykkere. En Skestork viste tydeligt, hvordan den finder føden. Gøgen kukkede, Rørspurve sang.
En gammel Havørn, meget bleg fortil, kom ret tæt på os, da de første biler allerede var kørt.
Det var måske ikke den allermest artsrige tur, til dels nok på grund af blæsten, men vi så, hvad vi
kom efter, så vi skiltes glade og tilfredse kl. 15.
Jens Erik Sørensen

dig
dig

Skovens Dag på Trelde Næs 8. maj

Helle Johannesen
 
 

  Skovens dag på Trelde Næs.

På årets hidtil flotteste dag 8 maj, startede skovens dag på Trelde Næs. Formanden for Klima, Energi og Miljøudvalget Tommy Rachlitz Nielsen åbnede med en velkomsttale . Temaet i år var biodiversitet.

I løbet af dagen havde man arrangeret  foredrag om naturpleje og guidet tur i skoven.

Her var 14 forskellige stande, fordelt rundt i skoven og på stranden. DOF Sydøstjylland havde også en stand med. Her kunne man nærstudere de mange udstoppede fugle. 

Vi havde tegnekonkurrence for børn og quizz for alle der havde lyst til at afprøve deres kunnen. Der kom en lind strøm af glade og nysgerrige besøgende hele dagen. Så en rigtig god oplevelse. Her ses vinderen Kristoffer af tegnekonkurrencen, få overrakt sin præmie af Birgitt Wiese.

Marianne Fock

 
IMG_13551
Helle Johannesen

Hammer Mølle 01.05.2022

PVAN2613
 
 

Vi var 18 der mødte op på turen til Hammer Mølle incl. turleder Peter Damgaard.

Kl. var 07.00 og vejret var fint – vindstille, klart uden direkte sol – men koldt, da vi startede.

Temperaturen steg fra 3 til 10 grader i løbet af turen og solen kom frem ind imellem.

Vi startede på P-pladsen ved Hammer Mølle Sø. På vej ned til søen så og hørte vi Munk,

Skovpiber, Blåmejse, Bogfinke, Ringdue, Solsort og Gransanger

Gransangeren tager kun til Sydeuropa om vinteren og når derfor først tilbage til Danmark

om foråret i forhold til løvsangeren, der overvintrer i Østafrika. Da de konkurrerer indbyrdes

om føden og de samme ynglesteder og da gransangeren kommer først, tager den de bedste

steder og det kan være medvirkende til, at løvsangeren ikke er så talrig som gransangeren i

Danmark.

Ved søen så vi Knopsvane på rede og Tårnfalk musende. Et rådyr løb væk, da vi kom.

Stor flagspætte hamrede løs med sin rytme, der starter hurtigt for så at ebbe ud, en

forholdsvis kort rytme.

Videre fra Møllesøen så vi Topmejse og Dompap og hørte Sortmejser. Vi så en stor rovfugle-

rede i en lærk på vejen fra Møllesøen. Vi hørte Gærdesmutte og Halemejser og flere andre

arter. Vi fulgte stien ind i skoven. Her viste Peter os en Hæg (Majtræ), der var ved at springe

ud og en Tørst, et lille træ, der er vært for citronsommerfuglens larver. Udtræk af barken,

Frangula, kan bruges til afføringsmiddel.

Ud over markerne så vi Skovpiberens karakteristiske flugt i luften dalende ned fra det træ,

den sad i, mens den sang. Her så vi også Hvid Vipstjert, Sanglærke og Stær.

Vi kom ned til Gudenåen. Her var vi tæt på Gudenåens udspring og Peter forklarede,

om Gudenåen og Skjernåens udløb og om fortidens forkastninger, hvorved de dybe slugter

er fremkommet og om istidens gletsjere og smeltevand for mere end ti tusinde år siden.

Lige inden vi gik over broen, viste Peter os et grævlingetoilet. Grævlinger er renlige og har

deres toilet væk fra hulen. Vi så også bl.a. Rørspurv og Halemejser og her hørte vi mange

løvsangere.

Oppe igen havde vi en fantastisk udsigt fra højsletten. Her er der sat Konik heste ud. Det er

polske vildheste, der genetisk er tæt på den oprindelige europæiske vildhest. Konikhestene

er meget nøjsomme og robuste, og de plejer naturen ved bl.a. at holde krattet nede. Det

skaber gode betingelser for mange blomster, insekter og fugle.

På et sted på en skrænt kunne vi se de tydelige sandlag fra fortiden. Her var der desuden et

Grævlingebo,der dog ikke så beboet ud. Indgangshullet til et grævlingebo er aflangt.

Vi kom ned til et lille vandhul. På marken omkring så vi tuer med Gule Engmyrer. De holder

Rodlus som husdyr. Rodlusene afgiver en meget sød væske, som myrerne spiser.

Vi hørte grønspætten tydeligt i træerne lige overfor os på den anden side af vandhullet; men

vi kunne ikke se den.

I dette terræn blev der tidligere gravet brunkul dannet af træer, der voksede for

18-19 millioner år siden.

Vi holdt kaffepause på skrænten med udsigt over ådalen. Her hørte vi dobbeltbekkasinen

mange gange. Den blev også senere set flyvende med sine to yderste halefjer i

vibrationer.

Vi så Skovhornuglen, der fløj lige hen over vores hoveder og vi fik øje på reden i en skovfyr.

Reden er formentlig genbrug af en gammel kragerede. Det benytter Mosehornuglen sig ofte

af. Vi kunne ikke se, om der lå en fugl i reden

Vi kom forbi en stejl skrænt, hvor man igen tydeligt kunne se forskellige lag. Øverst var der

morænesand, der var gulbrunt. Det kan bruges til at bygge af og det havde en masse

Digesvaler gjort. De fløj hen over vores hoveder og man kunne se mange redehuller i

morænesandet. Nedenunder var der hvidt strandsand, kvartssand. Det stammer fra før

istiden, hvor havet gik herind og hvor Danmark var landfast med Norge. Dette sand kan

bruges til vandrensning og i gamle dage blev det brugt til gulvsand; men det kan ikke bruges

til at bygge af, da sandskornene er for runde og glatte.

Vi gik videre, igen opad, og her i højden hørte og så vi en masse måger i en ”mågeskrue”,

hvor mågerne fløj på de opadgående luftstrømme. Vi så også en Tornirisk, en Stenpikkerhun

og -han samt en Bynkefugl.

Turen afsluttedes på P-pladsen ca. kl. 11.00 til lyden af bl.a. stor flagspætte, bogfinker,

gransangere og en kragekoncert.

Tak til Peter for en dejlig tur med mange forskellige fugle og andet godt.

Fugle hørt og eller set:

Munk, Blåmejse, Bogfinke, Ringdue, Solsort, Gransanger, Knopsvane, Tårnfalk, Musvit,

Stor flagspætte, Topmejse, Dompap, Sortmejse, Gærdesmutte, Halemejse, Løvsanger,

Fasan, Stillits, Sangdrossel, Gråkrage, Gråand, Grågås, Landsvale, Gulspurv, Hvid Vipstjert,

Sanglærke, Stær, Spætmejse, Vibe, Grønspætte, Dobbeltbekkasin, Skovhornugle,

Digesvale, Tornirisk, Stenpikker, Bynkefugl.

Referent

Marianne Fock

 
IMG_7498
IMG_7508

Fugletur, Rands Fjord d. 20. marts 2022

Toppet lappedykker

Mødested: Parkeringspladsen på Fårbækvejen.
Deltagere: 10 personer – 3 fra Århus, 3 fra Horsens samt 4 fra Fredericia.
Vejr: Klart vejr med sol og en let kølig brise.
Tur: Vi gik fra Fårbækvejen ned langs og over lavbundsområdet forbi FDF’s hytte (Slottet) og videre ad
Fagerlien ud til Fugletårnet, hvor vi gjorde ophold cirka en halv time. Kommunens stianlæg og lang tids
tørke gjorde turen let. Undervejs kommenterede jeg efter evne landskabsformer og brydningen af kiselgur.
Efter turen har jeg på arealinfo.dk tjekket, at lavbundsområdet ligger i noget der ligner havniveau.
Turen tilbage gik ad Fagerlien forbi ejendommene her. Ved parkeringspladsen på Fagerlien søgte vi ind
gennem skoven forbi hestefolde og tilbage over gangbroen til Fårbækvejen. Denne del af turen er præget
af imponerende hasler og en del fritstående ege. Vi diskuterede her om det røde i hasselblomsterne er
kronblade eller støvfang – jeg tog fejl, det er støvfang.
En af deltagerne fra Fredericia kunne oplyse at området traditionelt har været den fattige ende af sognet
grundet magre jorder, sump og kuperet terræn.
Artsliste: Sangdrossel, stær, skarv, ravn, dompap, spætmejse, blåmejse, musvit, solsort, ringdue,
fuglekonge, rødhals, sumpmejse, halemejse, toppet lappedykker, fiskehejre, sølvhejre, sangsvane, gråand,
blishøne, stor flagspætte, sjagger, vindrossel, musvåge, fasan, grønirisk, (misteldrossel).
Jeg takker Leif for artslisten. Parentesen om misteldrossel skyldes at det muligvis kun var mig, der hørte
eller troede på den.
Jeg takker for aktiv og engageret turdeltagelse.
Skuffelser: Ingen havørn og få andearter. Jeg overvejer at gøre det 14 dage tidligere i 2023.
Gunner, Trelde 30.3.2022
 
 
_T0A5067 (1)
Musvåge3 (1)

Tur til Dons Nørresø 13/3 2022.

dav
 
 

 

En tur til Dons Nørresø er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed for lokalforeningen. En af grundene er sikkert, at der er en sti (nogle steder dog kun en trampesti) hele vejen rundt om søen, og fordi man for det meste har fri udsigt ud over den 100 ha store sø. På rundturen går man igennem flere naturtyper, herunder pilekrat og tagrørssump, så her er stort set altid noget interessant at se eller høre for den fugleinteresserede. På den såkaldte ”Mågeø” i den midt-nordlige ende er der næsten garanti for gæs, ænder og flere mågearter. Søen er sammen med den sydlig beliggende Dons Søndersø opstået ved opstemning i 1920 med det formål at tjene som vandreservoir til Harteværkets turbiner, der producerede elektricitet til Kolding By. Efter en naturrestaurering i 2007 af områdets åsystem er Dons Nørresø nu mere et bufferreservoir for Harteværket, der nu fungerer som ”arbejdende museum”. Vanddybden i Dons Nørresø er 1,5-2m over det meste af søen.

Vor turleder Nina Rosendahl Larsen kunne i strålende solskin hilse 22 deltagere velkommen på parkeringspladsen ved Vester Nebel Kirke. På turen ned til søen trak en musvåge forbi. Musvåger er meget variable i farven. Fjeldvågen, som musvågen let forveksles med, har 2 mørke knopletter og en mørk plet på bugen, forklarede Nina, og tilføjede, at i flugten fremstår fjeldvågen således med 3 mørke pletter og musvågen kun med 2, medmindre det er en meget lys musvåge, hvor knopletterne næsten ikke er til at se og er kommaformet. Dette kan være en hjælp til at holde dem adskilte.

Området her er et godt sted for Træløber og Korttået Træløber, påpegede Nina. De er dog næsten umulige at kende fra hinanden på udseendet, men deres sang er vidt forskellig. Træløberens sang kan minde lidt om bogfinkens sang med en ”starttone” efterfulgt af en nedadgående tonerække. Sangens længde er på ca. 2,5 sek., hvorimod den Korttåede Træløbers sang er væsentlig kortere og kun varer 1-1,5 sek. og lyder mere som ”tyt ly de tyt  srri”, understregede Nina. Ikke nok med det, længere fremme gjorde Nina os opmærksomme på Misteldroslens sang, som minder meget om solsortens, men tonelejet er lidt dybere og sanglængden er kortere, ca. ½ – 1 sek. Solsortens varer ca. 2-3 sek. Den er lettest at høre her i marts, hvor den ikke drukner i fælleskoret. 

Her ved det sumpede pilekrat kan man let støde på sumpmejse, oplyste Nina. Sumpmejse og fyrremejse ligner jo hinanden meget med deres sorte hætte, men heldigvis er deres sang forskellig, kommenterede Nina og fortsatte, mens sumpmejsens kald er totonet og lidt ”musvitagtig”, så lyder fyrremejsens kald mere som kvækerfinkens langtrukne ”dææh dææh dææh”. Vi ser en del fejlregistreringer i DOFbasen mellem disse 2 fugle, idet nogle tror, at de har set fyrremejse ved deres foderbræt, men det vil i langt de fleste være sumpmejsen de har haft besøg af.

Fra søens østlige side havde vi en fin udsigt til ”Mågeøen”. Her var både grågæs, pibeænder, gravænder og skarver. En flok viber fløj forbi og på vandfladen sås desuden Toppet Lappedykker, Stor Skallesluger, Knopsvane og Troldand. For ca. 20 år siden holdt en hættemågekoloni til her på øen, men hættemågerne er blevet fordrevet af sølvmågerne, som nu dominerer øen, oplyste Nina, men det ser ud til at hættemågerne er flyttet til Kongens Kær ved Vejle. 

”Havørn” var der pludselig en der råbte, og ganske rigtigt på himlen sås tydeligt en svævende havørn, sammen med en Rød glente. Et flot syn på en solskinsdag og Nina kunne tilføje, at man her på ”Højderyggen” i denne tid med fordel kan studere rovfugletrækket. Men ikke kun ”himlens fugle” kunne Nina udpege, også de mere diskrete undslap ikke hendes opmærksomhed. Jeg hørte en vandrikse, sagde hun, den er let at kende på sit karakteristiske kald, der lyder som et ”grisehyl”, og da fuglen ikke kom med flere lyde, kompenserede Nina os med en ganske vellykket imitation. Mange tror det er dens sang, men den lyder mere som ”kyp – kyp – kyp …..”, kommenterede Nina og tilføjede, at vandriksens kald (grisehylet) kan godt forveksles med kaldet fra Gråstrubet lappedykker, men det kan være en hjælp, at de har forskellige levesteder. Gråstrubet lappedykker ynder mere åbent terræn, som for eksempel nyanlagte søer, mens vandriksen mere er til tilgroede bræmmer og tagrørssump. 

Kaffepausen blev holdt i den sydlige ende på den lille parkeringsplads ved ”Soldaterbroen”, og hvor en kort kanal forbinder Dons Nørresø med Dons Søndersø. Med lidt held kan man her se isfugl, oplyste Nina og fortsatte, men lige nu må vi nøjes med fuglekongerne derovre og pegede hen mod de nåletræer, der stod på den anden side af stien. En havørn kom forbi under kaffepausen og herefter nød vi hjemturen i det lune forårsagtige solskinsvejr. Ankommet til parkeringspladsen kunne vi sige mange tak for en god og ikke mindst lærerig tur til turleder Nina, som med sin viden og fortællelyst denne smukke martsdag bragte os sikkert igennem fuglelivet ved Dons Nørresø.

Ref. Peter Dam-Hansen 

Fugleliste:

Toppet lappedykker Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Gravand, Pibeand, Gråand, Troldand, Stor skallesluger, Rød Glente, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Vandrikse, Vibe, Hættemåge, Stormmåge, Sildemåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Rødhals, Solsort, Misteldrossel, Fuglekonge, Sortmejse, Blåmejse, Musvit, Spætmejse, Træløber, Korttået træløber, Allike, Råge, Ravn, Bogfinke, Grønsisken, Gulspurv.

IMG_20220313_103612_resized_20220327_044254316
IMG_20220313_110247_resized_20220327_044351430

Tur til Bøjden Nor og Brændegård Sø 08.02. 2022.

dav
 
Tak til Conny og Peter for fin tur til Bøjden Nor d. 8/2 – 22.Vi lærte meget af dem undervejs
Den startede ganske vist med skyer, regn og strid vind fra vest. Men regnen holdt da vi steg ud af bilerne. Og ænder er ligeglade med vind og vejr. Bjergænderne lå i lang vuggende stribe ude på Noret, og sov. Om natten trækker de ud på Lillebælt og fisker efter muslinger og smådyr, de er kødædere. Om dagen hviler de. De lå sammen med troldænderne. De to ænder ligner hinanden, men bjerganden er uden viften i nakken og dens ryg er lys grå. Og når en hun ellers trak hovedet ud fra putteskjulet under vingen, kunne vi se den kridhvide blis inde rundt om næbbet. Og der var taffelænder. Hannen med det kønne rødbrune hoved og røde øjne, og hunnen med de lyse briller med stang på. Elegante spidsænder var der, og hvinænder med den hvide kindplet. Og pibeænder. Og også strandskader og viber. De store skalleslugere var i højt humør og kulørte dragter, (det er den med krogen yderst på næbbet). Fire hanner lå ude i vandet og skiftedes til at strække hovedet til vejrs og lave fremstød ind mod to hunner, der stod inde på en tange og kiggede på – og til at jage hinanden væk. 
Fra vejen øst for Noret så vi ned over bakken med søerne og vandet længere ude. Og hørte bramgæssene galpe og pibeænderne pibe. Og nogle hvide mågers mere varierede skrig. Fra omme bagved kommenterede en række forblæste og stivbenede hejrer hæst de andres formåen. 
Syd for Noret gik vi op til fugleskjulene. Og hørte lærken. Kan det passe? 200 sjaggere overdøvede trillerne. Og en lille flok engpibere i hoppende flugt tog resten af opmærksomheden. Vi spiste madpakkerne i Klydeskjulet. Og så det lysne op i turkis fra nord. Og så var der pludselig lys og blå himmel overalt, og alle fuglene fik farver på. Og der var ikke bare en, der var to lærker, og de hang deroppe og de trillede løs. Og Lillebælt blev både grønt og preusserblåt. Og derude dukkede ederfuglene op over bølgerne og forsvandt igen, nok så fredsommeligt, de havde dannet par og ventede vel bare på at komme igang.
Herfra gik det videre til Brændegårdssøen. Og her må en anden tage over. Jeg måtte lige ud og gå en tur på strandvolden og få lidt mere bølgeslag og vind i hovedet. 
 
Kh Nina
 

Vi kørte fra Bøjden Nor de 23 km til Brændegård Sø, og her kunne vi rigtig nyde solen, og at her var læ for vinden. Der var ingen synlige Havørne på øen, men der var også højvande, så der manglede sandtanger i begge ender af øen. Her ses de meget ofte. Vi så Fiskehejre, 4 Sølvhejrer, 5 Stor skallesluger, Troldænder, Gråænder og større flokke af ænder meget langt væk.

Over skoven var der 2 Musvåger, og da vi lige havde spist chokoladen, som var trøst for manglende Havørn, kom der en flyvende flyvende fra nord. Vi kunne følge den hele vejen langs søen til den forsvandt bag skoven. En udvokset fugl med lyst hoved og helt hvid hale.

Ref Jens Erik og Conny

Fugleliste: Skarv, Sølvhejre, Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Bramgås, Gravand, Pibeand, Knarand, Krikand, Gråand, Spidsand, Taffeland, Troldand, Bjergand, Ederfugl, Hvinand, Toppet skallesluger, Stor skallesluger, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Strandskade, Vibe, >>Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Sanglærke, Engpiber, Sjagger, Blåmejse, Musvit, Allike, Råge og Gråkrage.

   

sdr
sdr

Tur til Gudsø Vig den 27/1 2022.

7680
 

Skal – skal ikke – var der nok en del, der spurgte sig selv om morgenen den 27. januar, da lokalafdelingen bød på fugletur til Gudsø Vig ved Kolding Fjord. En kraftig nordenvind på omkring 11 m/s og en temperatur på 5 °C, indbød ikke just til fuglekiggeri og kaffedrikning i det fri. Alle bange anelser blev dog gjort til skamme, 13 medlemmer havde trodset vejret og stod kl. 10 klar ved P-pladsen for at høre turlederen Kurt Storgaard byde velkommen og høre nærmere til dagens rute. Vi skulle en tur rundt om Hovens Odde, som omkranses af Eltang- og Gudsø Vig og standse der, hvor vi fandt noget interessant. Odden ejes af Hovens Odde Spejdercenter og er dermed privatejet, men der er offentlig adgang.

Vi startede med at gå ned mod Eltang Vig og kunne derfra nyde den flotte udsigt over vigen. Sådan har det ikke altid været, kunne Kurt fortælle. Tidligere stod her grantræer, men de er blevet fældet for udsigtens skyld. Vi fortsatte til højre gennem nåleskoven, som er blevet opkøbt af Kolding Kommune for at nå ud til en lysning med en pragtfuld udsigt over Eltang Vig. På vandfladen sås Lille Lappedykker i spredt flok (mindst 20) og Stor Skallesluger (1 par) samt nogle knopsvaner. En flok grønsiskner kom forbi og nogle dompapper holdt til i trætoppene. En skovskade var ikke helt tilfreds med vor tilstedeværelse, mens overflyvende sølvmåger ikke tog notits af det. Kurt pegede ud mod ”indsnævringen” for enden af vigen og fortalte, at vigen i 1873 blev inddæmmet og tørlagt med det formål at dyrke jorden. Projektet løb ind i mange vanskeligheder og blev aldrig rigtig rentabel. Da dæmningen i 1973 blev brudt under en storm, og det salte fjordvand atter oversvømmede vigen, opgav man hele projektet, da ingen ville bekoste mere på det.. Resterne af dæmningen lod man stå og ses nu som 2 landtanger.

Jeg er kommet her i mange år og kan huske de hundreder af blishøns og mange knopsvaner, der rastede her i vigen. Det er gået stærkt tilbage med dem, men der kan spores fremgang nu, fortæller Kurt videre, årsagen er formentligt, at vandet er blevet renere, og dermed trives vand- og bundplanter, herunder ålegræs bedre. Her er dog stadig en del hundestejlere, som tiltrækker Toppet Skallesluger. Vi fortsatte turen ved at følge vejen hen mod resterne af den brudte dæmning. Undervejs stødte vi på en lille flok halemejser, Solsort og Stor Flagspætte, samt Spætmejse og en Fiskehejre, der stod ved vigens modsatte bred. Fremme ved den brudte dæmning var der anlagt en landgangsbro med bænke, hvor vi kunne nyde udsigten helt til Fænø Kalv. Foran os lå Kidholmene, 2 små sammenhængende øer, der tidligere husede både en hættemåge- og en ternekoloni, senere tog skarver og sølvmåger over. Skarvekolonien var så stor, at den ødelagde bestanden af Småbladet Lind, kunne Kurt fortælle. Antallet af skarver er efterfølgende faldet. Vi kunne kun se rederne fra en rågekoloni på den store af øerne, men på den smalle landtange øst for øerne var der mere liv. Her rastede 25 gravænder, 3 strandskader, 1 svartbag, 2 gråkrager og nogle sølvmåger. På vandet kunne vi tælle 5 hvinænder og 6 knopsvaner. Er man heldig kan man her især i februar/marts se flokke af alke flyve tæt over vandet, oplyste Kurt, nogle gange når de helt ind til Kolding havn inden de vender om og flyver tilbage igen i deres rastløse færden. Lomvier er også almindelige her.

Efter kaffepausen fortsatte turen til enden af Hovens Odde, og her mærkede vi for alvor, at vi indtil nu havde gået i læ af odden, for her blæste nordenvinden os næsten omkuld, En regnbyge gjorde det ikke sjovere, så vi søgte læ bag en hytte indtil den trak over. Vejen var nu blevet til en smal og til tider smattet skovsti, men alle havde fornuftigt fodtøj, så vi kunne også nyde udsigten over Gudsø Vig mellem de opvoksende ahorntræer, hvoraf flere var væltede. De har svært ved at holde sig oprejst i det plastiske ler, der er almindeligt her, mente Kurt. Egentligt burde der stå elletræer her, men Ahorn er meget konkurrencedygtig, også under ugunstige kår. Skoven blev afløst af et tagrørsbælte, hvor der heldigvis var lagt gangbrædder ud. En flok hættemåger rastede her, og på den modsatte bred lå en flok hvinænder (ca. 30 stk.). Fremme ved skoven lød et gentagen ”srri”, og Kurt forklarede, at det var træløberens kald. Vi fik da også spottet den sammen med en bogfinke. Som rosinen i pølseenden fik vi en lille fin oplevelse med 2 egern, som sprang elegant fra gren til gren i et bøgetræ, den ene mistede dog fodfæstet og faldt ned, hvorefter den uskadt skyndte sig væk. Om det var rivaliserende hanner eller andet fik vi ikke opklaret, men det var et betagende syn, at se deres hurtige bevægelser.

Klokken var blevet 2, da vi nåede P-pladsen, og trods det drilske vejr kunne vi sige tak til Kurt Storgaard for en god tur, og hans lyst til at øse ud af sin viden og erfaring fra dette område, som han har besøgt siden han var barn. Vi håber sammen med Kurt, at Eltang- og Gudsø Vig naturmæssig fortsat vil udvikle sig i positiv retning, så fordums rige fugleliv atter vender tilbage og sammen med skoven vil danne et mangfoldigt og oplevelsesrigt naturområde.

Ref.: Peter Dam-Hansen

Billeder: Niels Clement

Fugleliste

Lille Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Gravand, Hvinand, Stor Skallesluger, Toppet skallesluger, Strandskade, Hættemåge, Sølvmåge, Stormmåge, Svartbag, Stor Flagspætte, Solsort, Vindrossel, Rødhals, Gærdesmutte,  Halemejse, Blåmejse, Musvit, Sumpmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, Råge, Gråkrage, Allike, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønsisken, Dompap, Gråand, Ederfugl, Toppet lappedykker, Ringdue, Musvåge.

Egern

    

7665
7650

Tur til Den Genfundne Bro 02.01.2022

IMG_6666
 
14 friske fuglekiggere mødte op på denne 2. dag i det nye år.
Det var mildt, 8-10 grader og vindstille, men meget diset med en sigtbarhed på ca. 3-400m.
På P-pladsen hørte vi sangsvaner trompetere i det fjerne og en dompap i træerne i nærheden.
Langs stien ned til Den Genfundne Bro hørte vi bogfinke, spætmejse og gærdesmutte og vi så ringdue og gråand nede ved åen.
Fra broen så vi ned på det gamle oprindelige åløb, Døde Å, som nu har fået mere vand. Da broen blev bygget, var den nordens højest beliggende bro med 13,4 m ned til vandoverfladen.
Vi fortsatte ned langs broen og videre op mod Bredvad Sø, hvorfra vi fortsat kunne høre sangsvanerne. Vi krydsede den nye lave bro, der forbinder stien inde i skoven.
Vi standsede og så på et væltet træ, der var blevet hugget i af en spætte, måske sortspætte, da spånerne var ret store.
Et bøgetræ bliver i gennemsnit 400 år, hvis det får lov til at blive stående. Men de fleste træer at den størrelse blev hugget om under krigen for at skaffe brændsel til bilerne, så store gamle træer der ikke mange tilbage af i skovene. I Danmark har vi kun et oprindeligt grantræ, skovfyrren, det kan også blive meget gammelt.
Vi så stor flagspætte, sortmejse, fuglekonge, blåmejse på vejen hen mod Bredvad Sø. En  fiskehejre lettede, da vi kom. Vi så lille lappedykker og kunne nu se sangsvanerne, som vi havde hørt hele tiden. Der var desuden blishøne, knopsvane, hvinænder og isfugl.
Vi gik videre langs dæmningen og vi hørte ravnen. Vi hørte også misteldrossel tæt ved.
Vi fortsatte ad banestien og så sumpmejse, musvit og skovspurv.
Ved Naldal Sø fløj en flok grønsiskener forbi os. I søen lå en stor skallesluger, gråænder og grågæs,
Vi gik forbi Vestbirk Sø. I et lille vandhul overfor Vestbirk Sø, så vi 15 skalleslugere ret tæt ved.
Nede ved Vestbirk Vandkraftværk indtog vi den medbragte kaffe. Her så vi en flok halemejser.
På vej tilbage mod parkeringspladsen, så vi 2 gråkrager i et træ.
Tilbage på P-pladsen 12.15 talte vi om de kommende ture og kørte så hver til sit.
Tak til Peter Damgaard for en god tur. Vejret kan han desværre ikke bestemme over, selv om han gerne ville. 
 
Referent Marianne Fock
Liste på 27 arter
sangsvane, dompap, bogfinke, spætmejse, gærdesmutte, ringdue, gråand, stor flagspætte, sortmejse, fuglekonge, blåmejse, fiskehejre, lille lappedykker, blishøne, knopsvane, hvinænder, isfugl, ravn, misteldrossel, sumpmejse, musvit, skovspurv, grønsiskener, stor skallesluger, grågæs, halemejser, gråkrage

    

IMG_6671
IMG_6673

Tur til Bygholm Park den 15/12 2021.

Ravn1

Årets sidste tur i lokalforeningens regi gik til Bygholm Park. 8 aktive medlemmer inklusive turlederne Lene Gredal og Peter Damgaard var denne torsdag formiddag mødt op for at høre og se hvad denne bynære park kunne byde på midt i en vintermåned. Selvom måneden indtil da havde været regnfuld, slap vi for byger denne gang, og med en temperatur på 8° C og en let vind fra vest blev det et ganske behageligt opholdsvejr årstiden taget i betragtning. Tilmed kunne vi gennem træerne nyde synet af morgensolen, der spredte sit røde skær over skyerne. 

Allerede fra P-pladsen gjorde de første småfugle sig bemærkede. 4 solsorte mæskede sig i bærrene fra en tjørnebusk. Blåmejser, spætmejser og en musvit søgte også føde der. Turen fortsatte til området foran hotellets store trappe, hvor der står nogle spredte træer og buske. Et af træerne er kendt for at huse en natugle, og minsandten om den ikke sad i et hullet i det træ, hvor den tidligere er blevet set. En forbipasserende spurgte til, hvad vi dog sådan stod og kiggede på, og da han med lidt hjælp fik øje på uglen sagde han, at sådan en havde han ikke set siden han var dreng. 

Turen fortsatte til det såkaldte ”omløbsstryg”. Den del af Bygholm Å, som gennemløber parken, får sit vand fra den opstemmede Bygholm Sø via et sluseanlæg beliggende op mod Schüttesvej. En fisketrappe ved slusen gav tidligere fiskene adgang fra åen til søen og videre derfra. For at sikre en lettere passage og bedre gydeforhold for fiskene, har man fjernet fisketrappen og i 2003 etableret et ”omløb”, hvor en del af vandet fra slusen ledes ud i et særskilt kunstigt anlagt vandløb på ca. 600m, hvorefter det igen slutter sig til Bygholm Å. De forgangne regnfulde uger fornægtede sig da heller ikke, da vi stod ved den øverste del af omløbet. De store mængder vand skabte en, efter danske forhold, kraftig strøm de første ca. 50 meter, herefter mindede vandløbet mere om en bæk, hvis strøm hurtigt rislede henover det udlagte gydegrus. Ideelle forhold for fisk ikke mindst ørreder, men også for fugle, som for eksempel vandstær, som tidligere er set her, men vi fandt dog ingen denne gang. 

På vej mod næste stop kunne Peter nå at fortælle om parkens historie. Hele området var oprindeligt et stort sumpet delta, som havde sit udløb i Horsens fjord. I 1313 tvang Kong Erik Menved efter en bondeopstand bønderne til at opføre en borg med borggrav og at opdyrke den omkringliggende sump. Borgen forfaldt i begyndelsen af 1600- tallet og blev revet ned, selvom den i mellemtiden var blevet bygget om til en renæssanceborg. I 1775 opførtes den nuværende herregård, og i 1918 opkøbte Horsens Kommune Bygholm Herregård med jorder, hvoraf en del senere blev solgt fra. Området er nu et rekreativt område med adgang for alle. Holmen, hvor borgen med den omkransende borggrav lå, er nu fortidsminde. Parken har stadig en høj grundvandsstand, hvor pil, birk og el er blandt de dominerende træarter. 

Vi fortsatte langs åen ad Peblingestien med lindetræer på hver side og kom forbi ”hejrekolonien”, hvor vi dog måtte nøjes med de tomme reder. Fremme ved søerne var der dog gevinst. Foruden de mange gråænder, var her både Knarand (9 stk.), Skeand (3 stk.), Grågås (2 stk.) og Knopsvane (2 stk.) samt Blishøne (18 stk.). På de omkringliggende græsarealer fouragerede en stor flok hættemåger (min. 100 stk.) og de lidt mere diskrete grønbenede rørhøns (12 stk.). Foruden et par skarver havde også et par krikænder fundet hertil. Hættemågerne er overvintrende trækgæster fra Østersøområdet kunne Peter fortælle, vore hættemåger trækker allerede i juli måned til Vesteuropa eller sydligere for at fælde og overvintre. På vejen tilbage til P-pladsen gjorde 2 ravne opmærksom på sig selv, og Peter undrede sig dog også lidt over deres tilstedeværelse i dette område, men da vi så dem sidde i et træ, måtte vi nøjes med at formode, at de var på visit fra en nærliggende skov, som formentlig også var deres overnatningsplads. 

Tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til turlederne for en dejlig formiddagstur, og for at de ville bruge tid på både at vise og fortælle os om Bygholms Parks historie og fugleliv.

Ref. Peter Dam-Hansen 

Billeder Conny Brokholm og Steen Christensen (ikke fra denne tur)

Fugleliste:

Knopsvane, Grågås, Skeand, Knarand, Gråand, Krikand, Ringdue, Rørhøne (Grønbenet), Blishøne, Fiskehejre, Skarv, Hættemåge, Musvåge, Natugle, Stor Flagspætte, Skovskade, Husskade, Allike, Ravn, Gråkrage, Blåmejse, Musvit, Træløber, Spætmejse, Solsort, Sjagger

    

DSC02968
Musvåge2

Tur til Kolstermølle 08.12.2021

Dof1-2

 

På dagen var vejret koldt, blæsende og med slud.

9 trodsede vejret og mødte op incl. Peter Damgaard, turleder. 

Fra p-pladsen så vi en flok grønsiskener over trætoppene.

Først gik vi ned til Mossø ud for Laden. Her så vi troldænder, hvinænder, stor skallesluger, knopsvaner, skarv, fiskehejre og toppet lappedykker

Derefter gik vi op i fugleudsigten i Laden. Her kunne vi se 3 lille lappedykkere i åen lige nede for vinduerne. Senere var der også en hun, stor skallesluger, der dykkede samme sted og 6 han skalleslugere, der fløj op med flot blinkende vinger. Ude i deltaet så vi en fiskehejre, mange grågæs, krikænder, gråænder, nogle pibeænder og nogle knarænder.

Vi gik tilbage til P-pladsen og lagde vores scoper i bilerne. 

Så drak vi vores medbragte kaffe i den gamle vognport. Her blev der observeret en solsort.

Vi gik langs åen og så en meget stor flok grønsiskener nok 300 lige over vores hovedet i nogle elletræer, derudover flere spætmejser og et par blåmejser, en musvit og en gærdesmutte. 

Inden vi gik over vejen, så vi en musvåge på en pæl. Den lettede og vi kunne følge den med øjnene. Vi så en krage blive forfulgt af et par småfugle. 

Længst ude langs åen, inden vi gik op i skoven, så vi natuglen sidde så fint i hullet i sit træ.

Vi gik over åen, hvor løbet er lagt om og vi skiltes nu. Halvdelen gik til bilerne og hjem, resten gik op til sukkertoppen. 

Her var udsigten præget af den nedsatte sigtbarhed og vi så ingen fugle. Men vi fik pulsen op og nød turen i den friske luft.

Tak til Peter for endnu en god tur.

Referent

Marianne Fock

Liste over observerede fugle: Grønsiskener, troldænder, hvinænder, stor skallesluger, knopsvaner, skarv, fiskehejre, toppet lappedykker, lille lappedykker, grågæs, krikænder, gråænder, pibeænder, knarænder, solsort, spætmejse, blåmejse, musvit, gærdesmutte, musvåge, natugle.

I alt 21 arter.

    

Dof2
Dof3

Tur til Hansted skov og sø lørdag 27.11.2021

 

18 var mødt op i dejligt solskinsvejr ved Egebjerg Vandværkssø.

Nina Rosendahl Larsen var vores guide.

Vi startede med at gå ind i Hansted skov ad Kærlighedsstien, som de lokale kalder den. Det var op

og ned ad bakke i et smukt terræn, som også et sted kaldes Lille Grejsdal på grund af sin lighed med

naturen der, om end i mindre omfang. Der er mange store træer også både udgåede og væltede, som

får lov til at blive, idet den kommunale del af skoven delvis drives som naturskov.

Der blev skudt og råbt og hunde gøede fra et jagtselskab på privat område på den anden side af søen.

Vi så 3 rådyr komme springende op ad bakken kort bag os på vores side af søen, de skulle bare væk i

en fart. Larmen forstyrrede ind imellem vores observationer; men heldigvis holdt de en lang pause på et

tidspunkt ikke så lang tid efter, at vi var startet.

Nina forklarede om de fugle, vi kunne se og høre, bl.a. en syngende sortmejse og et lille mejsetog. Vi

så en flok grønsiskener fouragere i et elletræ. Vi gjorde holdt ved en bænk opsat ved Hansted Å og

den medbragte kaffe kunne nydes.

Herfra kunne vi iagttage jægerne, der tog opstilling op mod en mark, iført orange bånd, så de kunne se

hinanden. Der lød herefter atter skud ind imellem.

Vi gik tilbage langs ad åen og Nina fortalte om isfuglen, vandstæren og bjervipstjerten, der holder til ved

åen; men vi så dem desværre ikke. Vi gik bl.a. gennem et vådt område, hvor der er anlagt en gangbro. På

den videre færd hørtes bl.a. træløber og fuglekonge og vi så fuglekongerne og dompapper.

Vi kom tilbage til Egebjerg Vandværkssø og fortsatte over vejen til stryget. Her er åen ført tilbage til det

oprindelige åløb til gavn for fiskelivet og der er etableret en fin sti langs det nye åløb.

Tilbage ved P-pladsen stod vi og kiggede over søen, hvor svanemor og -far og 3 store grå unger holdt til

samt gråænder og en grønbenet rørhøne. Her futtede også en lille gærdesmutte rundt bevoksningen i

vandkanten tæt på os.

En dejlig tur, tak til Nina.

Vores observationer:

Spætmejse, blåmejse, musvit, sortmejse, musvåge, ringdue, stor flagspætte, grønsisken, fasan, fuglekonge,

dompap, solsort, skovskade, gærdesmutte, gråand, knopsvane, grønbenet rørhøne, gråkrage, allike.

Referent Marianne Fock

    

Tur til Hejlsminde Nor 4.11.2021

Turleder Bodil Kristensen havde denne torsdag formiddag sammen med Kurt Storgaard inviteret til naturoplevelse i Hejlsminde Nor, som ligger i den sydlige ende af lokalafdelingens område. Trods en temperatur på bare 7 °C og småregn var en lille flok af fugleentusiastiske medlemmer mødt op for at se nærmere på hvad dette naturområde kunne byde på. Noret, som har en åben forbindelse til Hejlsminde Bugt, blev oprettet som vildtreservat i 1964 og omfatter 288 ha, hvoraf de 201 ha er søterritorium. Noret med dets tagrørsområder og græsarealer langs bredden er et rigtig godt område for både ynglefugle og mange rastende trækfugle, der har tilknytning til vand. Desværre er adgangsforholdene ikke optimale, men fra parkeringspladsen ved norets udløb har man en fin udsigt over hele noret og ikke mindst til den smalle landtange, der ligger ca. 500m ude. Desuden findes der et fugletårn på norets sydvestlige ende, som giver en god oversigt over Aller Å’s udløb, tagrørskoven og norets vestlige ende. 

Vi mødtes på P-pladserne i den østlige ende og koncentrerede os især om de rastende fugle på landtangen. Yderst fouragerede både Storspove og Lille Kobbersneppe. Længere inde stod en flok viber, nogle rødben og en Svartbag. En lille flok ryler (Alm. Ryle) pilede omkring for at finde føde sammen med nogle strandskader. Længst inde mod land holdt især krik- og pibeænderne til. Teleskopet var her et godt hjælpemiddel, men fiskehejrerne, skarverne og grågæssene kunne man godt se i håndkikkerten. På vandfladen kunne vi observere flokke af hvinænder, blishøns og gråænder. Knopsvanerne rastede spredt omkring og i det fjerne kunne en Sølvhejre skimtes. Toppet Skallesluger kunne studeres på 10-20 meters afstand. Turledernes beslutning om at næste udsigtspost skulle være vejkanten på Mengvej ud for landtangen, viste sig at være en god ide. I det våde og hullede græsområde ved landtangens fod fik vi øje på nogle fouragerende dobbeltbekkasiner. Nogle af dem blev skæmt op af en jagende vandrefalk. Det blev dagens hit. I tilgift fik vi en flok overflyvende bramgæs. Fugletårnet blev sidste stop, og her stod den på en stor flok rastende grågæs, 7 stk. Lille lappedykker og 2 taffelænder samt nogle gravænder. Af spurvefugle bør kvækerfinker, gulspurve og vindrosler nævnes. Idet våde og kolde vejr kan vi sikkert have overset nogle arter eller bare ikke fået dem registreret. Bortset fra dette havde vi en rigtig god tur, og inden afrejse kunne vi sige farvel og en stor tak til Kurt Storgaard for beredvilligt at dele ud af sin viden, og til Bodil Kristensen for tage initiativet til at arrangere en tur til dette interessante naturområde. 

Fugleliste: Lille Lappedykker, Skarv, Sølvhejre, Fiskehejre, Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Bramgås, Pibeand, Krikand, Gråand, Taffeland, Gravand, Hvinand, Toppet Skallesluger, Musvåge, Vandrefalk, Blishøne, Strandskade, Vibe, Alm. Ryle, Dobbeltbekkasin, Storspove, Rødben, Hættemåge, Sølvmåge, Svartbag, Engpiber, Vindrossel, Gulspurv.

Ref.: Peter Dam-Hansen

           

Tur til Trelde Næs 10.10.2021

Det var en ualmindelig flot morgen turleder Gunner Nielsen havde valgt til sin årlige fugletur til Trelde Næs.
Med det næsten vindstille vejr og 8 °C kunne Gunner byde 8 deltagere velkommen på parkeringspladsen kl.
7.30. Gunner startede med at fortælle lidt om områdets historie. Selvom Trelde Næs i dag ser fredelig ud og
er et flittig benyttet fritidsområde, som nu ejes af Fredericia Kommune, har tidligere private ejere værnet
om dette sted af både erhvervsmæssige og rekreative grunde. Hvis I kigger på et kort over hele skovarealet,
vil I lægge mærke til, at stort set alle stier går på tværs af arealet, så det er besværligt at gå fra byen
Fredericia til næssets yderspids, fordi der ikke er et sammenhængende stinet i den retning, kunne Gunner
fortælle, hvorefter vi tog afsted i retning mod kysten.
Første stop på turen var resterne af den lille havn Kulvig, som efter sin anlæggelse både blev benyttet af
fragt- og, turbåde samt private lystbåde. En deltager kunne fortælle, at en sejltur fra Rosenvold Havn, som
ligger overfor på den nordlige side af Vejle Fjord var meget populær. Havnen sandede dog med tiden til og
blev opgivet. Nu rastede der en gråkrage på resterne af molen. En tur langs kysten bød på bogfinker og
tornirisk. En lille flok grønirisker på 8 stk. satte sig i en busk. En fiskehejre fløj hen over vandet, og vi så
overflyvende stære og ringduer. Hvad der ikke var af fugle, kunne vi derimod hente ved synet af de stejle
skrænter mod Vejles inderfjord, ikke mindst fordi morgenlyset faldt smukt på dem. Skrænterne består af
plastisk ler kunne Gunner berette, det bliver mere blødt og glat, når det bliver fugtigt, og derfor skrider
skrænterne jævnligt, hvorved de mest udsatte træer styrter ned og ofte lægger sig på tværs af
strandkanten. Vi drejede af, og på toppen af skrænten havde vi en flot udsigt ud over Vejle Fjord med
konturerne af Nordfyn og Æbelø i horisonten. En flok ederfugle i lige linje kunne følges i teleskopet. Her
raster typisk mange hvinænder i træktiden, oplyste Gunner og fortsatte ind gennem skoven. Her var
forholdsvis stille, men vi hørte dog både Rødhals, Træløber og Spætmejse. En flok kvækerfinker gjorde
opmærksom på sig selv i toppen af nogle bøgetræer. Vi nåede også Stor Flagspætte og en fiskehejre inden
Gunner førte os hen til en lysning med en lille sø. Som I kan se, så har lysningen været brugt til græsning
men er nu ved at gro til. Den ekstensive drift kan fremme væksten af den for kvæg og heste giftige
Engbrandbæger. Det fremmer ikke private kvægholders lyst til at benytte sig af kommunalt drevne
naturarealer, fortsætter Gunner, så den omstændighed bør kommunen tage med i deres planlægning, når
den udlægger naturarealer. Turen er ved at være til ende, og en skovskade giver os en salut inden, vi
ankommer til parkeringspladsen for få en kop kaffe og sige farvel til Gunner med en tak for en rigtig god tur
og ikke mindst for lysten til at opretholde traditionen med at arrangere en tur til dette smukke og måske
lidt oversete naturområde.
Fugleliste: Fiskehejre, Ederfugl, Fasan, Sølvmåge, Ringdue, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Rødhals, Solsort,
Blåmejse, Spætmejse, Træløber, Skovskade, Husskade, Gråkrage, Stær, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønirisk,
Tornirisk
Ref. Peter Dam-Hansen

           

Tur til Skjern Enge 19.09 2021

 

Lokalforeningen havde arrangeret denne tur som en fælles bustur, og 19 deltagere foruden turlederne Peter Damgaard og Lene Gredal havde indfundet sig denne tidlige morgen kl. 6.45 på Vejle Station. Første stop hed Skjern Enge Naturcenter, og her fik vi tid til at nyde morgenkaffen inden dagens program. Termometeret viste 13° C, og med en let vind fra øst håbede vi, trods truende skyer, på tørvejr hele dagen, det holdt stik, så vejrguderne må have hørt vores bøn. Fra Naturcentret havde vi en fin udsigt over engene, og de første meldinger kom hurtigt ind. En overflyvende sølvhejre blev set på den vestlige side af bygningen, en anden spottede en fouragerende tårnfalk i det fjerne, og vi så en rørhøg (juv) kredsede over sivene. En storspove afslørede sig ved sit kald, mens den fløj over os, og en knopsvane kom også forbi. Dagens hit må dog være den fiskeørn vi fik øje på halvvejs henne mod den første trækfærge. På nært hold oplevede vi at se den styrtdykke efter en fisk og herefter raste i en busk. En ungfugl konstaterede vor turleder Peter og tilføjede, at det kunne man kan se på fjerdragtens overside, som hos adulte fugle er utegnet brun, medens juvenile har en mere lysskællet overside og derfor virker lysere. Fiskeørnen fik vi atter at se fouragerende, da vi nåede trækfærgen. Her lykkedes det den at fange en fisk. I det hele taget var området rig på rovfugle, en havørn blev spottet og kort efter en musvåge samt endnu flere rørhøge. Turlederne kunne være tilfredse. De overflyvende flokke af småfugle var ikke altid lige lette at identificere. En del vil formentlig være pibere, og på denne tid nok især engpibere, mente Peter. Mere held havde vi med en flok bomlærker (kornværlinger), de rastede med mellemrum i en busk, og det gav gode muligheder for at studere fjerdragten og det kraftige og næb. Man kunne også nøjes med at nyde synet af dem, ikke mindst når sollyset faldt hen over flokken. 

Vi holdt en kort pause ved ”Pumpestation Nord”, og Peter benyttede lejligheden til at fortælle lidt om områdets historie. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev der gravet afvandingskanalerog lavet diger der forvandlede de ofte oversvømmede eller fugtige arealer til frodige enge, som bøndernes kunne bruge til høslæt og afgræsning. I 1960’erne blev området, ligesom andre dele af deltaet, inddiget, og i alt 5 pumpestationer sørgede for, at engene kunne blive til agerland. Som ved så mange andre afvandingsprojekter måtte man også her med tiden konstatere, at tørlægningen iltede det underliggende tørvelag og fik jorden til at synke og gjorde den mindre dyrkningsegnet. Ikke uden protester gennemførtes fra 1990’erne til 2002 et storstilet naturgenopretningsprojekt, hvorved hele området fik det nuværende udseende. Vor rasteplads ”Pumpestation Nord”, var ikke omfattet af genopretningen, og pumperne er stadig i funktion, hvor de afvander store agerområder nord for diget. Fra tagets udsigtsplatform kan man derfor også se hvordan området så ud før genopretningen. 

Frokosten blev nydt med en flot udsigt over Hestholm Sø, og i tilgift kom en havørn forbi og jog en flok grågæs op, dog ikke alle, en hurtig optælling viste, at søen rummede mindst 1200 grågæs. Mange andre ande- og vandfugle holdt til her. Her skal blot nævnes Spidsand (20 stk.), Skeand (3 stk.), Krikand (35 stk.), Hvinand (1 stk.), Troldand (3 stk.), Hjejle (50 stk.), Vibe (24 stk.) og en Rovterne. Fra det nærliggende fugletårn kunne en knarand med sit hvide vingespejl nydes på kort afstand. Sidste stop var Lønborg Tårn. 2 havørne fouragerede over området og en dobbeltbekkasin fløj forbi. En opmærksom deltager gjorde opmærksom på, at man med kikkert kunne se et utal af fouragerende svaler i luften. Inden turen atter gik til Vejle serverede lokalforeningen kage til kaffen. Vi siger tak til turlederne for en veltilrettelagt og oplevelsesrig tur.

Ref.: Peter Dam-Hansen

 

                       

Fugleliste: Knopsvane, Grågås, Gråand, Knarand, Krikand, Skeand, Spidsand, Hvinand, Troldand, Skarv, Toppet Lappedykker, Blishøne, Fiskehejre, Sølvhejre, Fiskeørn, Havørn, Musvåge, Rørhøg, Tårnfalk, Dobbeltbekkasin, Hjejle, Storspove, Vibe, Rovterne, Ringdue, Gråkrage, Hættemåge, Svartbag, Bomlærke/Kornværling, Engpiber, Hvid Vipstjert, Landsvale, Musvit, Rørspurv, Stær.

         
                             

           

Tur til Gyldensteen Strand d. 29/8 2021

DSC01241
 

 

Turleder Peter Damgaard hilste os velkommen foran Kystlagunens fugletårn ved Gyldensteen Strand. Med en frisk vind fra nordøst og en temperatur på 16 °C holdt vejret sig på den lidt kølige side for en sensommerdag denne søndag morgen, men det blev lidt lunere op ad dagen, og byger slap vi helt for. Efter at have budt os velkommen gav Peter, som han har for vane, en kort introduktion til det område vi i dag skulle koncentrere sig om, nemlig Kystlagunen og den østlig beliggende Engsø. Efter istiden var området en lavvandet fjord, som mod nord var afgrænset fra Kattegat med en række øer.  I 1871 afvandede man området ved at bygge diger mellem øerne, og det inddæmmede og drænede areal omdannedes til enge, som kunne bruges til kvægdrift og høslæt. Ca. 100 år senere installeredes elektriske pumper, så engene kunne opdyrkes til intensiv landbrugsdrift. Hele området blev opkøbt af Aage V. Jensen Naturfonden i 2011 med det formål at lave både en marin og fersk naturgenopretning. Digerne mellem øerne Langø, Lindholm og Store Stegø blev fjernet, så det salte havvand kunne strømme ind og danne den 214 ha store kystlagune. For at sikre en ferskvandssø etableredes et nyt dige fra fastlandet til Langø i nord og en vejdæmning i lagunens østlige side.  Herved opstod den 144 ha store og ferske sø, Engsøen. Området overvåges af forskere, der bl.a. vil indsamle data om områdets udvikling i håb om, at erfaringerne kan bruges til eksisterende og kommende naturgenopretningsprojekter. Gyldensteen Strand er på mange måder et interessant område, og det er nok også derfor vor lokalforening har det som en fast tur i deres program.

Fra fugletårnet havde vi en fin udsigt ud over lagunen og på vandet lå en flok hvinænder (36 stk.) og en edderfugleflok på 9 individer. Både Toppet Skallesluger og Toppet Lappedykker blev observeret. På de nærmeste øer rastede både Storspove (30stk.), Vibe, Hvidklire, Alm. Ryle og 16 hjejler. 3 knopsvaner kom flyvende og kaldet fra en rødben kunne høres trods blæsten. Derudover sås eller hørtes Strandskade, Gråand, Skarv, Hættemåge og Sølvmåge. Turlederen fastslog, at bestemmelsen af trækkende vadefugle i sensommeren godt kan være vanskelig. Tidsmæssig kan de komme i 3 bølger, først hunnerne, så hannerne og til sidst ungfuglene. Med denne opløftende viden i baghovedet begav vi os videre mod dæmningsvejen. Peter standsede dog allerede kortegen for enden af alléen, hvor der fouragerede et usædvanligt stort antal svaler over en høstet kornmark. Alle 3 svalearter var repræsenteret og i horisonten sås både en flok stor flok grågæs og en havørn. En lille flok stillitser havde fundet nogle modne tidsler, og 4 sølvhejrer ventede på bytte ved bredden ud mod søen. 4 gule vipstjerter og en musende tårnfalk blev det også til inden turen gik videre til dæmningsvejen. På denne del af søen sås blandt andet Knarand, Spidsand, Skeand, Brushane og Sortklire. En stor flok krikænder bør også nævnes. Efter frokost havde Peter programsat 2 observationsposter, en lille ”udsigtsplads” med bænk i den nordlige ende af søen og udsigtsplatformen ”Egensehytten” i det sydøstlige hjørne af søen. Fra førstnævnte sted bør observation af Mudderklire og Lille Lappedykker nævnes af ”nye” arter. Synet og lyden af de mange rastende og trækkende fugle sammen med det fine eftermiddagslys gjorde det til en god oplevelse for os alle, selvom der ikke blev set så mange nye arter. Egensehytten er et godt sted at studere de enkelte arter både rastende og i flugt, kunne Peter oplyse, da vi var nået dertil, og det er det svært ikke at give ham ret i, da mange af dem opholdt sig på kort afstand foran os. Forskellen på Sortklire og Rødben blev da også diskuteret indgående. I samme ombæring lærte vi også at høre forskel på stemmerne på Grågås og Canadagås. Meget aktuelt, da en meget stor blandet flok (mindst 1000 individer) holdt til på marken på den vestlige side. Til højre for os kredsede 2 rørhøge (juvenil og han) og en adult havørn holdt udkig fra et træ i den modsatte side af søen. Turen sluttede 15-tiden, og vi siger atter en gang tak til turlederen Peter Damgaard for en rigtig god og interessant tur.

Ref.: Peter Dam-Hansen

Billeder: Conny Brokholm

Fugleliste: Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker, Skarv, Sølvhejre, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Canadagås, Pibeand, Knarand, Krikand, Spidsand, Skeand, Taffeland, Troldand, Gråand, Ederfugl, Hvinand, Toppet Skallesluger, Havørn, Rørhøg, Tårnfalk, Blishøne, Strandskade, Hjejle, Vibe, Almindelig Ryle, Brushane, Storspove, Sortklire, Rødben, Hvidklire, Mudderklire, Hættemåge, Sølvmåge, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Stær, Stillits,

                       

 

Sommerfugle: Grønåret kålsommerfugl, Skovrandøje, Admiral, Rød Ordensbånd

         

           

P1170654
DSC01233
DSC01234
DSC01241

Tur til Filsø 11.08.2021

PaPlads før Langoddetårnet
 
Vi mødtes ved P-pladsen ved Kærgårdvej kl. 10 i flot sommervejr med 19°C og en let vind fra NV. 10

deltagere havde fundet vej hertil inklusive turlederne Helle Johannesen og Peter Damgaard. Peter lagde ud
med kort at fortælle om søens omskiftelige historie. Fra at være en stor fjord eller bugt i stenalderen
dannedes der efterhånden ved oddedannelse og sandflugt en lukket ferskvandssø på ca. 3000 ha med en
vandstand på op til 7m. Fra midten af 1800tallet blev søen gradvis afvandet og opdyrket indtil man ca. 150
år senere måtte konstatere, at driften blev mere og mere urentabel. Aage V. Jensens Fonde opkøbte
området i 2010, og et stort genetableringsprojekt blev sat i gang. Resultatet blev den 915 ha store Filsø,
som nu består af de 2 søer Mellemsøen og Søndersøen samt den nordøstlig beliggende Fidde Sø. Søerne
har en dybde på ca. 2-3m.
Søerne er ikke lige tilgængelige fra alle sider, så Peter havde fastlagte en rute startende med en gåtur ud på
dæmningsvejen, der deler Mellemsøen og Søndersøen. På den nærmeste ø i Mellemsøen stod en række
gråænder i eklipsedragt samt 3 mudderklirer. Nogle af omkringflyvende terner var fjordterner, men for
ungfuglenes vedkommende måtte vi på grund af ligheden med Havterne nøjes med at notere
Fjordterne/Havterne. En rørsanger kunne høres i vegetationen og en enkelt Hvid Vipstjert sås flyvende
langs bræmmen af vandpileurt og pindsvineknop. Knopsvaner kunne skimtes i det fjerne og fiskehejren fløj
med sine rolige vingeslag hen mod tagrørene. Næste stop var Petersholmstårnet, mest fordi den store flok
kronhjorte ofte kan ses herfra. På stien gennem plantagen hen mod tårnet hørtes både Fuglekonge og
Topmejse, og vi lod os betage af synet af den Lille Ildfugl, som en opmærksom deltager fik øje på.
Kronhjortene var på deres plads og godt for det, for fugle var ikke mange af. Det var der til gengæld ved
Storeholmtårnet, som er placeret ca. 1 km nord for Ellipsen. I flæng nævnes Vibe (60 stk.), Sølvmåge,
Hættemåge, Svartbag, Fiskehejre, Grågås, Pibeand, Brushane, Dobbeltbekkasin og en lille flok stære. 16
skestorke rastede også på øen foran tårnet. Dagens hit var 2 rovterner med deres kraftige koralrøde næb
og mørke hætte. Tydelig større end hættemågen, der stod ved siden af. På turen tilbage til bilerne kunne vi
nyde det smukke og stort set træløse hedelandskab. Langoddetårnet var sidste destination på turen. Helle
havde bagt kage, så der blev tid til en kaffepause på parkeringspladsen. På vej mod tårnet lod en Bomlærke
(Kornværling) sig observere på tæt hold, og Tornirisk holdt også til der. Peter lavede en lille afstikker for at
vise os et stykke af en pansergrav, som blev udgravet i forbindelse med opførelsen af ”Atlantvolden” under
2. Verdenskrig. Fra gangbroen har man en fin udsigt over ”graven”, og den virkede nu nærmest idyllisk med
sine tilgroede bredder og dens frøbid-dækkede overflade. Fremme ved tårnet svømmede et svanepar med
unger forbi på kort afstand, og en flok bysvaler ynglede under tagets udhæng. Af andre fugle kan nævnes
Skarv og Knarand. På tilbageturen fulgte en Tornsanger os et stykke af vejen og en Tårnfalk fouragerede
over markerne. Tak til Peter og Helle for en rigtig god tur.
Ref.: Peter Dam-Hansen
Billeder: Vibeke Bruun

Fugleliste: Knopsvane, Tårnfalk, Toppet Lappedykker, Fiskehejre, Skestork, Grågås, Pibeand, Knarand,
Gråand, Vibe, Brushane, Dobbeltbekkasin, Mudderklire, Skarv, Hættemåge, Sølvmåge, Svartbag, Rovterne,
Fjordterne/Havterne, Skovdue, Hvid Vipstjert, Landsvale, Bysvale, Sanglærke, Bomlærke, Tornirisk,
Tornsanger, Gransanger, Rørsanger, Fuglekonge, Topmejse, Stær, Gråspurv, Knopsvane og Fiskehejre.

Vejle ådal v. Haraldskær 19.06 2021

P1170652
 
Vi var 15 deltagere, der var mødt op til turen, der Startede på P.pladsen ved Haraldskær Signatur Hotel (Haraldskær gods) kl. 07. Vejret var godt, faktisk ret lunt. Nina og en meget lokalkendt deltager startede med at fortælle lidt om godsets historie, allerede her var der gang i småfuglene, især var der et par Havesangere der sang flittigt.

Vi startede så med at gå ud af Bindeballestien mod vest, her er der meget krat og lav skov, som småfuglene godt kan lide, her var der bl.a. Gærdesmutte, Bogfinke, Solsort, Munk og også en syngende Gulbug med sine karakteristiske gnidetoner, ude i det mere åbne, ned mod Vejle Å, var der Tornsanger og Kærsanger ligesom Landsvale og Bysvale blev set. Også Gøgen lod sig høre. En Stor Flagspætte varslede kraftigt, og der var også en anden lyd, det viste sig at være et redehul hvor der sad store unger og tiggede højlydt, hullet vendte ud mod stien, så vi kunne stå og se hvordan de blev fodret. Lidt senere forlod vi Bindeballestien og fulgte den markerede rute ind gennem noget nåleskov, her var der Sangdrossel og Fuglekonge, de sidste kun hørt og ret svagt, også en Grønspætte hørtes en enkelt gang. Efter nåleskoven kom vi ind i noget Løvskov, en Spætmejse gav lyd fra sig og vi så en Træløber, var i tvivl om hvad for en det var, men så sagde den noget, det var en Træløber, ikke en Parktræløber. Vi kom også forbi et fugtigt område hvor der sad en Kærsanger, den fik vi både hørt og set. Vi gik nærmest rundt om skoven og op over en bakkekam inde vi gik ned i Vejle ådal igen, der var skov til den ene side og åbent land til den anden, i skoven var der Rødhals og Gransanger, over det åbne land Sanglærker.

Nede i Ådalen holdt vi kaffepause, ved en bro over Vejle å, herfra kunne vi i området mod syd høre en Græshoppesanger, den var lidt langt væk, så ikke alle kunne høre den.  Der var også flere Rørspurve rundt omkring, og ved åen Blåvinget Pragtvandnymfe, en indikation på at vandkvaliteten i hvert fald på denne strækning er i orden. Efter kaffepausen gik vi rundt om et engstykke og hen mod et sted hvor Nina havde set Blåhals, undervejs så vi en Tårnfalk, en Fiskehejre og en lille flok Stære. Fremme ved den godt bevoksede lavning hvor Blåhalsene var, havde vi vores hyr, der var Blåhals, men vi så dem kun i korte glimt, og jeg er ikke sikker på alle fik set dem. Der var også adskillige Rørspurve der smuttede rundt i bevoksningen, det gjorde det ikke nemmere at finde Blåhalsene. Medens vi stod og kiggede efter Blåhals, blev der spottet en Rød glente over skoven på den anden side af ådalen(nordsiden), medens vi beundrede den, prøvede en Havørn at snige sig bagom, den blev dog opdaget, og vi fik et godt kik på den, inden den forsvandt vestpå. Vi fortsatte, og lidt længere fremme sad der en Bynkefugl med føde i næbet, på en pæl lige ved siden af stien, da vi kom nærmere, rykkede den ud i terrænet og det var lidt vanskeligt at holde styr på, men der var mindst en adult og to store unger. Der blev også set en Musvåge og en Engpiber medens vi var der.

Nu forlod vi selve ådalen og gik op ad skrænterne på sydsiden, i et åbent stykke med spredte træer, holdt en Skovpiber flyveopvisning med sangflugt, længere oppe, også på et åbent stykke, lige i kanten af stien, stod der en flot Majgøgeurt. Oppe over ådalen kom vi igennem forskellige skovtyper, bl.a. nåleskov hvor der sad en Sortmejse og sang, senere kom vi igennem noget ret ung skov, mest løvskov, her var det hovedsagelig Munk og Rødhals der sagde noget. Vi kom vi ud af skoven, lige på kanten af ådalen, med en rigtig flot udsigt ned over denne, videre langs en skovkant med lidt ældre træer, en Musvåge var lige ude at vende og en Stor flagspætte skældte ud. Sidste del af turen gik ned over en bro, over Vejle å, op på Bindeballestien og tilbage til p.pladsen, der var et par Stillitser der sang, og en Grå fluesnapper, fangede insekter, ret tæt på stien, en fin afslutning på turen.

Tak til Nina for en god tur i et flot og varieret landskab.

Ref. Peter Damgaard

Fugleliste:

Fiskehejre, Gråand, Rød Glente, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Ringdue, Gøg, Mursejler, Grønspætte, Stor flagspætte, Sølvmåge, Sanglærke, Landsvale, Bysvale, Skovpiber, Engpiber, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Blåhals, Bynkefugl, Solsort, Sangdrossel, Græshoppesanger, Kærsanger, Gulbug, Tornsanger, Havesanger, Munk, Gransanger, Grå fluesnapper, Sortejse, Musvit, Spætmejse, Træløber, Allike, Gråkrage, Stær, Bogfinke, Stillits, Rørspurv.

Referat af Natravnetur, Dof Sydøstjylland.

Natravne tur
 
 
Fredag d. 11/6 kl.21 mødtes 25 turdeltagere foruden 2 turledere på Vestre rullebane i Frederikshåb plantage. Der blev budt velkommen og vi fik fortalt om turen og Natravnen. En udstoppet Natravn var blevet placeret i skovbunden så deltagerne ved selvsyn kunne opleve hvor svært det kan være at få øje på fuglen.
 
Efterfølgende gik vi en lille tur i plantagen, undervejs hørte vi bl.a Rødhals og Sangdrossel. Skovsneppen fløj pistende henover os et par gange og ved Voldborg sø var der flere Viber og Fiskehejre.
 
Vi kiggede også på Planten Almindelig Ulvefod som trods navnet slet ikke er særlig almindelig.
Tilbage på Vestre rullebane var det tid til at vente på aftenens hovedperson Natravnen. På forhånd havde turlederne nok så kækt fortalt om at Natravnen sikkert ville begynde at snurre som det hedder når fuglen markerer sit revir omkring kl. 22. 30- 22.40. Det kom til at passe meget godt for omkring kl. 22.30 hørte vi den første snurrende Natravn.
Det er en helt særlig lyd som ikke er til at tage fejl af når først man har hørt den en gang. Som tusmørket skred frem hørte vi yderligere et par Natravne og nogle af deltagerne var heldige også at se fuglen flyve rundt.

Vadetur til Uldum Kær 27.05.2021

burst
 

Vi mødtes ved fugletårnet på Kærvejen kl 20 i rigtig pænt vejr, og der var mere end 60 deltagere. Kurt havde skrevet, at det var en god ide med gummistøvler, hvis det havde regnet i forvejen, og det havde det i høj grad, men vi var mange, der lige havde glemt den sætning.

Uldum Kær er en smeltevandsslette og nu et Natura 2000 område, som gennemstrømmes af Gudenåen.  Der er 2 m tørvejord, og søerne er rester af tørvegrave. Mens vi fik lidt at vide om området, sad der en Blåhals og sang ganske få meter fra os. En Sivsanger sang lystigt, Kærsangere, Havesanger og Rørspurv deltog også. Over hovedet havde vi Mursejlere og Landsvaler.

Nu skulle vi igennem første oversvømmelse, men der lå store flade sten i vejsiden, så det gik ganske pænt med at komme igennem. Et Rørhøgepar viste sig. Der er i år 2 par i Uldum Kær, og Rørhøge har været udpegningsart for området. Snart kunne vi høre 2 græshoppesangere, som dog ikke sang helt igennem, men de var ikke til at tage fejl af. Løvsanger og Gransanger var med i koret sammen med flere andre.

Der kom mere og mere vand på stien, og det blev dybere og dybere jo længere vi kom på turen. Det kunne ikke betale sig at vende om, så bare igennem det om du havde gummistøvler eller sko på. Dem med korte gummistøvler kunne heller ikke komme igennem med tørre fødder. Ligesom det er sket mange andre steder, hvor der er drænet eller afvandet, er jorden sunket 75 – 125 cm. Det gør at vandet efter store regnskyl kan blive liggende længe. Der har dog aldrig tidligere været så meget vand i maj måned, og 3 dage tidligere kunne man gå rundt uden at få våde og kolde fødder.

Vi hørte og så Blåhals igen og Gøgen kukkede i det fjerne. Kurt fortalte, at et Sløruglepar bruger fugletårnene om natten til rast og udsigtsplads. De nyder godt af oversvømmelserne, for musene strander på små øer og bliver ”tag selv bord” for ugler.

På sidste del af turen hørte vi flere Nattergale meget tæt på. Tidligere var der 70 Nattergale i området, nu er det ca det halve. Måske bliver den på et tidspunkt erstattet af Sydlig nattergal?

Lige inden vi nåede hen til tårnet igen, så få af os et glimt af Lærkefalken. Ellers var luften nu fyldt med flagermus.

Mange af deltagerne havde aldrig været i Uldum Kær, men jeg tror alle har lyst til at komme igen. Det var en meget fin rundtur på godt 4 km med gode fugleoplevelser.

Stor tak til Kurt Willumsen, som er en super god formidler.

Ref. Conny

 
sdr
sdr

Vorsø 16. maj 2021

IMG_3530
 
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Brigsted strand kl. 9.30, hvor de fleste lige skulle have iført sig vaders, en enkelt deltager trodsede dog det stadig kolde vand og tog turen til øen med våde ben! De 700 meter gennem det lave vand bød på flere småflokke af Lille Kobbersneppe med fine hanner i yngledragt. Havternerne var også på plads på de store sten i vaden.

Ovre på øen tog Jens Gregersen imod. Vi gjorde mange holdt på vejen op mod husene, og hørte almindelige sangfugle som Munk og Bogfinke. Øen er i hovedsagen overladt til naturlig tilgroning, men enkelte steder forhindres træer og buske i at vokse op, f.eks. ved en vendeplads for den traktor der benyttes til transport til og fra øen og omkring husene. Ved disse lysninger i skoven fortalte Jens at der fandtes en større variation af fugle end i den mere tætsluttede skov. Stillits sås mange steder på øen, og særligt i de små og større lysninger.

På vejen mod husene fik vi set en del af den lille skarvkoloni der er tilbage på Vorsø. Der er i dag omkring 230 reder, mens der var op mod 5000 i starten af 1990érne.

Turen tog os forbi det lokale Havørnepar, hvor vi så begge de voksne fugle, mens ungerne i reden ikke lod sig se denne dag. Jens har konstateret at der er to unger i år. I bunden af reden havde to par stære etableret sig, og der var i det hele taget en del stære i denne del af skoven, der efterhånden har fået et udpræget urskovspræg med enorme asketræer både levende og døde.

Ude ved kysten på den sydvestlige del af øen, kunne vi se hvordan krumoddesystemer fik Vorsø til at vokse. Det lave vand og de mange sandrevler gav gode betingelser for at se vadefugle som Lille kobbersneppe, Almindelig ryle, Storspove og Stor præstekrave. I krattet varslede en arrig Gærdesanger der nok syntes vi var kommet for tæt på. En lille flok Lille gråsisken lod sig også se. Vi fik også lige et glimt af Rørhøge hannen til det par der har etableret sig i en lille rørskov hvor der tidligere var en stor skarvkoloni. Rørhøgen har først etableret sig på Vorsø i år. Syngende Sanglærke var måske den mest uventede observation på denne tilgroede ø.

Tilbage ved husene blev frokosten indtaget, mens vejret trak op til regn og torden. Da lyn er noget der kræver respekt når man skal krydse over vaden til fastlandet, fik flere deltagere travlt med at komme afsted, mens andre lige skulle hente et på forhånd bestilt billede, og atter andre fik købt og signeret en bog.

Tak til Jens Gregersen for en dejlig tur, vi kommer snart igen.

Ref Ronni Røjgaard

 
_MG_0912
_MG_0913

Tunøtur d. 10/5 2021 

DSCN3636 ps1
 

Turen tog sin begyndelse fra Hou, med færgen kl. 9.00 mod Tunø.

Sejltid 1 time. Vi var 21 i alt, Conny Brokholm og Jens Erik var turguider.

Sejlturen gik hurtigt, der var mulighed for at sidde inde eller opholde sig på dækket. Vejret var køligt, overskyet, men stille. Ingen søsyge ud eller hjem.

Tunø er ynglested for tejst og digesvaler. På vores tur øen rundt så og hørte vi mange fugle, men især var målet at opleve tejsten og digesvalerne og vi blev ikke skuffede.

Ved ankomst til øen, holdt vi samling. Connie fortalte om turen, startende med at gå fra havnen, ad Hovedgaden til gadekæret. Senere gennem mose og skov ud til nordsiden af øen, herefter gående ad kyststi på nord og vestsiden ind mod Tunø by.

Fra havnen mod gadekæret blev der observeret vibe og stær, samt mange små fugle. Udførlig fugleoversigt til sidst i turbeskrivelsen.

Hovedgaden er hyggelig med gamle velholdte huse og gårde. Smukt med tulipaner i haverne og blomstrende buske og træer.

Ved gadekæret var utallige digesvaler i utrættelig aktivitet. Vi stod længe og beundrede den smukke fugl og dens aktivitetsniveau. En kort pause undte de sig selv på snore der var udspændt i nærheden.

Herefter gik vi gennem både moseområde og skovarealer, der blev gjort mange observationer bl.a broget fluesnapper og rørhøge. Meget varieret bevoksning, dejlig uberørt natur.

Vi gik gennem skoven til Nørreklint, undervejs observerede vi den flotte Tejst der yngler på Tunø.

Vi så den fra toppen af skrænten, hvor den svømmede, også på den vestlige side af øen blev der observeret Tejst. Flot sort fugl med rødt næb og røde ben. Tejsten er 3 år om at blive klar til at formere sig og får 1 unge, så det tager tid at få bestanden op. Reden er på stranden eller i skrænterne, så der var adgang forbudt for os på det stykke af stranden hvor de ruger.

Der blev observeret marsvin der dykkede og svømmede. Ude på havet sejlede mange skibe bl.a 2 af søværnets marine fartøjer.

Vi holdt frokost ved Nørreklint i dejligt vejr. Smuk udsigt over Kattegat. God stemning og hyggelig snak.

Herefter videre mod Stenkalven.

Stenkalven er øen vestligste punkt. Stranden var et smukt syn med engelsk græs, kornet stenbræk og kodrivere.

Ad naturstien gik turen videre langs kysten med stejle skrænter, hvor der var utallige digesvaler der havde deres reder. Der var stor aktivitet. Utroligt at de travle fugle kan holde styr på hvis rede der hvis.

Flere steder gik vi i en duft af blomstrende slåenbuske, hvide blomster i massevis, så det kunne ligne snedriver. Vejret frisk med skiftende sol og overskyet vejr. Vi fik undervejs på hele turen regn i 1 minut.

Der var herefter mulighed for 1 times tid på egen hånd.

Tunø er en lille ø, øen er bilfri. Areal 3,52 km2, omkreds 8,3 km.

Der bor ca.118 på øen. Der er egen skole til og med 4 klasse og en lille børnehave. Der er en købmand, museum, lokalarkiv, mulighed for at leje cykler, galleri og røgeri.

Ligeledes mulighed for at spise og overnatte på Mejeriet, Bed & Breakfast eller på Degnegården.

Kirken var desværre lukket, men er usædvanlig ved at kirkens tårn også er fyrtårn, som det eneste i Danmark.

Skal man køre foregår det med traktor, eller ellertbiler eller lignende små golfbiler. Det kræver særlig tilladelse hvis man skal køre i bil. Man kan betale sig til en tur øen rundt i en Traxa.

For min egen del var besøget på Tunø også et møde med mine rødder, idet både min fars mor og min mors far er født og opvokset på øen. Deres fødehjem er der stadig. Jeg fik et gensyn med steder jeg kender fra min barndom, og kunne besøge ikke længere levende familiemedlemmer på kirkegården. Jeg hedder Thunbo til mellemnavn, fra min fars mor, afledt af, at en der bor på Tunø er en tunøbo, det er blevet til Thunbo.

Følgende fugleliste er venligst opgivet af Nina Rosendahl Larsen og Peter Dam-Hansen:

Skovspurv, gråspurv, allike, gråkrage, landsvale, bysvale, digesvale, solsort, stormmåge, sølvmåge, ringdue, sanglærke, strandskade, vibe, gærdesmutte, gærdesanger, stillits, musvit, stær, grønirisk, blåmejse, grønbenet rørhøne, rørhøg, tornirisk, blishøne, fasan, munk, gulspurv, gransanger, gråsisken, grågås, broget fluesnapper, løvsanger, bogfinke, fuglekonge, toppet skallesluger, skarv, gravand, ederfugl, tejst, jernspurv, tornsanger, musvåge, gråand, engpiber, tårnfalk, mudderklire, hættemåge, hvid vipstjert og rørspurv.

Pattedyr:

Marsvin og død hare.

Sommerfugle:

Nældens takvinge, aurora, citronsommerfugl og okkergul randøje

Kl. 16.50 var der afgang fra Tunø Havn mod Hou.

Vel om bord kunne vi igen opholde os ude eller inde, men det begyndte at regne så mange gik inden for, og kunne sidde og tale om turen og hvile benene.

Tunø er bestemt en tur værd, et lille paradis for mennesker og fugleelskere.

En dejlig tur fik også ende.

Birgitt Thunbo Wiese.

Billeder: Jens Andersen Dolmer og Nina R. Larsen

 
 
DSCN3339 ps2
P1170328

Hammer Mølle 05.02.2021 kl 07-10

Turleder Peter Damgaard

DSC00169
Vi var 14 deltagere og havde tørvejr og næsten stille vejr. Turen var på 4½ km i flot, varieret og kuperet terræn. Heldigvis var der gangbroer mange steder, men alligevel var der vådt enkelte steder. På flere af skiltene er der da også et tegn for gummistøvler. Det skyldes mange små vandløb, der starter i bakkerne og løber ned til Gudenåen.

Der var Sangdrossel, Skovpiber, Munk og Gransanger allerede ved P-pladsen. I søen ved møllen var der flere Gravænder, der snakkede vældigt om, hvem der havde ret til området eller måske en attraktiv hun?

Fra vejen hørte vi Stor flagspætte, så Topmejse, Sortmejse, Grønirisk, Bogfinke mm.

Inde i skoven, som er meget varieret og bestemt ikke en nytteskov fandt vi et egernværksted. En stor dynge kogler, hvor skællene var pillet af. En Stor flagspætte kan pille frøene ud af koglen ved at stikke næbbet ind mellem skællene, så det ville have være en bunke med flossede kogler, hvis det var et spætteværksted.

Peter fortalte om Almindelig hæg, som blomstrer her først i maj, og derfor også kaldes Majtræ.

En Misteldrossel sang flittigt sammen med en Sangdrossel. Den kan let overhøres, fordi dens sang ligner Solsortens. Den er bare meget kortere og knap så varieret. I modsætning til Solsorten ses Misteldroslen sjældent i haven.

På næste stykke af turen gik vi tæt langs Gudenåen, hvorefter vi kommer høj op og har fantastisk udsigt over området. På bakketoppen gik en flok Konik heste. En lille semi-vild hest, som stammer fra Polen. Den er god til naturpleje, da den ikke er kræsen, og den går gerne i vand og sump.

Vi spiste madpakker på marken ved de små søer, hvor der engang er gravet tørv. Herfra er den en fin udsigt over ådalen.

I et af fyrretræerne lå en Skovhornugle på rede, og hannen sad i træet. Det var dagens hit!

Der var Digesvaler i skrænten længere fremme. Hullerne er øverst i skrænten, hvor materialet er fastere, så den 1 m lange rede ikke falder sammen.

Et par Dobbeltbekkasiner lavede opvisning i luften.

En fin tur og tak til Peter!

Fugleliste: Fiskehejre, Knopsvane, Gravand, Musvåge, Fasan, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sølvmåge, Ringdue, Skovhornugle, Stor flagspætte, Sanglærke, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Skovpiber, Bjergvipstjert, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Solsort, Sangdrossel, Misteldrossel, Munk, Gransanger, Løvsanger, Halemejse, Topmejse, Sortmejse, Musvit, Spætmejse, Skovskade, Husskade, Gråkrage, Ravn, Skovspurv, Bogfinke, Grønirisk og Stillits.

Ref. Conny

 
 
 
IMG_7353 ps2
DSC00170

DOF Sydøstjyllands tur til Engelsholm Slot/Højskole.

Engelsholm Skov og Sø
 
Alle 16 tilmeldte deltagere var mødt friske op til tiden kl. 07.00. Det var koldt; men der var solskin og vindstille – en smuk morgen.
Turlederne Nina R. Larsen og Peter Damgaard delte os op i 2 grupper med 8 i hver.
Vi startede straks og hørte allerede mange fuglestemmer: Rødhals, spætmejse, stær, gransanger, solsort, ringdue, blåmejse og 2 grågæs, der blev ved med at flyve hen over området.
På vej hen for at se om uglen var i sit træ, fløj en gråandrik op i et af de store træer langs vejen! Den rappede og rappede øjensynligt for at få hunnen, som gik nedenfor, op til sig i træet. Men hun betakkede sig og fløj ud over markerne og han valgte så at forlade sit høje stade og flyve efter hende.
Uglen var der desværre ikke. Det gamle par, som var der hvert år, døde og så var der et nyt par; men de har ikke været der i noget tid.
Vi fortsatte ind i skoven, som er statsskov og som bliver drevet naturnært. Der står mange udgåede træstammer rundt om og det benytter bl.a. spætten, stærene og duerne sig af. Vi kunne høre flere grønspætter og spejdede efter dem. Vi så en i et træ og lidt senere var vi så heldige at se en hun nede på marken foran den lille private sø. Den gik ved en tue og spiste sikkert myrer. Den blev der længe.
Vi fortsatte ind på Slangestien og gik igennem dyrehaven. Vi hørte flere sangdrosler, der sang smukt for os ved åstedet over Vejle å. Så kom vi ind i bøgeskoven, som har været produktionsskov. Terrænet var nu mere bakket og åbent. Vi hørte også huldue, skovskade, træløber, hvid vipstjert.
Vi fortsatte ad Engvej og mødte den anden gruppe. De havde set stor flagspætte, der arbejdede så hårdt på sin rede at træspånerne fløj rundt i luften bag den.
Henne ad Nørupgangen gik vi ud til bådhuset og videre ud på platformen ud i søen. Herfra kunne vi se de fine løgkupler, som både Engelsholm Slot og Nørup Kirke blev udstyret med af Gerhard Hansen de Lichtenberg i 1737. Vi så skarv, toppet lappedykker, fiskehejre, knopsvane og stillits. Vi hørte et plask og det kunne være en odder. Vi sad helt stille et stykke tid; men der skete ikke mere.
Vi fortsatte op på Paradegangen og så den flotte barokgang og -have genskabt i 2009. Den blev anlagt i 1737 af samme Gerhard Hansen de Lichtenberg. Herfra fortsatte vi hen til træfigurerne fra HC Andersens Fyrtøjet. De er stadig meget livagtige, men er i stort forfald. Det så ud til at en lille sumpmejse var ved at bygge rede bagved heksen.
Vi afsluttede turen og havde haft en dejlig udbytterig fugletur. Tak til de inspirerende turledere.
Tak til fotograferne Lars Kromann-Larsen, Jens Andesen Dolmer og Nina R. Larsen
Vi så og hørte: Rødhals, gærdesmutte, spætmejse, gransanger, solsort, blåmejse, råge, krage, musvit, ringdue, grågås, stær, gråand, skarv, grønspætte, bogfinke, sangdrossel, troldand, sortmejse, træløber alm, træløber korttået, huldue, fiskehejre, halemejse, ravn, skovskade, hvid vipstjert, grønirisk, allike, knopsvane, toppet lappedykker, fasan, stillits, sumpmejse, rød
glente, gråstrubet lappedykker, stor flagspætte, spurvehøg.
 
Referent
Marianne Fock
 
 
 
 
Engelsholm Skov og Sø 2

Fugletur til Dons søerne

Onsdag 7.4.  Kl 10. 

Ved Vester Nebel kirke

Tur ledere : Conny Brokholm og  Kurt Storegård. 

Dons Nørresø

Vi mødte i alt 15 op ved Kirken i Vester Nebel. Vejret tegnede nogenlunde, men april…. 

Vi gik over boldbaner mod Nørresø. Kurt fortalte om søernes fortid og åerne med tilløb til søerne.

Fra broen ved søen, var der udsigt til mågeøen. Skobet kom frem, for at se, om der både var sølvmåger og Sildemåger ( farven på benene) og begge arter var der, desuden Hættemåger på vandet.

Turen gik langs søen til en bakke ved Sønder sø, her kæmpede en musvåge med en svartbag om plads. 

Undervejs havde vi glæde af Kurts viden om fugle, planter og biodiversitet. 

Vi forsøgte at holde en kaffepause, men så startede det med regn og hagl. Hurtigt videre. I skoven langs søen var der småfugle og et flot tæppe af både anamoner og vorterod. 

Turen tog godt 3 timer, og min skridttæller viste Ca 9 km. 

Rigtig fin fugletur med mange arter 

 

Tak til Conny og Kurt 

 

Arter set/og eller hørt : bogfinke, stær, skovspurv, råge, grønirisk, hvid vipstjert, gråkrage, gransanger, landsvale, misteldrossel, ringdue, grågås, sølvmåge, toppet lappedykker, gravand, hættemåge, Sildemåge, strandskade, skarv, troldand, rørspurv, gråand, rødhals, blåmejse, sumpmejse, musvit, træløber, svartbag, fiskehejre, knopsvane, blishøne, grønspætte, rød glente, spætmejse, dompap, gærdesmutte, nilgås, sangdrossel.

 

Referat Lene Gredal

Dons Nørresø 3

Tur til Klostermølle 20.03.21
Turledere Peter Damgaard og Nina R. Larsen

24 Nina R. Larsen, Lisbeth K. H. Christensen og 22 andre

162082141_961210371352099_5930193286144536738_n

19 friske deltagere incl. turledere mødtes på P-pladsen ved Klostermølle. Det var gråvejr, 4 ͦC og det blæste noget; men det regnede ikke.
Præcis kl. 08.00 blev turen sat i gang af den Store Flagspætte, der hamrede på et træ lige ovenfor P-pladsen.

Vi startede med at gå ned til søen. Her så vi bl.a. Sølvhejrer, Troldænder, Stor Skallesluger, Toppet Lappedykker og vi hørte og så flere Træløbere, både den almindelige og den korttåede (Parktræløber).
Vi fortsatte langs kanalen og igen så og hørte vi Træløberne samt bl.a. Blåmejser, Musvitter og Gærdesmutter.

Så gik vi videre til Klosterkæret og så på det nye naturgenopretningsprojekt, der skal genskabe området til et større sumpet delta med forhøjede øer. Der er lavet en vold langs den vestlige side af vejen hen mod Døde Å, så der kan lukkes mere vand ind på området her. Døde Å, Gudenåens oprindelige åløb, strømmer nu med meget mere vand og fra broen over Døde Å, så vi bl.a. Grågæs, Viber og Krikænder. Vi gik videre langs kanalen og vi var så heldige at se Natuglen, der sad i hullet i sit træ.

Derefter fortsatte turen mod Sukkertoppen. På vejen op holdt vi kaffepause i læ for vinden. På toppen nød vi den flotte udsigt og Peter fortalte om de geologiske formationer og forandringer i landskabt. På vej tilbage fra toppen igennem Højlund Skov blev Sortmejsen hørt og set.
Turen blev afsluttet med Sumpmejsen lige over vores hoveder. Turen varede 4 timer og vi gik ca. 6 km.
Tak til turlederne for en dejlig tur.
Arter set og hørt:
Bogfinke
Stor flagspætte
Blåmejse
Sølvhejre
Musvit
Stor Skallesluger
Gråkrage
Troldand
Toppet lappedykker
Knopsvane
Træløber
Parktræløber (Korttået træløber)
Gråand
Spætmejse
Vibe
Solsort
Grågås
Krikand
Grønirisk
Gærdesmutte
Halemejse
Fuglekonge
Natugle
Sortmejse
Rødhals
Skarv
Fiskehejre
Bjergvipstjert
Sumpmejse+3

163232716_3626685630790845_1383900982923642520_n

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Belønningstur til Fanø 2. sept. 2017

Der var 20 deltagere, og efter lidt koordineringsarbejde lykkedes det at få de fleste biler fyldt til Esbjerg. Lidt før
Rødekro så vi 3 Traner på marken. På havnen mødtes flokken, og blev proppet i så få biler som muligt, da det er samme pris for færgen, om der er 1 eller 5 personer i bilen.

Flot sensommervejr med meget sol og næsten ingen vind. I Nordby mødtes vi med Steen, som kom dagen før og Kim, som skulle være vores guide på Fanø. Efter fordeling i bilerne kørte vi til stranden ved Sønderho og gik en tur langs klitterne og mellem tagrørene. Der var ikke så mange fugle, men vi så og hørte Skægmejser. På turen blev der også set på planter, og Strandhornskulpe med gule valmuelignende, store blomster og 10 cm lange frøstande er meget sjælden i Danmark. Den findes kun 3 steder. Klitnatlys er relativ sjælden. Derudover så vi planter, som ikke er sjældne, men specielle for kysten der på egnen.  Bl.a. Tusindgylden, Bukketorn, Kilebæger, Rødtop og meget andet.

 

Strandhornskulpe og et par støvler

Strandhornskulpe og et par støvler

På Langejord kunne vi se mange sæler. Både Gråsæler, som kan veje op til 300 kg og de mindre og mere talrige
spættede sæler, som kun vejer op til 130 kg.
Tilbage til Sønderho hvor vi parkerede ved diget og så ud over området. Der var Stenpikker, Bynkefugl, Rørhøg,
Hvidklire, Fiskeørn, Havørn mm.
I Sønderho er der 300 velbevarede og fredede gamle huse, og vi gik en tur på de smalle stier og veje, der er gennem byen og nød de flotte huse. Vi skulle se efter småfugle. Jeg så en flok gråspurve, der badede i et fuglebad.
Så var der frokost på diget. Nu skulle det være højvande, så vi kørte ned på stranden for at se på vadefugle og måger fra bilerne. Desværre var der ”lavt højvande” og en del turister på stranden, men vi så store flokke af unge Sandløbere, fine Dværgryler – både unge og gamle, mange Præstekraver, en enkelt stenvender mm. Der var ingen Kaspiske måger. Nogle så en hurtig Dværgfalk. Fra fugleskjulet ved Ørreddammene så vi en Lille lappedykker.

Til Rindby Strand, hvor vi fik eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager og her sagde vi farvel til Kim.

En flok Canadagæs fløj over os. På egen hånd kørte vi nu til Skideneng. Kim havde sagt, at der kunne være Hjejler og Spover. Vi så en meget stor flokHjejler. Herfra videre ud på Halen, og her så vi flere flotte Lille kobbersneppe, Mudderklirer og Skarverne på elledningerne lignede stære. Et fint sted.
Jeg sagde tak for i dag, og vi kørte til færgen omkring kl 16.
Vi nåede op på 62 arter.

Ref. Conny