Tur Referater

 

Læs her referater fra lokalforeningens ture

Vejle ådal v. Haraldskær 19.06 2021

P1170652
 
Vi var 15 deltagere, der var mødt op til turen, der Startede på P.pladsen ved Haraldskær Signatur Hotel (Haraldskær gods) kl. 07. Vejret var godt, faktisk ret lunt. Nina og en meget lokalkendt deltager startede med at fortælle lidt om godsets historie, allerede her var der gang i småfuglene, især var der et par Havesangere der sang flittigt.

Vi startede så med at gå ud af Bindeballestien mod vest, her er der meget krat og lav skov, som småfuglene godt kan lide, her var der bl.a. Gærdesmutte, Bogfinke, Solsort, Munk og også en syngende Gulbug med sine karakteristiske gnidetoner, ude i det mere åbne, ned mod Vejle Å, var der Tornsanger og Kærsanger ligesom Landsvale og Bysvale blev set. Også Gøgen lod sig høre. En Stor Flagspætte varslede kraftigt, og der var også en anden lyd, det viste sig at være et redehul hvor der sad store unger og tiggede højlydt, hullet vendte ud mod stien, så vi kunne stå og se hvordan de blev fodret. Lidt senere forlod vi Bindeballestien og fulgte den markerede rute ind gennem noget nåleskov, her var der Sangdrossel og Fuglekonge, de sidste kun hørt og ret svagt, også en Grønspætte hørtes en enkelt gang. Efter nåleskoven kom vi ind i noget Løvskov, en Spætmejse gav lyd fra sig og vi så en Træløber, var i tvivl om hvad for en det var, men så sagde den noget, det var en Træløber, ikke en Parktræløber. Vi kom også forbi et fugtigt område hvor der sad en Kærsanger, den fik vi både hørt og set. Vi gik nærmest rundt om skoven og op over en bakkekam inde vi gik ned i Vejle ådal igen, der var skov til den ene side og åbent land til den anden, i skoven var der Rødhals og Gransanger, over det åbne land Sanglærker.

Nede i Ådalen holdt vi kaffepause, ved en bro over Vejle å, herfra kunne vi i området mod syd høre en Græshoppesanger, den var lidt langt væk, så ikke alle kunne høre den.  Der var også flere Rørspurve rundt omkring, og ved åen Blåvinget Pragtvandnymfe, en indikation på at vandkvaliteten i hvert fald på denne strækning er i orden. Efter kaffepausen gik vi rundt om et engstykke og hen mod et sted hvor Nina havde set Blåhals, undervejs så vi en Tårnfalk, en Fiskehejre og en lille flok Stære. Fremme ved den godt bevoksede lavning hvor Blåhalsene var, havde vi vores hyr, der var Blåhals, men vi så dem kun i korte glimt, og jeg er ikke sikker på alle fik set dem. Der var også adskillige Rørspurve der smuttede rundt i bevoksningen, det gjorde det ikke nemmere at finde Blåhalsene. Medens vi stod og kiggede efter Blåhals, blev der spottet en Rød glente over skoven på den anden side af ådalen(nordsiden), medens vi beundrede den, prøvede en Havørn at snige sig bagom, den blev dog opdaget, og vi fik et godt kik på den, inden den forsvandt vestpå. Vi fortsatte, og lidt længere fremme sad der en Bynkefugl med føde i næbet, på en pæl lige ved siden af stien, da vi kom nærmere, rykkede den ud i terrænet og det var lidt vanskeligt at holde styr på, men der var mindst en adult og to store unger. Der blev også set en Musvåge og en Engpiber medens vi var der.

Nu forlod vi selve ådalen og gik op ad skrænterne på sydsiden, i et åbent stykke med spredte træer, holdt en Skovpiber flyveopvisning med sangflugt, længere oppe, også på et åbent stykke, lige i kanten af stien, stod der en flot Majgøgeurt. Oppe over ådalen kom vi igennem forskellige skovtyper, bl.a. nåleskov hvor der sad en Sortmejse og sang, senere kom vi igennem noget ret ung skov, mest løvskov, her var det hovedsagelig Munk og Rødhals der sagde noget. Vi kom vi ud af skoven, lige på kanten af ådalen, med en rigtig flot udsigt ned over denne, videre langs en skovkant med lidt ældre træer, en Musvåge var lige ude at vende og en Stor flagspætte skældte ud. Sidste del af turen gik ned over en bro, over Vejle å, op på Bindeballestien og tilbage til p.pladsen, der var et par Stillitser der sang, og en Grå fluesnapper, fangede insekter, ret tæt på stien, en fin afslutning på turen.

Tak til Nina for en god tur i et flot og varieret landskab.

Ref. Peter Damgaard

Fugleliste:

Fiskehejre, Gråand, Rød Glente, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Ringdue, Gøg, Mursejler, Grønspætte, Stor flagspætte, Sølvmåge, Sanglærke, Landsvale, Bysvale, Skovpiber, Engpiber, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Blåhals, Bynkefugl, Solsort, Sangdrossel, Græshoppesanger, Kærsanger, Gulbug, Tornsanger, Havesanger, Munk, Gransanger, Grå fluesnapper, Sortejse, Musvit, Spætmejse, Træløber, Allike, Gråkrage, Stær, Bogfinke, Stillits, Rørspurv.

Referat af Natravnetur, Dof Sydøstjylland.

Natravne tur
 
 
Fredag d. 11/6 kl.21 mødtes 25 turdeltagere foruden 2 turledere på Vestre rullebane i Frederikshåb plantage. Der blev budt velkommen og vi fik fortalt om turen og Natravnen. En udstoppet Natravn var blevet placeret i skovbunden så deltagerne ved selvsyn kunne opleve hvor svært det kan være at få øje på fuglen.
 
Efterfølgende gik vi en lille tur i plantagen, undervejs hørte vi bl.a Rødhals og Sangdrossel. Skovsneppen fløj pistende henover os et par gange og ved Voldborg sø var der flere Viber og Fiskehejre.
 
Vi kiggede også på Planten Almindelig Ulvefod som trods navnet slet ikke er særlig almindelig.
Tilbage på Vestre rullebane var det tid til at vente på aftenens hovedperson Natravnen. På forhånd havde turlederne nok så kækt fortalt om at Natravnen sikkert ville begynde at snurre som det hedder når fuglen markerer sit revir omkring kl. 22. 30- 22.40. Det kom til at passe meget godt for omkring kl. 22.30 hørte vi den første snurrende Natravn.
Det er en helt særlig lyd som ikke er til at tage fejl af når først man har hørt den en gang. Som tusmørket skred frem hørte vi yderligere et par Natravne og nogle af deltagerne var heldige også at se fuglen flyve rundt.

Vadetur til Uldum Kær 27.05.2021

burst
 

Vi mødtes ved fugletårnet på Kærvejen kl 20 i rigtig pænt vejr, og der var mere end 60 deltagere. Kurt havde skrevet, at det var en god ide med gummistøvler, hvis det havde regnet i forvejen, og det havde det i høj grad, men vi var mange, der lige havde glemt den sætning.

Uldum Kær er en smeltevandsslette og nu et Natura 2000 område, som gennemstrømmes af Gudenåen.  Der er 2 m tørvejord, og søerne er rester af tørvegrave. Mens vi fik lidt at vide om området, sad der en Blåhals og sang ganske få meter fra os. En Sivsanger sang lystigt, Kærsangere, Havesanger og Rørspurv deltog også. Over hovedet havde vi Mursejlere og Landsvaler.

Nu skulle vi igennem første oversvømmelse, men der lå store flade sten i vejsiden, så det gik ganske pænt med at komme igennem. Et Rørhøgepar viste sig. Der er i år 2 par i Uldum Kær, og Rørhøge har været udpegningsart for området. Snart kunne vi høre 2 græshoppesangere, som dog ikke sang helt igennem, men de var ikke til at tage fejl af. Løvsanger og Gransanger var med i koret sammen med flere andre.

Der kom mere og mere vand på stien, og det blev dybere og dybere jo længere vi kom på turen. Det kunne ikke betale sig at vende om, så bare igennem det om du havde gummistøvler eller sko på. Dem med korte gummistøvler kunne heller ikke komme igennem med tørre fødder. Ligesom det er sket mange andre steder, hvor der er drænet eller afvandet, er jorden sunket 75 – 125 cm. Det gør at vandet efter store regnskyl kan blive liggende længe. Der har dog aldrig tidligere været så meget vand i maj måned, og 3 dage tidligere kunne man gå rundt uden at få våde og kolde fødder.

Vi hørte og så Blåhals igen og Gøgen kukkede i det fjerne. Kurt fortalte, at et Sløruglepar bruger fugletårnene om natten til rast og udsigtsplads. De nyder godt af oversvømmelserne, for musene strander på små øer og bliver ”tag selv bord” for ugler.

På sidste del af turen hørte vi flere Nattergale meget tæt på. Tidligere var der 70 Nattergale i området, nu er det ca det halve. Måske bliver den på et tidspunkt erstattet af Sydlig nattergal?

Lige inden vi nåede hen til tårnet igen, så få af os et glimt af Lærkefalken. Ellers var luften nu fyldt med flagermus.

Mange af deltagerne havde aldrig været i Uldum Kær, men jeg tror alle har lyst til at komme igen. Det var en meget fin rundtur på godt 4 km med gode fugleoplevelser.

Stor tak til Kurt Willumsen, som er en super god formidler.

Ref. Conny

 
sdr
sdr

Vorsø 16. maj 2021

IMG_3530
 
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Brigsted strand kl. 9.30, hvor de fleste lige skulle have iført sig vaders, en enkelt deltager trodsede dog det stadig kolde vand og tog turen til øen med våde ben! De 700 meter gennem det lave vand bød på flere småflokke af Lille Kobbersneppe med fine hanner i yngledragt. Havternerne var også på plads på de store sten i vaden.

Ovre på øen tog Jens Gregersen imod. Vi gjorde mange holdt på vejen op mod husene, og hørte almindelige sangfugle som Munk og Bogfinke. Øen er i hovedsagen overladt til naturlig tilgroning, men enkelte steder forhindres træer og buske i at vokse op, f.eks. ved en vendeplads for den traktor der benyttes til transport til og fra øen og omkring husene. Ved disse lysninger i skoven fortalte Jens at der fandtes en større variation af fugle end i den mere tætsluttede skov. Stillits sås mange steder på øen, og særligt i de små og større lysninger.

På vejen mod husene fik vi set en del af den lille skarvkoloni der er tilbage på Vorsø. Der er i dag omkring 230 reder, mens der var op mod 5000 i starten af 1990érne.

Turen tog os forbi det lokale Havørnepar, hvor vi så begge de voksne fugle, mens ungerne i reden ikke lod sig se denne dag. Jens har konstateret at der er to unger i år. I bunden af reden havde to par stære etableret sig, og der var i det hele taget en del stære i denne del af skoven, der efterhånden har fået et udpræget urskovspræg med enorme asketræer både levende og døde.

Ude ved kysten på den sydvestlige del af øen, kunne vi se hvordan krumoddesystemer fik Vorsø til at vokse. Det lave vand og de mange sandrevler gav gode betingelser for at se vadefugle som Lille kobbersneppe, Almindelig ryle, Storspove og Stor præstekrave. I krattet varslede en arrig Gærdesanger der nok syntes vi var kommet for tæt på. En lille flok Lille gråsisken lod sig også se. Vi fik også lige et glimt af Rørhøge hannen til det par der har etableret sig i en lille rørskov hvor der tidligere var en stor skarvkoloni. Rørhøgen har først etableret sig på Vorsø i år. Syngende Sanglærke var måske den mest uventede observation på denne tilgroede ø.

Tilbage ved husene blev frokosten indtaget, mens vejret trak op til regn og torden. Da lyn er noget der kræver respekt når man skal krydse over vaden til fastlandet, fik flere deltagere travlt med at komme afsted, mens andre lige skulle hente et på forhånd bestilt billede, og atter andre fik købt og signeret en bog.

Tak til Jens Gregersen for en dejlig tur, vi kommer snart igen.

Ref Ronni Røjgaard

 
_MG_0912
_MG_0913

Tunøtur d. 10/5 2021 

DSCN3636 ps1
 

Turen tog sin begyndelse fra Hou, med færgen kl. 9.00 mod Tunø.

Sejltid 1 time. Vi var 21 i alt, Conny Brokholm og Jens Erik var turguider.

Sejlturen gik hurtigt, der var mulighed for at sidde inde eller opholde sig på dækket. Vejret var køligt, overskyet, men stille. Ingen søsyge ud eller hjem.

Tunø er ynglested for tejst og digesvaler. På vores tur øen rundt så og hørte vi mange fugle, men især var målet at opleve tejsten og digesvalerne og vi blev ikke skuffede.

Ved ankomst til øen, holdt vi samling. Connie fortalte om turen, startende med at gå fra havnen, ad Hovedgaden til gadekæret. Senere gennem mose og skov ud til nordsiden af øen, herefter gående ad kyststi på nord og vestsiden ind mod Tunø by.

Fra havnen mod gadekæret blev der observeret vibe og stær, samt mange små fugle. Udførlig fugleoversigt til sidst i turbeskrivelsen.

Hovedgaden er hyggelig med gamle velholdte huse og gårde. Smukt med tulipaner i haverne og blomstrende buske og træer.

Ved gadekæret var utallige digesvaler i utrættelig aktivitet. Vi stod længe og beundrede den smukke fugl og dens aktivitetsniveau. En kort pause undte de sig selv på snore der var udspændt i nærheden.

Herefter gik vi gennem både moseområde og skovarealer, der blev gjort mange observationer bl.a broget fluesnapper og rørhøge. Meget varieret bevoksning, dejlig uberørt natur.

Vi gik gennem skoven til Nørreklint, undervejs observerede vi den flotte Tejst der yngler på Tunø.

Vi så den fra toppen af skrænten, hvor den svømmede, også på den vestlige side af øen blev der observeret Tejst. Flot sort fugl med rødt næb og røde ben. Tejsten er 3 år om at blive klar til at formere sig og får 1 unge, så det tager tid at få bestanden op. Reden er på stranden eller i skrænterne, så der var adgang forbudt for os på det stykke af stranden hvor de ruger.

Der blev observeret marsvin der dykkede og svømmede. Ude på havet sejlede mange skibe bl.a 2 af søværnets marine fartøjer.

Vi holdt frokost ved Nørreklint i dejligt vejr. Smuk udsigt over Kattegat. God stemning og hyggelig snak.

Herefter videre mod Stenkalven.

Stenkalven er øen vestligste punkt. Stranden var et smukt syn med engelsk græs, kornet stenbræk og kodrivere.

Ad naturstien gik turen videre langs kysten med stejle skrænter, hvor der var utallige digesvaler der havde deres reder. Der var stor aktivitet. Utroligt at de travle fugle kan holde styr på hvis rede der hvis.

Flere steder gik vi i en duft af blomstrende slåenbuske, hvide blomster i massevis, så det kunne ligne snedriver. Vejret frisk med skiftende sol og overskyet vejr. Vi fik undervejs på hele turen regn i 1 minut.

Der var herefter mulighed for 1 times tid på egen hånd.

Tunø er en lille ø, øen er bilfri. Areal 3,52 km2, omkreds 8,3 km.

Der bor ca.118 på øen. Der er egen skole til og med 4 klasse og en lille børnehave. Der er en købmand, museum, lokalarkiv, mulighed for at leje cykler, galleri og røgeri.

Ligeledes mulighed for at spise og overnatte på Mejeriet, Bed & Breakfast eller på Degnegården.

Kirken var desværre lukket, men er usædvanlig ved at kirkens tårn også er fyrtårn, som det eneste i Danmark.

Skal man køre foregår det med traktor, eller ellertbiler eller lignende små golfbiler. Det kræver særlig tilladelse hvis man skal køre i bil. Man kan betale sig til en tur øen rundt i en Traxa.

For min egen del var besøget på Tunø også et møde med mine rødder, idet både min fars mor og min mors far er født og opvokset på øen. Deres fødehjem er der stadig. Jeg fik et gensyn med steder jeg kender fra min barndom, og kunne besøge ikke længere levende familiemedlemmer på kirkegården. Jeg hedder Thunbo til mellemnavn, fra min fars mor, afledt af, at en der bor på Tunø er en tunøbo, det er blevet til Thunbo.

Følgende fugleliste er venligst opgivet af Nina Rosendahl Larsen og Peter Dam-Hansen:

Skovspurv, gråspurv, allike, gråkrage, landsvale, bysvale, digesvale, solsort, stormmåge, sølvmåge, ringdue, sanglærke, strandskade, vibe, gærdesmutte, gærdesanger, stillits, musvit, stær, grønirisk, blåmejse, grønbenet rørhøne, rørhøg, tornirisk, blishøne, fasan, munk, gulspurv, gransanger, gråsisken, grågås, broget fluesnapper, løvsanger, bogfinke, fuglekonge, toppet skallesluger, skarv, gravand, ederfugl, tejst, jernspurv, tornsanger, musvåge, gråand, engpiber, tårnfalk, mudderklire, hættemåge, hvid vipstjert og rørspurv.

Pattedyr:

Marsvin og død hare.

Sommerfugle:

Nældens takvinge, aurora, citronsommerfugl og okkergul randøje

Kl. 16.50 var der afgang fra Tunø Havn mod Hou.

Vel om bord kunne vi igen opholde os ude eller inde, men det begyndte at regne så mange gik inden for, og kunne sidde og tale om turen og hvile benene.

Tunø er bestemt en tur værd, et lille paradis for mennesker og fugleelskere.

En dejlig tur fik også ende.

Birgitt Thunbo Wiese.

Billeder: Jens Andersen Dolmer og Nina R. Larsen

 
 
DSCN3339 ps2
P1170328

Hammer Mølle 05.02.2021 kl 07-10

Turleder Peter Damgaard

DSC00169
Vi var 14 deltagere og havde tørvejr og næsten stille vejr. Turen var på 4½ km i flot, varieret og kuperet terræn. Heldigvis var der gangbroer mange steder, men alligevel var der vådt enkelte steder. På flere af skiltene er der da også et tegn for gummistøvler. Det skyldes mange små vandløb, der starter i bakkerne og løber ned til Gudenåen.

Der var Sangdrossel, Skovpiber, Munk og Gransanger allerede ved P-pladsen. I søen ved møllen var der flere Gravænder, der snakkede vældigt om, hvem der havde ret til området eller måske en attraktiv hun?

Fra vejen hørte vi Stor flagspætte, så Topmejse, Sortmejse, Grønirisk, Bogfinke mm.

Inde i skoven, som er meget varieret og bestemt ikke en nytteskov fandt vi et egernværksted. En stor dynge kogler, hvor skællene var pillet af. En Stor flagspætte kan pille frøene ud af koglen ved at stikke næbbet ind mellem skællene, så det ville have være en bunke med flossede kogler, hvis det var et spætteværksted.

Peter fortalte om Almindelig hæg, som blomstrer her først i maj, og derfor også kaldes Majtræ.

En Misteldrossel sang flittigt sammen med en Sangdrossel. Den kan let overhøres, fordi dens sang ligner Solsortens. Den er bare meget kortere og knap så varieret. I modsætning til Solsorten ses Misteldroslen sjældent i haven.

På næste stykke af turen gik vi tæt langs Gudenåen, hvorefter vi kommer høj op og har fantastisk udsigt over området. På bakketoppen gik en flok Konik heste. En lille semi-vild hest, som stammer fra Polen. Den er god til naturpleje, da den ikke er kræsen, og den går gerne i vand og sump.

Vi spiste madpakker på marken ved de små søer, hvor der engang er gravet tørv. Herfra er den en fin udsigt over ådalen.

I et af fyrretræerne lå en Skovhornugle på rede, og hannen sad i træet. Det var dagens hit!

Der var Digesvaler i skrænten længere fremme. Hullerne er øverst i skrænten, hvor materialet er fastere, så den 1 m lange rede ikke falder sammen.

Et par Dobbeltbekkasiner lavede opvisning i luften.

En fin tur og tak til Peter!

Fugleliste: Fiskehejre, Knopsvane, Gravand, Musvåge, Fasan, Vibe, Dobbeltbekkasin, Sølvmåge, Ringdue, Skovhornugle, Stor flagspætte, Sanglærke, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Skovpiber, Bjergvipstjert, Hvid vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Solsort, Sangdrossel, Misteldrossel, Munk, Gransanger, Løvsanger, Halemejse, Topmejse, Sortmejse, Musvit, Spætmejse, Skovskade, Husskade, Gråkrage, Ravn, Skovspurv, Bogfinke, Grønirisk og Stillits.

Ref. Conny

 
 
 
IMG_7353 ps2
DSC00170

DOF Sydøstjyllands tur til Engelsholm Slot/Højskole.

Engelsholm Skov og Sø
 
Alle 16 tilmeldte deltagere var mødt friske op til tiden kl. 07.00. Det var koldt; men der var solskin og vindstille – en smuk morgen.
Turlederne Nina R. Larsen og Peter Damgaard delte os op i 2 grupper med 8 i hver.
Vi startede straks og hørte allerede mange fuglestemmer: Rødhals, spætmejse, stær, gransanger, solsort, ringdue, blåmejse og 2 grågæs, der blev ved med at flyve hen over området.
På vej hen for at se om uglen var i sit træ, fløj en gråandrik op i et af de store træer langs vejen! Den rappede og rappede øjensynligt for at få hunnen, som gik nedenfor, op til sig i træet. Men hun betakkede sig og fløj ud over markerne og han valgte så at forlade sit høje stade og flyve efter hende.
Uglen var der desværre ikke. Det gamle par, som var der hvert år, døde og så var der et nyt par; men de har ikke været der i noget tid.
Vi fortsatte ind i skoven, som er statsskov og som bliver drevet naturnært. Der står mange udgåede træstammer rundt om og det benytter bl.a. spætten, stærene og duerne sig af. Vi kunne høre flere grønspætter og spejdede efter dem. Vi så en i et træ og lidt senere var vi så heldige at se en hun nede på marken foran den lille private sø. Den gik ved en tue og spiste sikkert myrer. Den blev der længe.
Vi fortsatte ind på Slangestien og gik igennem dyrehaven. Vi hørte flere sangdrosler, der sang smukt for os ved åstedet over Vejle å. Så kom vi ind i bøgeskoven, som har været produktionsskov. Terrænet var nu mere bakket og åbent. Vi hørte også huldue, skovskade, træløber, hvid vipstjert.
Vi fortsatte ad Engvej og mødte den anden gruppe. De havde set stor flagspætte, der arbejdede så hårdt på sin rede at træspånerne fløj rundt i luften bag den.
Henne ad Nørupgangen gik vi ud til bådhuset og videre ud på platformen ud i søen. Herfra kunne vi se de fine løgkupler, som både Engelsholm Slot og Nørup Kirke blev udstyret med af Gerhard Hansen de Lichtenberg i 1737. Vi så skarv, toppet lappedykker, fiskehejre, knopsvane og stillits. Vi hørte et plask og det kunne være en odder. Vi sad helt stille et stykke tid; men der skete ikke mere.
Vi fortsatte op på Paradegangen og så den flotte barokgang og -have genskabt i 2009. Den blev anlagt i 1737 af samme Gerhard Hansen de Lichtenberg. Herfra fortsatte vi hen til træfigurerne fra HC Andersens Fyrtøjet. De er stadig meget livagtige, men er i stort forfald. Det så ud til at en lille sumpmejse var ved at bygge rede bagved heksen.
Vi afsluttede turen og havde haft en dejlig udbytterig fugletur. Tak til de inspirerende turledere.
Tak til fotograferne Lars Kromann-Larsen, Jens Andesen Dolmer og Nina R. Larsen
Vi så og hørte: Rødhals, gærdesmutte, spætmejse, gransanger, solsort, blåmejse, råge, krage, musvit, ringdue, grågås, stær, gråand, skarv, grønspætte, bogfinke, sangdrossel, troldand, sortmejse, træløber alm, træløber korttået, huldue, fiskehejre, halemejse, ravn, skovskade, hvid vipstjert, grønirisk, allike, knopsvane, toppet lappedykker, fasan, stillits, sumpmejse, rød
glente, gråstrubet lappedykker, stor flagspætte, spurvehøg.
 
Referent
Marianne Fock
 
 
 
 
Engelsholm Skov og Sø 2

Fugletur til Dons søerne

Onsdag 7.4.  Kl 10. 

Ved Vester Nebel kirke

Tur ledere : Conny Brokholm og  Kurt Storegård. 

Dons Nørresø

Vi mødte i alt 15 op ved Kirken i Vester Nebel. Vejret tegnede nogenlunde, men april…. 

Vi gik over boldbaner mod Nørresø. Kurt fortalte om søernes fortid og åerne med tilløb til søerne.

Fra broen ved søen, var der udsigt til mågeøen. Skobet kom frem, for at se, om der både var sølvmåger og Sildemåger ( farven på benene) og begge arter var der, desuden Hættemåger på vandet.

Turen gik langs søen til en bakke ved Sønder sø, her kæmpede en musvåge med en svartbag om plads. 

Undervejs havde vi glæde af Kurts viden om fugle, planter og biodiversitet. 

Vi forsøgte at holde en kaffepause, men så startede det med regn og hagl. Hurtigt videre. I skoven langs søen var der småfugle og et flot tæppe af både anamoner og vorterod. 

Turen tog godt 3 timer, og min skridttæller viste Ca 9 km. 

Rigtig fin fugletur med mange arter 

 

Tak til Conny og Kurt 

 

Arter set/og eller hørt : bogfinke, stær, skovspurv, råge, grønirisk, hvid vipstjert, gråkrage, gransanger, landsvale, misteldrossel, ringdue, grågås, sølvmåge, toppet lappedykker, gravand, hættemåge, Sildemåge, strandskade, skarv, troldand, rørspurv, gråand, rødhals, blåmejse, sumpmejse, musvit, træløber, svartbag, fiskehejre, knopsvane, blishøne, grønspætte, rød glente, spætmejse, dompap, gærdesmutte, nilgås, sangdrossel.

 

Referat Lene Gredal

Dons Nørresø 3

Tur til Klostermølle 20.03.21
Turledere Peter Damgaard og Nina R. Larsen

24 Nina R. Larsen, Lisbeth K. H. Christensen og 22 andre

162082141_961210371352099_5930193286144536738_n

19 friske deltagere incl. turledere mødtes på P-pladsen ved Klostermølle. Det var gråvejr, 4 ͦC og det blæste noget; men det regnede ikke.
Præcis kl. 08.00 blev turen sat i gang af den Store Flagspætte, der hamrede på et træ lige ovenfor P-pladsen.

Vi startede med at gå ned til søen. Her så vi bl.a. Sølvhejrer, Troldænder, Stor Skallesluger, Toppet Lappedykker og vi hørte og så flere Træløbere, både den almindelige og den korttåede (Parktræløber).
Vi fortsatte langs kanalen og igen så og hørte vi Træløberne samt bl.a. Blåmejser, Musvitter og Gærdesmutter.

Så gik vi videre til Klosterkæret og så på det nye naturgenopretningsprojekt, der skal genskabe området til et større sumpet delta med forhøjede øer. Der er lavet en vold langs den vestlige side af vejen hen mod Døde Å, så der kan lukkes mere vand ind på området her. Døde Å, Gudenåens oprindelige åløb, strømmer nu med meget mere vand og fra broen over Døde Å, så vi bl.a. Grågæs, Viber og Krikænder. Vi gik videre langs kanalen og vi var så heldige at se Natuglen, der sad i hullet i sit træ.

Derefter fortsatte turen mod Sukkertoppen. På vejen op holdt vi kaffepause i læ for vinden. På toppen nød vi den flotte udsigt og Peter fortalte om de geologiske formationer og forandringer i landskabt. På vej tilbage fra toppen igennem Højlund Skov blev Sortmejsen hørt og set.
Turen blev afsluttet med Sumpmejsen lige over vores hoveder. Turen varede 4 timer og vi gik ca. 6 km.
Tak til turlederne for en dejlig tur.
Arter set og hørt:
Bogfinke
Stor flagspætte
Blåmejse
Sølvhejre
Musvit
Stor Skallesluger
Gråkrage
Troldand
Toppet lappedykker
Knopsvane
Træløber
Parktræløber (Korttået træløber)
Gråand
Spætmejse
Vibe
Solsort
Grågås
Krikand
Grønirisk
Gærdesmutte
Halemejse
Fuglekonge
Natugle
Sortmejse
Rødhals
Skarv
Fiskehejre
Bjergvipstjert
Sumpmejse+3

163232716_3626685630790845_1383900982923642520_n

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Fugletur til Vester Mølle og Rørbæk Sø

Torsdag 11.3.21 kl.9

Turledere: Peter Damgård og Conny Brokholm

 

20210311_104221

Vejrudsigten sagde 4 grader, føles som – 3, vind 12 m pr. sek. og kraftig regn. Ikke de bedste betingelser for en fugletur. Alligevel var vi 13 i alt, der trodsede elementerne. De første på P – pladsen hørte en misteldrossel synge. Det regnede kraftigt, så vi begav os til et madpakke- læ tæt ved vejen. Så var der tid til en kop kaffe. Peter fortalte om stedets geologi, og Conny og Peter fortalte om ænders, skarvs og vandstærs fjerdragt.

Regnen stilnede lidt af, og vi begav os ud i området. Vandstær har holdt til lige i nærheden, men på grund af den øgende interesse for at færdes i naturen, er den fortrukket til roligere steder. I Kulsø så vi 35 stor skallesluger. Langs kanalen mod Fårebanke var vi heldige at se 2 isfugle, bjergvipstjert og hvid vipstjert. Regnen holdt efterhånden op. Fra Fårebanke og Kælderbanke var der godt udsigt til søerne, hvor flere knopsvanepar var i gang med at undersøge mulighederne for redebygning. Vi så desuden flere stor skalleslugere og troldænder. Kort pause ved ruinerne af en kælder, og videre til kaffepause ved Ballesbækgård. Derfra til P – pladsen. Turen varede 3 timer og vi gik ca. 6 km. Arter, observerede og eller hørt: Misteldrossel, Stor Skallesluger, Solsort, Isfugl, Hvid Vipstjert, Spætmejse, Skarv, Musvit, Bogfinke, Fiskehejre, Hvinand, Træløber, Knopsvane , Gråand. Bjergvipstjert.

Tak til Peter Damgård og Conny Brokholm.

Næste tur 20.3.21. kl 8 til Klostermølle. Husk tilmelding.

Lene Gredal.

 

20210311_102732

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Belønningstur til Fanø 2. sept. 2017

Der var 20 deltagere, og efter lidt koordineringsarbejde lykkedes det at få de fleste biler fyldt til Esbjerg. Lidt før
Rødekro så vi 3 Traner på marken. På havnen mødtes flokken, og blev proppet i så få biler som muligt, da det er samme pris for færgen, om der er 1 eller 5 personer i bilen.

Flot sensommervejr med meget sol og næsten ingen vind. I Nordby mødtes vi med Steen, som kom dagen før og Kim, som skulle være vores guide på Fanø. Efter fordeling i bilerne kørte vi til stranden ved Sønderho og gik en tur langs klitterne og mellem tagrørene. Der var ikke så mange fugle, men vi så og hørte Skægmejser. På turen blev der også set på planter, og Strandhornskulpe med gule valmuelignende, store blomster og 10 cm lange frøstande er meget sjælden i Danmark. Den findes kun 3 steder. Klitnatlys er relativ sjælden. Derudover så vi planter, som ikke er sjældne, men specielle for kysten der på egnen.  Bl.a. Tusindgylden, Bukketorn, Kilebæger, Rødtop og meget andet.

 

Strandhornskulpe og et par støvler

Strandhornskulpe og et par støvler

På Langejord kunne vi se mange sæler. Både Gråsæler, som kan veje op til 300 kg og de mindre og mere talrige
spættede sæler, som kun vejer op til 130 kg.
Tilbage til Sønderho hvor vi parkerede ved diget og så ud over området. Der var Stenpikker, Bynkefugl, Rørhøg,
Hvidklire, Fiskeørn, Havørn mm.
I Sønderho er der 300 velbevarede og fredede gamle huse, og vi gik en tur på de smalle stier og veje, der er gennem byen og nød de flotte huse. Vi skulle se efter småfugle. Jeg så en flok gråspurve, der badede i et fuglebad.
Så var der frokost på diget. Nu skulle det være højvande, så vi kørte ned på stranden for at se på vadefugle og måger fra bilerne. Desværre var der ”lavt højvande” og en del turister på stranden, men vi så store flokke af unge Sandløbere, fine Dværgryler – både unge og gamle, mange Præstekraver, en enkelt stenvender mm. Der var ingen Kaspiske måger. Nogle så en hurtig Dværgfalk. Fra fugleskjulet ved Ørreddammene så vi en Lille lappedykker.

Til Rindby Strand, hvor vi fik eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager og her sagde vi farvel til Kim.

En flok Canadagæs fløj over os. På egen hånd kørte vi nu til Skideneng. Kim havde sagt, at der kunne være Hjejler og Spover. Vi så en meget stor flokHjejler. Herfra videre ud på Halen, og her så vi flere flotte Lille kobbersneppe, Mudderklirer og Skarverne på elledningerne lignede stære. Et fint sted.
Jeg sagde tak for i dag, og vi kørte til færgen omkring kl 16.
Vi nåede op på 62 arter.

Ref. Conny