Tur Referater

 

Læs her referater fra lokalforeningens ture

Turreferat, Solkær Enge d. 8/10 2020

Ref. Peter Dam-Hansen

Trods let regn og en temperatur på 11 °C havde ca. 10 personer fundet vej til parkeringspladsen ved
Skibelund denne formiddag kl. 10. Turleder Bodil Kristensen bød os velkommen og planen var, at vil skulle gå på den gamle poststi til ”Madpakkehuset” og samme vej retur. Herved havde vi Lillebælt på den ene side og området Solkær Enge på den anden. Strækningen er ca. 1 km. Som ”Faglig konsulent” havde Bodil fået en aftale med Kurt  Storgaard, og han delte da også beredvilligt ud af sin viden om de fugle vi så og områdets historie.

De første observationer blev gjort på strandsiden, her var hættemåger, sølvmåger og en enkelt Svartbag, samt en del skarver, der rastede på bundgarnspælene. Mere interessant blev det dog hurtigt i luften på den modsatte side. Først en lille flok engpibere. Kurt mente, det kunne være fugle på træk, enten på vej sydpå eller trækgæster nordfra. Der kan godt også være skovpibere i disse flokke og det kan man notere ved at bruge betegnelsen Engpiber/Skovpiber, hvis der er usikkerhed med bestemmelsen. Piberne blev efterfulgt af småflokke af Hvid Vipstjert og Stillits. En flok på ca. 20 dobbeltbekkasiner fløj op for at lande samme sted lidt senere igen. Hvordan kan du se, at det er dobbeltbekkasinser på den afstand blev Kurt spurgt. Vi havde kun et teleskop med, så de fleste måtte klare sig med deres håndkikkert. Kurt svarede, at fuglen bedst kendes på sit uforholdsvis lange næb. Desuden laver den en siksak-lignende bevægelse under flugten. Noget lettere at identificere var en vibeflok med deres store brede vinger. På den lille landtange, hvor flere af fuglene raster, gemte der sig nogle ryler, hvor nogle stadig havde deres sorte plet på bugen fra sommerdragten. På søens østlige side dykkede en lille flok Lille Lappedykker efter føde, og længere ude rastede en større flok pibeænder. I flugten, fortalte Kurt, kendes pibeanden især på den store hvide plet på armen på vingens overside. Pibeanden er lidt mindre end gråanden og i pragtdragt har hannen et rødt hoved med en gul(beige) stribe henover issen. Der burde også være nogle dykænder her, kommenterede Kurt, mens han afsøgte området med teleskopet, men vi fandt ikke rigtig nogen. Vi måtte trøste os med at situationen hurtig skifter i områder som disse, og situationen kan være en anden nogle timer senere. Som en overraskelse kom en lille flok landsvaler forbi. Det må være nogen af de sidste, der er tilbage inden de tager sydpå, mente Kurt. På den lavvandede del kunne man med det blotte øje se 2 fouragerende sølvhejrer og en 1 fiskehejre. En meget stor flok hjejler, skønsmæssig mellem 500 og 1000 stk., lavede opvisning på himlen for derefter at lande på bagsiden af den lille landtange, der med til at danne åens udløb ud mod Lillebælt. Desværre kunne de rastende hjejler ikke ses på grund af niveauforskellen og det høje græs. Også en flok grågæs på ca. 200 stk. kom flyvende i vor retning, men drejede af og gik ned ved en lille vig på søens vestlige side.

Fremme ved ”Madpakkehuset” kunne vi stå lidt i læ for østenvinden og den konstante småregn, som desværre forblev en tro følgesvend på hele turen. Kurt benyttede lejligheden til at fortælle lidt om tilblivelsen af naturområdet. For 100 år siden snoede Solkær Å sig gennem det frodige område og mundede ud i Lillebælt med et bredt udløb. Den åbne forbindelse til havet og tilstrømningen af ferskvand førte til oversvømmelser af engene, hvilket var til stor gene for de landmænd, der brugte engen til afgræsning. Der blev i 1920’erne og i 1950’erne gennemført 2 større afvandingsprojekter med bl.a. etablering af en kanal,
en pumpestation og sluse ud mod havet. Den effektive afvanding og kultivering af området sænkede
vandstanden. Det igangsatte en proces med iltning og efterfølgende forrådnelse af plantematerialet, hvilket
igen førte til en væsentlig niveausænkning af de berørte engarealer. I 1990’erne var dyrkningen ikke
rentabel længere, og der blev igangsat et genopretningsprojekt, hvor der igen skulle være fri adgang til havet, så saltvandet igen uhindret kunne oversvømme engene. Desværre, pointerede Kurt, blev området
ved den lejlighed ikke opkøbt af staten. Havde det været tilfældet, kunne man senere have indledt en
fredningssag. I stedet blev der forhandlet med de enkelte lodsejere, og det har betydet, at der stadig må
drives jagt, og at adgangsforholdene er begrænset til stien langs kysten og til det opførte fugletårn.

Mens vi stod og skuttede os, fløj en isfugl forbi og satte sig et øjeblik ved den nyetablerede bro, der fører
over åen til et lille område, der i tidens løb var groet til. Broen har dog nu sikret adgang for afgræsning,
hvilket er interessant, da området oprindeligt var en del af stranden, men ved omlægningen af åens forløb,
nu er en del af engarealerne. Afgræsningen giver plads til opvækst af de oprindelige strandplanter, og Kurt
mener allerede at have set Strandasters på stedet. Inden tilbageturen satte der sig en musvit og en gransanger i busken overfor os, og isfuglen krydsede åen en ekstra gang. Fugletårnet blev sprunget over i
denne omgang og tilbage ved P-pladsen blev der sagt tak til Kurt og Bodil for en rigtig god tur.
Ref. Peter Dam-Hansen

Turreferat, Hjarnø d. 17/9-2020

Af Nina Rosendahl Larsen

1

 

Kl. 0900 stod 23 glade deltagere samt turleder Peter Damgaard klar på Snaptun Havn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var næsten vindstille. En god start!

På med mundbind og så på Hjarnø-færgen 20 minutter efter. Den hyggelige futten fra skorstenen bragte minder frem fra datidens gamle fiskekuttere. Vi ankom til Hjarnø havn 5 minutter efter.
Da vi stod af færgen, var der nogle, der var hurtige med kikkerten og straks fandt to pibere på stranden ved havnen. Olivengrøn ryg – det er skærpibere! lød det fra Peter Damgaard. For flere på turen var det deres første skærpiber nogensinde. Turen tegnede til at blive rigtig god!

Vi gik langs stranden mod øst mod lagunen, hvor der kan stå mange vadefugle. Her kom vi også forbi den lille hyggelige Hjarnø Kirke, hvor en flok på ca. 25 skovspurve fløj rundt i de små buske, mens en gærdesmutte lod lidt af sine sangtriller høre. På vandet lå seks toppede skalleslugere, og en mudderklire fløj forbi.

Da vi nåede lagunen, var der højvande, meget højvande endda. Peter sagde faktisk, at han aldrig havde oplevet sådan et højvande der før. Vi sneg os gennem det lavtstående vand og over den lille træbro. Det var ikke værre, end at de fleste kom nogenlunde tørskoet over. Vi kunne ikke bevæge os rundt ved lagunen, da det meste af den var en sø pga. højvandet. Hvide vipstjerter og engpibere fløj rundt i området, og en rødben rastede ved søen. På stranden ud for lagunen stod lidt strandskader og almindelige ryler.

På tilbagevejen var vandet steget endnu mere, og så kom vi lidt i knibe. Det lavtstående vandpytdybe vand var pludselig blevet lidt dybere, og det var ikke muligt at gå udenom. Men videre skulle vi altså. Flere smed sko og strømper og gik igennem med bare tæer. Det var koldt! Men bedre end at få gennemblødte sko/støvler og så rende rundt med det resten af dagen. Nogle havde selvfølgelig været smarte og taget vandtætte sko/støvler på.
Peter vurderede, at det pga. højvandet ikke ville være muligt at gå den planlagte tur rundt langs stranden. Så vi tog i stedet vejen gennem Hjarnø by. Vi kom forbi hyggelige små huse og gamle velholdte gårde med fyldte æbletræer samt forsamlingshuset og efterskolen. En spurvehøg blev jagtet af råger ikke langt fra os. Der var konstant råger i luften og spurvekvidder ved husene.
Da vi nåede p-pladsen i den østlige ende af øen ved Bregnholt, holdt vi kaffepause ved vandet. Fire ederfugle lå langt ude, og vi opdagede en stor flok spættede sæler i vandet et godt stykke væk ud mod Endelave, nær Svanegrunden. Hele 125 sæler blev der talt! Og det er nok et minimumtal, da de var langt ude og svære at se ordentligt. En stor oplevelse for mange.

Efter kaffepausen bevægede vi os op i området Bregnholt. Fine små lagunesøer med flotte efterårsfarver. Her er hættemågekolonien, når det er yngletid, lød det fra Peter. Ikke en hættemåge var at se nu, men flere småfugle fløj rundt ved de små søer: grønirisk, stillits, tornirisk, endnu en flok skovspurve og gulspurv. På markerne bagved fløj nogle hundrede stære rundt og lavede lidt luftopvisning for os. En spurvehøg og senere en tårnfalk lavede ”rod ” i stæreflokkene. I en trægruppe et godt stykke væk hvor både stære og råger fløj rundt, opdagede jeg en stor lys fugl, der sad i toppen af et træ. Fik et teleskop sat på, og det var såmænd en fin vandrefalk, der sad og hyggede sig der i solen! Sammen med skærpiberne var det nok turens bedste fugl.

Efter at have kigget en del opad, opdagede vi et par fine sommerfugle, Lille Ildfugl, flyve rundt i nogle gule svinefedt nær stien. Fine små sommerfugle, som vi fik kigget en del på. Længere henne ad stien blev vi vist alle overvældet af mange flere Lille Ildfugl! I et område med strandasters fløj måske 25 Lille Ildfugl rundt, og nok også flere. De var overalt og endte med at blive de ”fugle”, vi brugte længst tid på at studere på turen. Mange fik gode billeder af de små sommerfugle i toppen af strandasters. I én blomsterstand sad der op til seks Lille Ildfugl på samme tid.
Efter noget tid gik vi tilbage mod syd, da der igen var oversvømmelse, hvis vi fulgte stien på nordsiden af øen. Vi gik ovenfor klinterne og fandt stedet, hvor op mod 200 digesvaler havde ynglet i foråret/forsommeren. De var trukket væk nu.

Vi gik langs stranden mod syd og kom til sidst tilbage til lagunen, nu med noget lavere vandstand. Det var derfor muligt at gå lagunen rundt tilbage til færgen. Ni strandskader, som vi havde hilst på tidligere på dagen, sad på stranden ved lagunen sammen med sølvmåger og en enkelt svartbag samt en hættemåge. Små flokke af almindelige ryler og engpibere samt hvide vipstjerter fløj rundt. En enkelt almindelig ryle blev på stranden, da vi gik forbi, og den var meget tillidsfuld. Den gik stille og roligt og fouragerede, mens den studerede os. Den gav mange en rigtig fin oplevelse, da det er sjældent, man ser en almindelig ryle så tæt på, hvis man ikke lige er i fugleskjul eller lignende. Desværre fandt vi også ud af hvorfor. Den havde et stort sår/hul på brystet, og det var sandsynligvis årsagen til, at den ikke fløj væk, da vi kom tæt på. Men ellers lod den til at have det fint. Så vi krydser fingre for, at den lille gut klarer den. Den gav tillige mulighed for, at vi kunne studere overgangsdragten fra yngledragt med det sorte bugskjold til den ”kedelige” vinterdragt på nært hold. To store præstekraver kom hen over lagunen med et specielt kald, der gav lidt udfordring at bestemme.

Tilbage ved den lille træbro ud til lagunen kunne vi tydeligt se vandets dynamik, hvor vandet nu nærmest fossede ud fra lagunesøen, hvor det løb hastigt den anden vej, da vi startede på stedet efter ankomst med færgen i formiddags.
Tilbage ved færgen blev vi enige om, at det havde været en rigtig god tur med perfekt vejr, selvom vi lige gik tre timer over tiden . Som prikken over i’et, så de fleste endda også rygfinnen af et marsvin komme op i overfladen et par gange foran færgen på vej tilbage til Snaptun.
Mange tak til Peter Damgaard for turen!

Tur til Vorsø 09.08.2020

Vi var 20 personer, som i flot vejr vadede de 700 m over til øen for at mødes med Jens Gregersen.
Vejret var flot, og vandet var lunt og klart.

Øen har været naturreservat siden 1928, hvor den blev købt for penge givet af Herluf Winge.
Dengang var der 2 skove og 15 Ha landbrugsjord, og det blev dyrket indtil 1978. Det er nu tilvokset
med Rødel, Ask, Elm og Poppel.

Der er adgang forbudt til øen, og det er kun Jens Gregersen og hans kone, der bor der.

Naturen får lov til at passe sig selv– et fristed for dyr og planter -, og det er spændende at følge
udviklingen og forandringen gennem mange år. Der er kommet mårhunde til øen. Skal de også
have lov til at være der uden indgriben? En invasiv art som er uønsket i den danske natur. Jens
fortalte, at der er 30 grævlinge på øen, og de er fordelt i 3 klaner. Ræv, rådyr og odder er der også.

Vorsø er kendt som øen med skarver. De kom i 1940erne, og i 1970erne var der 5000 par, hvilket
fiskerne syntes var for meget,og der blev reguleret. Nu er der 270 par. De er blevet forstyrret af
havørnene, som yngler og har fået 13 unger over en årrække. Havørnen spiser skarvunger, men de
hjælper også kragerne ved at sætte sig i nærheden af kolonien, så de rugende fugle letter fra
reden, og kragerne æder æggene. Måske er der også blevet for langt til deres føde? Skarverne vil
gerne yngle på jorden, hvis de kan finde steder uden ræve.

Der er 50 fuglearter, der yngler på øen, og både natugle, slørugle og skovhornugle yngler nu. Pirol
har tidligere været der, men er muligvis fortrængt af krager, fordi de yngler åbent i toppen af
træerne.

Vi stod og kikkede på vandet ved Vorsø Kalv, og der var en meget stor flok Hjejler, 3 Dværgryler, 1
Islandsk ryle, 30 Stor præstekrave, Sortklire, Hvidklire, Almindelig ryle , Stære, Viber, Strandskader
mm.

Om vinteren kan der være 10.000 overnattende kragefugle.

Der står en mindesten over Herluf Winge under øens ældste træ, som er et 320 år gammelt
egetræ. Ellers er der mange Ahorn, som kvæler alt andet. De vokser godt på den næringsrige jord,
som er gødet af de mange Skarver. Et de tidligere landbrugsområder er præget af Ask, som er et
træ med forholdsvis kort levetid (max. 250 år). Korbær findes over det meste af øen.
En meget fin og spændende tur, som vi vil gentage i 2021.

Ref Conny Brokholm

Vorsø-09.jpg-2

Turen til Gyldensteen Strand d. 4. februar 2020. 

 

Turledere Conny Brokholm og Peter Damgård.

Vi var 10 deltagere. Vejrudsigten havde lovet rusk og regn. Vi fik sol, flot sigt og god vind med tørre fra nord. 

 

Vi startede i fugletårnet på Gyldensteenvej ved Lagunesøen. Der lå ænder derude. På revlen stod rødben, strandskader og regnspover. Og tre måger på parade. Den store sølvmåge på lyserøde ben. Stormmågen på lysegrønne ben, mindre og rundere og kønt proportioneret. Og hættemågen på røde ben, nu kun med en plet bag øjet af sommerens mørke hætte. 

Et par af os gik lidt hen ad stien. Og nåede at se vandrefalken jage op over dæmningen og forsvinde ned bag nogle pilebuske. I krattet nogle få meter fra os sad en rødhals og nød varmen fra solen, rund og pustet op, og kiggede på os med sine sorte perleøjne. På vejen tilbage fløj havørnen hen over os, stor og mægtig, og kastede sin skygge over os to små kræ nede på jorden. 

 

Engsøen så vi først ude fra grusvejen. Her lå ænder, krikænder, små skalleslugere og hvinænder. Og knarænder, små brune kroppe med sorte gumpe, drejede lige så stille rundt på vandet, ydmygt med bøjede nakker. 

Madpakken spiste vi under overdækningen henne ved gården. Derefter søgte vi hen til udkigsstederne nord for Engsøen. Her kunne vi stå i læ for vinden og i lune af solen. Og her kunne vi høre dem alle sammen. En flok kvidrende grønsiskener fra toppen af elletræerne. En spætte der hamrede og udstødte nogle gjaldende skrig. Det er den store flagspætte, sagde Peter, og nu er de to og for tæt på hinanden, og det kan de ikke lide, og så skal den anden jages væk. Og den der? Det er musvitten, den har 60 forskellige lyde, sagde Conny. Og ude fra vandet rullede regnspovens bløde fløjt ind over os. Og et dybt brøl ovre fra den anden side. Det er dådyret, den advarer. Ude på søen små skalleslugere, vi så 12 på række. De hvide hanner med de fine sorte striber og det sorte om øjnene. Hunnerne lidt sværere at kende i de brune, mere neutrale dragter. 

 

Vi gik gennem blandingsskov, med både løv – og nåletræer. Fra en grantykning en fin fnidren. Jo, her er fuglekonger. Og en blød pludren og diskret sitren, en fugl fløj over og satte sig i toppen af et udgået træ. Det er en topmejse! Se, nu er den nede til højre. Og nu er den ovre på den anden side. De er to! Med ternede toppe, hvor er de kønne. 

 

Vi sluttede ved fugleskjulet øst for Engsøen. Med vinden lige på og de skarpe lys fra søen og det store vand længere ude. Her så vi skeænderne, og tæt nok på til også at se skeerne. Og gik tilbage til bilerne mellem høje røde fyrrestammer. Nogle af dem dækket fra bunden til lige under kvastene i toppen af grøn vedbend. Derinde i den vedbend bor citronsommerfuglene om vinteren. Ja, dem er der mange af her om sommeren. Så må vi jo tilbage til sommer. 

 

En herlig tur. Alt det vi så. Og alt det lys vi fik ind. Det var en lise for sjælen. 

 

Hilsen Nina

Tur til Kongens Kær 27.01.2018 

Det var muligvis ikke det mest velvalgte tidspunkt for en fugletur i kæret. Men da turen dels var en fugletur og dels var opstarten på en udstilling på Vejle Museerne om frivillige foreninger, var der ingen undskyldning for at aflyse. Og glæden var da også stor over at se de ca. 10 fremmødte der havde trodset regnen.
Der skete ikke meget i kæret, trods en let opklaring, men der er altid en fugl der bliver den bedste oplevelse. Og på denne dag, blev det Isfuglen, der lod sig betragte flere gange på tæt hold. Alle fik mulighed for at se denne fantastiske fugl, der fouragerede og rastede ved grøften syd for stien.
Vi brugte knap tre timer i kæret. Tak til alle for en god tur og godt humør trods vejret.

Boris

Belønningstur for punkttællere i DOF Sydøstjylland

Turen gik til Lille Vildmose 08.09. sept 2018

Vi inviterede vores punkttællere til belønningstur til Lille Vildmose med overnatning i hytter på Kattegat Strand Camping.

Kl 10 mødtes vi på campingpladsens P-plads sammen med Thorkild Lund( ornitolog og naturvejleder), som ville vise os rundt og fortælle om området. Efter fordeling i så få biler som muligt kørte vi til Birkesø, som blev genskabt i 2017 og nu er et fantastisk fugleområde. Søen kan ses fra P-pladsen ved Lillesø og en holdeplads lidt længere mod vest. Der er også bygget en meget flot fuglepavillon, hvor man kan stå både ude og inde, og der er informationstavler og TV skærm.

I søen så vi næsten alle slags ænder, mange grågæs og Canadagæs, Skestorke, Traner, Lille lappedykker, Stor Kobbersneppe,Toppet lappedykker, Brushaner, Sortklire, Tinksmed, Hvidklire, Hjejler, Viber alle slags svaler, mursejler og meget mere.

Ved Tofte Sø, som blev genskabt i 1973, er der et overdækket fugletårn, og  vi spiste vores madpakker, mens Thorkild fortalte. Ved søen har der været Danmarks største Skarvkoloni. Nu er der ikke så mange, de er flyttet til andre steder og har lavet mindre kolonier. Nogle steder yngler de på jorden, hvis der er rævefrit.

Herfra kørte vi ad Ny Høstemarkvej til Brandvagtstårnet, hvorfra der er mulighed for Kongeørn og Elge. Vi så ingen af delene men 2 Havørne, en Vandrefalk, Rørhøge og Traner. Flot udsyn over området.

Nu kørte vi hen ad Hegnsvej og spejdede efter Kongeørn og Sangsvane med unger. Det så vi ikke, men en Fiskeørn kom lige hen over bilerne og en stor flok traner.

Igen til Birkesø hvor vi sagde farvel til Thorkild og ellers brugte tid i Pavillonen.  Et par Havørne fik flere gange alle fuglene til at lette.

Vi gik på den 1,1 km lange plankesti i Portlandmosen og så bl.a. Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Multebær, Blærerod og tranebær. Soldug som plejer at være der, fandt vi ikke.

Peter havde lavet lasagne til aftensmad og vi sad samlet i campingpladsens fine fællesrum. God stemning og meget snak. Her var vi også samlet til morgenmad og madpakkesmøring søndag morgen.  

Vi startede søndagsturen  i Pavillonen ved Birkesø. Der kom hele tiden flokke af gæs og landede i den i forvejen store flok grågæs. Også en del Canadagæs kom til. To Havørne fik igen alt til at lette, så vi rigtig fik indtryk af, hvor mange fugle der var i og ved søen. På et tidspunkt satte de sig på en af øerne, og vi kunne se dem rigtig fint.

Madpakkerne blev spist i Lillesøskjulet. Herfra kunne vi høre, at Havørnene igen var på vingerne.

Besluttede at gå op i Brandvagtstårnet for at spejde efter Kongeørn og elge. Kongeørnen viste sig ikke, men vi så en Elg og en Lærkefalk kom susende forbi.

Efter et tip kørte vi til Hegnsvej og standsede ved en af gravene. Pludselig kom en stor Elgtyr vadende ud i vandet på god fotoafstand. I luften Sangsvaner og Traner.  Længere henne ad Hegnsvej fandt vi Sangsvanepar med 2 unger. Der er meget få ynglende Sangsvaner i Danmark, så fint at se dem. Fra Høstemarktårnet så vi heller ikke Kongeørn, men nød eftermiddagskaffen og den flotte udsigt over Høstemark Mose.

Sidste stop på turen var kysten ved Mulbjerge. Her var mange Fiskehejrer og forskellige vadefugle.

Der blev sagt farvel og tak for 2 gode, hyggelige og fuglerige dage.

Conny Brokholm

Foto: Bodil Kristensen

Den Genfundne bro og Vestbirksøerne 07.01.2018

25 deltagere. Vejret: Skydække 0, vind 0-1 ms, temp. – 7o – – 1o.

Vejret var ualmindelig flot, klar himmel og ingen vind men noget køligt, allerede inden alle var samlet kom der en lille flok halemejser på 5 forbi, og lige da vi startede sad der en lille flok stillitser i toppen af et træ. Vejret var som sagt perfekt men åbenbart så koldt at det lagde en dæmper på småfuglene, det var i hvert fald noget begrænset hvad vi så. Vandstanden i Gudenåen ved broen var meget høj og strømmen meget kraftig, så der var hverken isfugl eller vandstær, længere fremme af naturstien var der kun få småfugle, lidt gulspurve, bogfinker, grønirisker, spætmejser, mejser og en enkelt træløber som det dog lykkedes at gemme sig så vi ikke rigtig fik set den, der kom dog lidt sangsvaner og grågæs plus to knopsvaner over.

Naldal Sø og Vestbirk sø var frosset til i løbet af natten og der var kun enkelte våger, grunden til at søerne kunne fryse sådan til var at den fungerende turbine på kraftværket var gået i stykker og der blev overhovedet ikke ledt vand ind gennem søerne og ned til vandkraftværket, så vandet i søerne og fødekanalen var totalt stillestående, der blev dog set en isfugl på hjørnet ved Naldal sø, og der lå en pibeand og lidt grågæs i søen. I Vestbirk sø Lå der lidt gråænder og der lå nogle hættemåger på isen, der var også en fiskehejre der fløj lidt rundt, ellers ingenting. Lidt længere fremme ad stien næsten henne ved Søvejen sad der en musvit der begyndte at synge og lidt efter var der et par sumpmejser der sang, den ene satte sig i toppen af en busk hvor vi rigtig kunne se den. Helt fremme ved Søvejen var der en dompap hun og der futtede en rødhals rundt inde i krattet.

Oppe fra Søvejen sås ikke rigtig noget nyt, dog var der en luftballon der var ude at flyve i det flotte vejr, må have været en noget kold fornøjelse, og så kom der en lille flok sangsvaner i perfekt kileformation og med lyd lige hen over hovedet på os, det var meget flot op mod en meget blå himmel.

Henne ved fødekanalen og ned langs den var der ingenting. Bl.a. på grund af at kanalen var frosset til fordi vandet stod helt stille, nede ved vandkraftværket var der heller ikke noget, hverken isfugl, vandstær eller andet men det er stadig et fint sted at holde en lille pause og få en kop te eller kaffe.

Efter kaffepausen gik det i rask gang tilbage mod P.pladsen stadig uden at se ret meget, men da vi passerede Gudenåen ved den gamle trikotagefabrik var der omsider gevinst, opstrøms trikotagefabrikken og Vestbirkvej var der en vandstær, muligvis var der to, men i givet fald forsvandt den ene hurtigt, til gengæld var den anden (eller den første) meget aktiv, den var ude at dykke i åen mange gange, dels direkte i og i hvert fald to gange hvor den hoppede i og lå i overfladen med udbredte vinger og hale inden den dykkede, virkelig flot.

Næsten tilbage ved P.pladsen sad der et par grønsiskener i et elletræ og pillede frø ud af koglerne, det var en han og en hun og der var ikke flere end de to, lidt længere henne blev der fodret ved et hus og her var også lidt småfugle bl.a. en dompap og en spætmejse der besøgte foderhuset flere gange, turen sluttede ca. 12.30.

Fugleliste

Neden under følger en liste over de fugle der blev set på turen, det er ikke sikkert listen er helt dækkende da deltagerne blev noget spredt undervejs og det er ikke sikkert jeg har fået det hele med.

Art

Antal

Bemærkninger

Skarv

1

Overflyvende, ved vandkraftværket

Fiskehejre

1

Vestbirk sø

Knopsvane

2

Overflyvende

Sangsvane

27

Ca. overflyvende i flere flokke og ofte hørt i baggrunden

Grågås

20

Meget ca. flere omkringflyvende, og hørt i baggrunden.

Gråand

8

Vestbirk sø

Pibeand

1

Naldal sø

Hættemåge

7

På isen i Vestbirk sø og enkelte flyvende

Isfugl

1

Naldal sø, på hjørnet ved kanalen fra Bredvad sø.

Ringdue

1

Hørt kurrende

Vandstær

1

Muligvis 2, lige opstrøms trikotage- fabrikken, ivrigt fiskende

Rødhals

 

En 2 – 3 stykker langs naturstien

Solsort

 

Flere rundt omkring

Halemejse

5

Forbi ved P.pladsen, inden kl. 09

Sumpmejse

3

Minimum, heraf to syngende

Blåmejse

 

Enkelte rundt omkring

Musvit

 

Flere rundt omkring, heraf en syngende

Spætmejse

2

Minimum, flere hørt og to set

Gråkrage

 

Lidt hørt og set

Skovspurv

1

Ved foderbræt, det var alt

Bogfinke

 

Enkelte rundt omkring

Stillits

5

Ved P.pladsen

Grønsisken

2

I elletræ, han + hun  og ikke flere

Dompap

2

Begge hunner

Gulspurv

 

En 2 – 3 stykker rundt omkring

 
Bygholm Enge 1. oktober 2017
 
Det er jo altid en fordel med godt vejr på naturture, og havde vi i søndags, for det meste af turen foregik i solskin og vi undgik regnbyger.
 
Vi gik rundt om det våde engareal i Bygholm Enge, og undervejs så vi masser af gråænder, pibeænder, krikænder samt en del troldænder og 1 skeand, mange blishøns og hættemåger, en del knopsvaner, en blandet flok af viber og stære, en enkelt skarv,  3 hunfarvede rørhøge, 2 musvåger, 1 tårnfalk og en fiskeørn, som fik alle pibeænderne i luften, skønt den trak over i ret stor højde. Fuglemæssigt var det mest bemærkelsesværdige imidlertid, at der var gransangere i buske og krat overalt, samt at der ingen vadefugle var der.
 
Udover fuglene så vi et enkelt skovfirben, 1 smuk spidsnudet frø, masser af små brune frøer, masser efterårsmosaikguldsmede og alm. hedelibel samt en enkelt lille ildfugl – og så så vi Danmarks største støvbold.
 
På turen deltog 13 personer.
 
Vedhæftede fotos viser spidssnudet frø, efterårsmosaikguldsmed, lille brun frø, lille ildfugl og støvboldsvampen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Carsten Fynbo Larsen

 

Tur til Nørresø og Vadehavet 12.09.2017

Vi var 13, der mødtes på  Lægan P-plads vest for Tønder for at se fugle ved Nørresø. Det regnede meget på vej derned, men var nogenlunde vejr, mens vi stod ved søen. Der var ikke overvældende mange fugle, men 1 sølvhejre, 1 rørhøg, 1 musvåge, 2 eller 3 sortterner, overflyvende spidsænder, 8 dobbeltbekkasiner, 2 traner, mange landsvaler, bysvaler og digesvaler var det mest spændende.

Desværre havde turlederen læst lidt forkert i tidevandstabellen for mange måneder siden, da turen blev planlagt, så de mange vadefugle var fraværende eller for langt ude, da vi kom til Saltvandssøen og Vadehavet. Det bedste tidspunkt at være der på, er 1-2 timer før højvande og 1-2 timer efter højvande.  Vi så dog mindst 5 havørne, en vandrefalk, som fløj tæt forbi os, fine strandhjejler, en enkelt skestork, fine flokke af viber, hjejler og alm. ryler, en stenpikker, flere rørhøge, mange grågæs og lidt bramgæs. Rødben, klyder, div. ænder, storspove, stor kobbersneppe og stillitser så vi også.

Da vi kørte fra grænsevejen, blev vi stoppet af grænsepolitiet. Jeg tog det fulde ansvar, for jeg havde ikke sagt, at deltagerne skulle have pas med. Det sagde de ikke noget til, nærmest en undskyldning over at de skulle se de pas, der var med. De måtte stå ude i regnvejret, mens vi sad i bilerne.

Da vi kom til klægsøerne, var det igen tørvejr. Igen så vi flokke af viber, hjejler og ryler i luften, og det var meget flot mod en regnsort himmel.  Der var stort set ingen fugle i søerne. På diget sad der 2 ravne og på en pæl en musvåge.

Ved Vidåslusen blæste det meget, så opholdet på diget blev kortvarigt. En mindre flok skestorke, rødben, hvidklire, storspover mm var på rimelig afstand. Mange fugle kunne ses langt ude.

Vi fandt et bord, hvor der var lidt læ og drak kaffe med Lenes meget lækre kager.

Turen sluttede her, men vi var 5, der kørte til Ballum Sluse. Her blæste det også meget. Der var meget store flokke af strandskader og klyder.

I alt blev der set 54 arter.

Ref. Conny

 

 

Belønningstur til Fanø 2. sept. 2017

Der var 20 deltagere, og efter lidt koordineringsarbejde lykkedes det at få de fleste biler fyldt til Esbjerg. Lidt før
Rødekro så vi 3 Traner på marken. På havnen mødtes flokken, og blev proppet i så få biler som muligt, da det er samme pris for færgen, om der er 1 eller 5 personer i bilen.

Flot sensommervejr med meget sol og næsten ingen vind. I Nordby mødtes vi med Steen, som kom dagen før og Kim, som skulle være vores guide på Fanø. Efter fordeling i bilerne kørte vi til stranden ved Sønderho og gik en tur langs klitterne og mellem tagrørene. Der var ikke så mange fugle, men vi så og hørte Skægmejser. På turen blev der også set på planter, og Strandhornskulpe med gule valmuelignende, store blomster og 10 cm lange frøstande er meget sjælden i Danmark. Den findes kun 3 steder. Klitnatlys er relativ sjælden. Derudover så vi planter, som ikke er sjældne, men specielle for kysten der på egnen.  Bl.a. Tusindgylden, Bukketorn, Kilebæger, Rødtop og meget andet.

 

Strandhornskulpe og et par støvler

Strandhornskulpe og et par støvler

På Langejord kunne vi se mange sæler. Både Gråsæler, som kan veje op til 300 kg og de mindre og mere talrige
spættede sæler, som kun vejer op til 130 kg.
Tilbage til Sønderho hvor vi parkerede ved diget og så ud over området. Der var Stenpikker, Bynkefugl, Rørhøg,
Hvidklire, Fiskeørn, Havørn mm.
I Sønderho er der 300 velbevarede og fredede gamle huse, og vi gik en tur på de smalle stier og veje, der er gennem byen og nød de flotte huse. Vi skulle se efter småfugle. Jeg så en flok gråspurve, der badede i et fuglebad.
Så var der frokost på diget. Nu skulle det være højvande, så vi kørte ned på stranden for at se på vadefugle og måger fra bilerne. Desværre var der ”lavt højvande” og en del turister på stranden, men vi så store flokke af unge Sandløbere, fine Dværgryler – både unge og gamle, mange Præstekraver, en enkelt stenvender mm. Der var ingen Kaspiske måger. Nogle så en hurtig Dværgfalk. Fra fugleskjulet ved Ørreddammene så vi en Lille lappedykker.

Til Rindby Strand, hvor vi fik eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager og her sagde vi farvel til Kim.

En flok Canadagæs fløj over os. På egen hånd kørte vi nu til Skideneng. Kim havde sagt, at der kunne være Hjejler og Spover. Vi så en meget stor flokHjejler. Herfra videre ud på Halen, og her så vi flere flotte Lille kobbersneppe, Mudderklirer og Skarverne på elledningerne lignede stære. Et fint sted.
Jeg sagde tak for i dag, og vi kørte til færgen omkring kl 16.
Vi nåede op på 62 arter.

Ref. Conny