Ugle stormøde

Til generalforsamlingen snakkede jeg med vores formand Sten Nielsen, om en oplevelse jeg havde haft ved Tørring Fælled og Uldum Kær. Sten syntes det var en ret god historie, og spurgte om jeg ville skrive en lille ting om den, og det gør jeg så her.

Udover at være en ivrig fuglekigger er jeg også en ivrig lystfisker, og på sidstnævnte felt har jeg altid haft en særlig kærlighed til Gudenåen i området omkring Tørring Fælled og Uldum Kær. Jeg har haft mange fine fugleoplevelser der, hvor rørspurv og nattergale trives i stort tal, når den tid kommer. Også mere usædvanlige gæster har jeg set, som f.eks. da fiskeørnen sidste år brugte 1. maj på at tjekke fiskebestanden i søerne ved Uldum Kær. Men i søndags oplevede jeg så noget, som jeg alligevel aldrig før har set.

I Tørring og Omegns Sportsfiskerforening har vi hvert år en tur ned ad (og i) Gudenåen for at indsamle skrald og affald inden sæsonpræmieren 1. marts. I år var det så d. 26. februar, og vi var velsignet med et fantastisk lunt og solrigt vejr. Der gik ikke længe før jeg fik øje på en mosehornugle som fløj rundt ovre på Uldum siden, og jeg havde selvfølgelig kikkerten med og fulgte den. Den fløj over nogle træer, hvor jeg opdagede, at der sad en anden som så også gik på vingerne og sammen fløj de sydover.
Nåh, men jeg kunne ikke så godt bare sætte kikkerten for øjnene hele tiden og lade den øvrige bestyrelse gøre arbejdet, for affald var der desværre nok af – endda i forstemmende mængder! Alligevel fik jeg sneget mig til at se både krikænder, pibeænder, en flok blisgæs, grågæs, sang- og knopsvaner, musvåger, viber og flere andre. Da jeg også så 3 blå kærhøge, hvoraf den ene var en han, syntes jeg det havde været en rigtig god tur, men den blev bedre endnu.

Efter næsten 5 timer og syv fyldte affaldssække af de store plus det løse var det tid at stoppe, og vi ville gå henover engen op til vores klubhus. Pludselig fik vi øje på en flok mosehornugler, der sidder i et område, der ikke er større end 50 x 50 meter (faktisk tror jeg det var mindre). De gik så på vingerne, og det viste sig, at der i alt var 7. Vi kunne se dem tydeligt med det blotte øje, og det var også tydeligt, at der både var unge og ældre fugle. Jeg holdt øje med dem og kunne se, at de slog sig ned rundt om i terrænet. Så da vi kom op til en velfortjent kaffepause, fandt jeg straks teleskopet frem fra bilen. Jeg kunne trække især én af dem helt tæt på, og se hvordan hovedet vagtsomt, som et andet skruelåg drejede sig fra side til side. Den holdt helt klart også øje med os, og det var et fantastisk syn at se de smukke gule øjne glimte i den lave sol. Til sidst gik den på vingerne og begyndte at afsøge engen for føde, mens vi sad på første parket. De andre havde aldrig tidligere set en mosehornugle før, og de var også lidt oppe at køre, da de så denne fantastiske fugl i teleskopet.

Af Michael Larsen Hansen